Prøv avisen

Højesteret afviser handicappedes ønske om at stemme

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Højesteret stadfæstede torsdag, at fire personer med psykiske handicap ikke må stemme ved folketingsvalg

Fire psykisk handicappede, der er under værgemål, skal ikke have lov til at stemme ved folketingsvalg.

Det slår Højesteret fast i en dom torsdag.

Tre mænd og en kvinde med psykiske handicap havde lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg, fordi de har en værge til at varetage deres økonomiske sager.

Dermed er de i retlig forstand umyndiggjort, og det følger af Grundloven, at umyndiggjorte personer mister stemmeretten.

Torsdagens dom er en stadfæstelse af dommen i Østre Landsret, som også kom frem til, at det er i orden, at umyndiggjorte handicappede ikke må stemme ved folketingsvalg.

Højesteret vurderer i sin afgørelse, at det ikke er i strid med hverken Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN's Handicapkonvention, at de fire personer blev nægtet adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015.

Ifølge Højesteret må personer, som har været underlagt et såkaldt paragraf 6-værgemål, anses som umyndiggjorte.

Efter grundlovens paragraf 29 har personer, der er "umyndiggjort" ikke valgret til Folketinget.

Uanset hvad der følger af Danmarks internationale forpligtelser, kunne appellanterne derfor ikke få medhold i, at de havde valgret ved folketingsvalget i 2015, slår Højesteret fast.

Dommen har været ventet med spænding, fordi det er en slags prøvesag for de omkring 2000 personer i Danmark, der har fået frataget stemmeretten på grund af et værgemål.

Havde de fire fået medhold, ville det formentlig have haft betydning også for de øvrige stemmeløse.

De cirka 2000 danskere, der med dommen fortsat er stemmeløse ved folketingsvalg, må dog gerne stemme til kommunalvalg, regionsrådsvalg og ved valg til Europa-Parlamentet.

Det blev muligt med en lovændring i 2016.

/ritzau/