Prøv avisen

Højskolesang førte til krænkelsessag på Handelshøjskolen i København

”Hvis man har en sangskat, må man på et eller andet plan acceptere, at den er der, og jeg synes, der sker en meget hurtig tilbagetrækning af alting i øjeblikket. Men det kan da godt være, at en sang som ’Den danske sang er en ung blond pige’ ikke er med i Højskolesangbogen om to-tre redigeringer,” siger lektor emeritus.

En underviser på CBS følte sig krænket over, at der på et møde blev sunget ”Den danske sang er en ung blond pige”. Hun fik en undskyldning, og nu synges sangen næppe på instituttet igen

Da Kai Hoffmann og Carl Nielsens ”Den danske sang er en ung blond pige” blev sunget som morgensang i forbindelse med et internt møde på CBS, Handelshøjskolen i København, følte en kvindelig, brun forsker sig krænket og ikke-inkluderet.

Sagen førte til diskussioner på instituttet og kom efterfølgende op på ledelsesplan.

Episoden ligger godt et år tilbage, men i dag er Mads Mordhorst, viceinstitutleder på CBS’ Department of Management, Politics and Philosophy, glad for, at den fandt sted.

”Jeg forstår hendes reaktion, og det er godt med den type konflikter. Ellers har vi ingen mulighed for at udvikle os og for at indse, hvor hjemmeblinde vi er. Det er en kultur, der skal behandles og forhandles på institutniveau,” siger Mads Mordhorst.

Mordhorst, som under afsyngelsen af sangen var gruppeleder, og som gav den ansatte en undskyldning, mener, det var helt legitimt at følge den gamle tradition med at synge morgensang.

”Men nogen har så, uden bagtanke, udtaget en sang med et ordvalg, som en, der er dansker med en anden etnisk baggrund, føler sig stødt over. Personligt tog jeg en samtale med hende, hvor jeg bakkede hende op og roste hende for det mod, hun viste ved som postdoc at reagere i en forsamling med professorer og andre, der var højere i hierarkiet,” siger Mads Mordhorst, som oplyser, at den person, der var ansvarlig for sangvalget, endvidere var i samtale med underviseren.

Professor emeritus ved CBS Ole Thyssen var en af dem, der var til stede ved afsyngelsen af nummer 162 i Højskolesangbogen.

”Den ansatte påtalte efterfølgende, at hun følte sig holdt udenfor. Jeg må sige, at jeg synes, der var tale om en overreaktion. Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen. Men de nye principper er jo, at hvis man subjektivt føler sig krænket, så er man krænket,” siger Ole Thyssen, der synes, at det ”åbner for en sliske, hvor der ikke er nogen ende på, hvad der kan være en krænkelse”.

Men Mads Mordhorst tror ikke, at ”Den danske sang er en ung blond pige” igen fremføres på instituttet.

”Personligt vil jeg ikke synge med på den sang. Jeg kan heller ikke forestille mig, at der er nogen, der vil tage den op nu, hvor vi har den erfaring i bagagen, at den kan virke stødende. Så vil det jo være en provokation at synge den fremover.”

Det er en sang, som både mænd og mørkhårede kvinder synger med på. Hvad består det krænkende i?

”Det krænkende er, at metaforer har en virkning. Jeg er historiker og synes, det er i orden at tage sange som den op, men der skal medfølge en kommentar om, hvilken kulturel situation den indgår i. Sangen fokuserer på idéen om det homogene Danmark, og det skal vi kunne problematisere. Vi skal være klar over, hvilke dele af fortiden vi tager op, og hvilke vi lægger i skyggen. Den skal ikke fjernes, men når den synges, skal der gøres opmærksom på, at den er udtryk for en periode, hvor vi havde et homogent Danmark.”

Er der andre sange, der bør synges med en fodnote?

”Ja, stort set alle fædrelandssangene. Og Grundtvigs sange. For hvad er det for en opfattelse, der gør, at han mente, at småt er godt, og stort er ondt?”.

Så vi skal kigge os rundt i lokalet, inden vi synger?

”Jeg vil ikke gøre mig til politi over, hvordan folk synger deres sange, men man kan da godt have en forståelse for, om de kan virke krænkende. Det er vigtigt for mig at understrege, at dem, der valgte den sang, ikke gjorde det for at komme med et statement om nationalisme. Men meget naturligt støder den en, som ikke føler sig inkluderet.”

Charlotte Rørdam Larsen, lektor emeritus ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet synes, det er udmærket, at sange diskuteres.

”Men jeg kan blive lidt betænkelig, hvis der er en, som føler sig krænket og siger, at den kan vi ikke synge mere. For i den situation er der ingen, der tør sige, at jo, det kan vi godt, for den sang betyder noget for mig, og den har jeg sunget hele livet. Og hvor meget reel diskussion er der så i det,” siger hun.

”Hvis man har en sangskat, må man på et eller andet plan acceptere, at den er der, og jeg synes, der sker en meget hurtig tilbagetrækning af alting i øjeblikket. Men det kan da godt være, at en sang som ’Den danske sang er en ung blond pige’ ikke er med i Højskolesangbogen om to-tre redigeringer,” siger Charlotte Rørdam Larsen.

Jeg må sige, at jeg synes, der var tale om en overreaktion. Den var, undskyld udtrykket, helt ude i hampen

Ole Thyssen, professor emeritus