Højkonjunkturen presser regeringen til højre

Virksomhederne råber på arbejdskraft, mens 200.000 stadig er arbejdsløse. Det paradoks adresserede statsministeren meget skarpt på en stort anlagt regeringskonference som oplæg til nye samfundsreformer

Statsministerens skarpe udtalelser tidligere i dag kan tolkes som et tegn på, at højkonjunkturen presser regeringen til højre i beskæftigelsespolitikken.
Statsministerens skarpe udtalelser tidligere i dag kan tolkes som et tegn på, at højkonjunkturen presser regeringen til højre i beskæftigelsespolitikken. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Det er sjældent, at Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, og statsminister Mette Frederiksen (S) er på bølgelængde, især når det handler om beskæftigelsespolitik. Det skete imidlertid på regeringens stort anlagte konference tidligere i dag i Fredericia om fremtidens Danmark.

For de omkring 500 ledende mænd og kvinder fra erhvervsliv, forskningsinstitutioner, kommuner, regioner og interesseorganisationer afspillede Ole Birk Olesen en gammel sang af entertaineren Niels Hausgaard, nemlig 1970’er-hittet med linjen om, at ”der altid er arbejde nok til dem, der vil arbejde”. Dengang ment som en dybt sarkastisk politisk kommentar til det borgerlige Danmark, men i dag mener Ole Birk Olesen, at teksten kan tages seriøst. Virksomhederne skriger på arbejdskraft, og alligevel står 200.000 opført som arbejdsløse, enten på dagpenge eller kontanthjælp, anførte han.

Hans svar på problemet var næppe overraskende, at skatterne skulle sænkes, så det bliver økonomisk mere attraktivt at tage et arbejde. Netop den løsning var statsministeren ikke enig i. Til gengæld var både Mette Frederiksen og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) helt med på, at det ikke går an, at arbejdsløse ikke vil arbejde, når der er arbejde at få.

”At gå arbejdsløs, hvis der er et ledigt job, det holder absolut ikke,” sagde Mette Frederiksen som afslutning på dagens mange debatter. Og tilføjede endda, at det godt kan være, at rådighedsreglerne for ledige ikke er gode nok.

Hun indledte konferencen med at fortælle en anekdote fra dengang, hun selv blev udnævnt til beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts første regering for 10 år siden. På sin første dag bad hun om at få alle reglerne for arbejdsløse med hjem, så hun kunne læse op på dem. Det grinede de dog meget af i ministeriet, for det ville tage flere dage at printe de 22.000 sider ud og fragte dem hjem til ministeren.

Det er selvfølgelig interessant, om regeringen nu reelt vil gøre op med det enorme bureaukrati i beskæftigelseslovgivningen. Statsministeren antydede, at der kunne være grund til at ”begynde forfra”, men nærmere kom man det ikke. Derimod stod det i løbet af dagen lysende klart, at konferencen var et første skridt på vejen til en række reformer af velfærdssamfundet, som regeringen har i støbeskeen for det kommende tiår.

Statsministeren nævnte det første gang ved Folketingets afslutningsdebat i juni. Mest presserende er ifølge statsministeren, at 45.000 unge hverken er under uddannelse eller i arbejde. Samt at der i den grad mangler faglært arbejdskraft, samtidig med at for mange tager en videregående uddannelse. Uddannelsessnobberi, citerede hun en konferencedeltager fra firmaet Netcompany for at kalde det. Mange uddannelser er alt for teoretiske, lød det.

Udfordringen er, at statsministeren på den ene side advarer mod alt for hurtige løsninger i den politiske proces. Hun går dermed ind i debatten om, at lovgivning skal forberedes bedre, end det er sket hidtil. På den anden side er manglen på arbejdskraft akut – men der er også en mere langsigtet udfordring. Der bliver mange flere pensionister, især flere ældre pensionister og færre erhvervsaktive de næste 10 år. Det øger presset for at fremskaffe mere arbejdskraft. Regeringen har nedsat et udvalg under ledelse af professor Nina Smith til at komme med forslag til såkaldte andengenerations-reformer, som skal øge udbuddet af arbejdskraft på andre måder, end man traditionelt har gjort – for eksempel ved at skære i ydelserne til modtagere af overførselsindkomster.

Venstre og flere andre borgerlige partier står klar til at bruge det våben igen, for eksempel ved at sætte ydelsen til nyuddannede akademikere ned, og regeringen har luftet en forsigtig positiv holdning til det forslag. Statsministerens skarpe udtalelser tidligere i dag kan tolkes som et tegn på, at højkonjunkturen presser regeringen til højre i beskæftigelsespolitikken. Det vil ikke blive positivt modtaget af Enhedslisten eller SF, men til gengæld åbne døre for et samarbejde over midten.