Højskoler kan forvandle udsatte unge

Højskolers brobygningsforløb med unge, der har haft det svært i skolen, kan give et markant skud motivation, viser undersøgelse

I 2015 blev der gennemført et forsøg med brobygning for udsatte unge i et samarbejde mellem ni højskoler, to frie fagskoler og 10 kommuner, og efter at have studeret forløbene, konkluderer forskerne, at de kan give en stor del af de unge, som er i fare for aldrig at få en uddannelse, markant mere motivation og selvtillid. Arkivfoto
I 2015 blev der gennemført et forsøg med brobygning for udsatte unge i et samarbejde mellem ni højskoler, to frie fagskoler og 10 kommuner, og efter at have studeret forløbene, konkluderer forskerne, at de kan give en stor del af de unge, som er i fare for aldrig at få en uddannelse, markant mere motivation og selvtillid. Arkivfoto. Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD .

Blandt de unge, som i 2015 begyndte på Vallekilde Højskole, var der tre, som havde haft ekstra svært ved at uddanne sig.

Den ene, en 25-årig mand fra Kalundborg, var droppet ud af skolen, havde i længere tid været på kontanthjælp og dem, han kendte, var i samme situation.

Den anden, en 24-årig kvinde fra Holbæk, drømte om at blive tømrer, men havde brugt alle sine SU-klip undtagen ét på diverse uddannelser uden resultat. Ved samtalen med højskolen erkendte hun, at hash var en af årsagerne.

Den tredje, en 18-årig kvinde fra Odsherred, var glad for at tegne, men havde haft en dårlig skolegang og var meget usikker på sig selv.

Det var før opholdet på den nordvestsjællandske højskole. I dag har den første indset, at han har brug for en uddannelse og er godt på vej mod en hf-eksamen, og de to kvinder er henholdsvis fri af misbrug og i gang med tømrerlinjen på den lokale tekniske skole og elev på et særligt kreativt gymnasium i Malmø.

Bag de tre succeshistorier ligger et bevidst arbejde med brobygning på højskolen, men ifølge forstander Torben Smidt Hansen er de andre højskoleelever måske den væsentligste årsag.

”Vores styrke er, at unge, som har haft det svært, kan spejle sig i andre unge. Derfor foretrækker vi at integrere dem på hold med andre elever i stedet for at give dem et særligt forløb, som let får præg af en obs-klasse,” fortæller han.

De tre unge fra Vallekilde indgår sammen med 62 andre unge i en netop offentliggjort forskningsrapport fra Center for Ungdomsforskning (Cefu) under Aalborg Universitet.

I 2015 blev der gennemført et forsøg med brobygning for udsatte unge i et samarbejde mellem ni højskoler, to frie fagskoler og 10 kommuner, og efter at have studeret forløbene, konkluderer forskerne, at de kan give en stor del af de unge, som er i fare for aldrig at få en uddannelse, markant mere motivation og selvtillid.

”Et højskoleophold har i særlig grad det personlige og relationelle med, og det betyder, at mange unge, der ellers har mistet gejsten, kan få den tilbage. Nogle beskriver det ligefrem som en transformativ forandring, hvor de er som født på ny,” siger Arnt Louw, lektor ved Cefu og forfatter til rapporten sammen med Niels-Henrik M. Hansen.

Her to år efter er 27 af de unge i uddannelse, og 12 er i job, mens 14 – altså hver fjerde – ikke er kommet i gang endnu. Det skal ses i forhold til, at de alle kom med svære nederlag i bagagen. Før brobygningsforløbene erklærede 29 procent, at de var uafklarede om, hvad de ville, og 39 procent følte sig ikke i stand til at gennemføre en uddannelse. Efter opholdet på en højskole eller fri fagskole svarede kun henholdsvis 13 og 7 procent negativt på disse spørgsmål.

”Jeg tror, skolen og de gymnasiale uddannelser kan lære en del af højskolens måde at undervise på. Højskolerne er gode til at tage udgangspunkt, hvor eleverne og lærerne virkelig brænder for noget, og bruge det som afsæt. Det står i kontrast til oplevelsen af i skolen eller gymnasiet at skulle lære det, andre har bestemt, at man skal lære,” siger Arnt Louw.

Såvel kulturminister Mette Bock (LA) som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at et højskoleophold kan bringe en del udsatte unge på ret kurs.

Men ifølge Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, bør de folkevalgte ikke nøjes med at glæde sig over et forsøg, men overveje at afskaffe nogle af de barrierer, som forhindrer unge kontanthjælpsmodtagere i at komme på højskole, og som kun forsøgsvis blev sat ud af kraft i 2015. Især betalingsloven, som slår fast, at når en kommune vil støtte en kontanthjælpsmodtager til at komme på højskole, betaler kommunen hele opholdet.

Hvis kontanthjælpsmodtagere fik samme statstilskud som andre, ville det motivere flere kommuner, påpeger han:

”Vi håber, at evalueringen kan føre til, at politikerne tænker på højskolerne, når de nu skal til at arbejde med at finde bedre veje til ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at højskolerne får en tydelig placering, for som det er nu, er det ikke den vej, det er gængs at vejlede de unge til at gå.”