Højskolerne har aldrig haft så mange ansøgere: ”Corona har boostet tendensen”

Risikoen for at ende på en venteliste er stor, hvis drømmen om et højskoleophold har meldt sig. Corona og savnet efter de nære fællesskaber er forklaringen, mener højskoleforstandere

Corona har gjort, at man eksempelvis på Ry Højskole, hvor dette billede er taget i 2011, nu er fuldt booket et helt år frem i tiden.
Corona har gjort, at man eksempelvis på Ry Højskole, hvor dette billede er taget i 2011, nu er fuldt booket et helt år frem i tiden. . Foto: Søren Staal.

Fællesskab, fordybelse, sang og kreativitet er nogle af de tilbud, som gør højskolerne dragende. Det er ofte her, man som ung søger en pause inden den videre uddannelse. Men i år er noget ganske særligt for højskolerne. Selvom højskolelivet tidligere har været et populært tilvalg, har der aldrig været så mange ansøgere som i år. Ventelister går frem til næste år. Forklaringen er i høj grad effekterne af corona, mener flere højskoleforstandere, heriblandt Birgit Fuglsbjerg, forstander på Rønde Højskole.

”Vi har lange ventelister ind i dette efterår og stor søgning til foråret 2022 og efteråret 2022. Corona har betydet, at flere unge ikke har kunnet rejse i deres sabbatår i år,” siger Birgit Fuglsbjerg og siger, at højskolen derfor bliver et bud på, hvor man i stedet kan finde et fællesskab.

Corona havde også den ærgerlige følge, at en del unge har følt sig ensomme ved at starte på en videregående uddannelse. De mødtes ikke fysisk med deres studiekammerater eller undervisere, da al undervisning foregik virtuelt via en skærm. Af den årsag er flere droppet ud og har søgt det nære andre steder.

”Vi oplever, at unge som har været i gang med en uddannelse, men er droppet ud, har søgt ind på højskolerne. Højskolen er en form for dannelsesrejse, hvor man møder mennesker og oplever inspiration til livet,” siger Birgit Fuglsbjerg, der også kan se, at trods de mange ledige pladser på en række videregående uddannelser fortsætter søgningen til højskolerne.

”Nu, hvor Danmark er begyndt at lukke op igen, skulle man tro, at vi ville få et frafald af ansøgere. Det har vi ikke mærket på Rønde Højskole – faktisk det stik modsatte,” siger hun.

På Ry Højskole har forstander Ole Toftdahl også mærket den markante stigning i antallet af ansøgere. Han forklarer, at de er vant til at have udsolgt, men siden coronaen kom, oplever de nu at være bookede et år frem.

”Jeg er fuldstændig overbevist om, at flere søger om at gå på højskole i år – også selvom der er mange ledige studiepladser. Det må være en kæmpe udfordring at gå igennem et studiestartsforløb, hvor man ikke får lov til at møde hverken undervisere eller medstuderende. Så det er meget forståeligt, at man derfor søger væk fra de videregående uddannelser og søger et pitstop -ophold på en højskole i stedet,” siger han.

Tendensen til, at mange søger på højskolerne, viste sig allerede, inden coronaen ramte, understreger Ole Toftdahl. Der var mange højskoleinitiativer i gang, som var udtryk for, at højskolerne havde medvind. Coronaen har dermed forstærket den vækst, der allerede var i gang. Det er Simon Axø enig i, når han som forstander på Testrup Højskole ser på udviklingen.

”Corona har boostet tendensen hen imod at gå på højskole. Højskolen udgør ikke en erstatning for uddannelse, men ofte en mellemtid mellem to uddannelser, som de unge gerne vil kvalificere sig til i højere grad end tidligere, samtidig med at de gerne vil have venner. Det er en stor del af forklaringen på højskolernes fremgang,” siger Simon Axø, der understreger, at det nære fællesskab betyder meget.

Lisbeth Trinskjær er formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole. Hun ser også, at der er ekstra mange ansøgere i år, hvilket har en række forklaringer.

”På grund af corona er det nære eventyr mere sikkert end en udlandsrejse. En del unge, som ellers ville tage til udlandet i deres sabbatår, finder nu oplevelserne i det nære med et højskoleophold. Derudover har coronakrisen pustet til eftertanken. Vi er blevet mere fokuseret på, hvad der er vigtigt i livet: fællesskaber, fællessang, en bæredygtig fremtid og knap så meget vækst og konkurrence,” fortæller hun.

Formanden forklarer også, at de unge på uddannelserne har haft det ekstra svært med at være nye studerende.

”De unge på universiteterne kom allersidst i gang med fysisk undervisning. Jeg tror, at nogle unge har svært ved at overskue, at de skal sidde til virtuel undervisning igen. Det er ikke det samme som mødet i den fysiske undervisning med medstuderende og undervisere,” siger Lisbeth Trinskjær.

På Ry Højskole er forstander Ole Toftdahl klar over, at det er en tendens, der kan falde, når samfundet ser nogenlunde normalt ud igen.

”Men det kan også være, at tendensen bliver fastholdt, fordi vi er nået ud til nye grupper. Folk, der ikke troede, de skulle på højskole, har pludselig prøvet det. De vil sende dem, de kender, videre og anbefale det,” siger han.

Birgit Fuglsbjerg tror, at det er en tendens, der vil fortsætte på Rønde Højskole.

”Jeg tror, at det er en forandring, der er kommet for at blive. Der er mange, som har fået øjnene op for højskolerne, netop på grund af det nære fællesskab,” fortæller hun.