Prøv avisen

Højskoler fejrer jubilæum med elevfremgang

Der 35 procent flere elever end for 10 år siden på landets højskoler. Arkivfoto. Foto: Emil Kastrup Andersen

På 10 år er højskolernes elevtal vokset med 35 procent. Ifølge højskolefolk efterspørger flere unge at blive undervist af mennesker, der selv mener noget

I skoleåret 2018-2019 var der 10.700 elever på lange højskolekurser i Danmark. Det er fem procent flere end forrige skoleår og hele 35 procent flere elever end for 10 år siden i 2008-2009. Det oplyser Folkehøjskolernes Forening på baggrund af nye tal fra Kulturministeriet og Folkehøjskolernes Forening i Danmark.

Det betyder, at den danske højskolebevægelse – som tog sit første afgørende skridt i dag for præcis 175 år siden, da de allerførste 20 elever begyndte på Rødding Højskole i Sønderjylland – ikke alene kan fejre jubilæum, men også elevrekord.

Antallet af højskoleelever hænger sammen med ungdomsårgangenes størrelse, men forklaringen på den nuværende succes kan ikke alene forklares med, at der i øjeblikket er forholdsvis mange unge på hver årgang.

Folkehøjskolernes Forening oplever, at valget af højskole har fået status som fornuftigt både i forhold til at dygtiggøre sig fagligt og at blive afklaret om det fremtidige valg af uddannelse. Desuden er der mange unge i tiden, som ønsker at engagere sig i et fællesskab og ser højskolen som en platform at gøre det fra.

Ifølge Lisbeth Trinskjær, forstander på Ubberup Højskole og formand for Folkehøjskolernes Forening, er der i øjeblikket også en del unge, der søger mod højskolerne, for lige ”at kunne høre, hvad de selv tænker” i en tid med megen fokus på at levere de målbare præstationer, som lærere og andre voksne forventer.

”Det kan godt være, at unge skal have aflagt noget af det meget målrettede. De skal aflære, at de kun sidder og lytter efter, hvad vi gerne vil have, at de skal sige. De skal tværtimod prøve at finde svarene selv,” siger Lisbeth Trinskjær, som samtidig ser det som en styrke for højskolerne, at de ikke selv forsøger at fremstå værdineutrale, men står ved, at de mener noget bestemt.

Erik Lindsø er højskolemand, foredragsholder og forfatter til blandt andet bogen ”Viljen til Rødding”, som udkommer i dag. Han hæfter sig ved, at selvom der findes mange specialiserede og tidsånd-orienterede højskoletilbud, så er der fortsat et stort antal unge, som gerne vil være elever på en højskole med en helt klassisk profil, som for eksempel den genrejste Rødding Højskole, som hans bog handler om, og som nu har eksisteret i 10-12 år.

”Hvis du ser på højskolelandskabet lige nu, er der faktisk meget få specialhøjskoler. Hvis man ser bort fra, at de sportsglade tager på idrætshøjskole, er efterspørgslen blandt ungdommen især rettet mod de almene højskoler,” siger han og tilføjer:

”Eleverne skal have nogle fag og linjer, som passer til tiden, men fagene skal også være forankret i noget. Man kan lykkes som højskole, hvis man kan gøre det, de gør i Rødding, nemlig vise, at man har nogle fag, men at fagene er løftestang for noget andet. Fagene er en del af den almene dannelse. Du kan komme dertil og blive bedre til at spille på et instrument eller forberede dig til optagelsesprøven på journalisthøjskolen, men højskolen vil noget andet med dig. De elever, som kommer på Rødding Højskole i dag, efterspørger også nogle mennesker, der mener noget.”