Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.
Da den forrige Højskolesangbog udkom i 2006, var der ingen kvinder blandt de store bidragydere. På både forfatternes og komponisternes top-20 var der kun mænd. Nu er to kvinder, Iben Krogsdal og Lisbeth Smedegaard Andersen, med på top-10-listen, og selvom mændene stadig dominerer blandt komponister, er antallet af kvinder, der har komponeret til Højskolesangbogen, tredoblet fra 15 til 45. Antallet af kvindelige forfattere er steget fra 24 til 51.
Denne udvikling glæder forfatteren Stine Pilgaard, der selv debuterer i Højskolesangbogen med fire nye tekster.
”Jeg synes, det er oplagt, at kvinderne også får lov til at bidrage, når der nu netop er tale om fællessange, der skal afspejle et land og dets værdier. Hvis man ikke lige tænker over det, kan man let blive lullet ind i en fantasi om, at der kun fandtes mænd her i landet indtil 1960’erne. Men halvdelen af landet er jo kvinder, så det er vigtigt også at få deres erfaringer med,” siger Stine Pilgaard.
Hvis nogen tror, at den nye Højskolesangbog er tømt for sit gamle indhold og i stedet fyldt op med feminisme og multikulturalisme, skal det med, at 430 af de 601 sange i den nye bog også stod i den forrige. Og blandt de 122 sange, som er taget ud, er flere, der kom ind sidst, men aldrig kom til at fungere til fællessang.
Elskere af gamle salmer vil dog savne for eksempel nogle af Kingos og Brorsons salmer. De to salmedigtere er skåret ned fra henholdsvis 12 og 9 tekster i den gamle til 6 hver i den nye. Nogle Grundtvig-tekster er også udeladt, men andre taget ind, og Grundtvig har stadig 67 tekster med.
Formanden for Højskolesangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, understreger, at de udeladte salmer ikke er erstattet af ugudelige sange, idet antallet af salmer er uændret:
”Vi har bestræbt os på, at tærsklen til kirkerummet ikke må blive så høj, at den moderne dansker ikke kan skræve over den. Derfor har vi gjort plads til nogle af de nye, tapre forsøg på at skrive salmer inden for en nyere tidshorisont.”
Netop nyskrevne, men traditionsbevidste salmer og sange kendetegner de nye kvindelige storleverandører til Højskolesangbogen.
Også på komponistsiden, hvor Janne Mark debuterer med seks melodier, hvoraf hun selv har forfattet salmen ”Et hus at komme til”. Derudover har hun sat musik til tekster af blandt andre Iben Krogsdal, Naja Marie Aidt og Pia Tafdrup.
”Højskolesangbogen har gennem tiderne været meget præget af det mandlige køn i både melodier og tekster, men jeg tror, det er sundt, når kønnene kan få lov til at komme i dialog med hinanden. At få lov til at bringe nogle af vores store kvindelige digtere ind i Højskolesangbogen for første gang og dermed skabe en ny åbning til deres forfatterskab, er ikke kun en stor ære, men nok også noget af det, som jeg er gladest for at kunne bidrage med,” siger hun.
Iben Krogsdal er sammen med Jens Rosendal dén nulevende forfatter, der bidrager med flest sange i den nye sangbog. Af andre kvindelige forfattere har Inger Christensen seks tekster med, Tove Ditlevsen fire, Dy Plambeck og Suzanne Brøgger tre hver, og også digtere som Ursula Andkjær Olsen og Pia Juul, popsangere som Anne Linnet, Sara Grabow og Sys Bjerre, sognepræst Kathrine Lilleør samt EU-kommissær Margrethe Vestager har bidraget til den nye Højskolesangbog. Blandt kvindelige komponister topper Marianne Søgaard med syv melodier, og Katrine Muff Enevoldsen har fem melodier med.
Udviklingen billiges af musikforsker og debattør Henrik Marstal, som før har kritiseret, at kun få procent af Højskolesangbogens sange var skrevet af kvinder.
”Der har været et tekstmæssigt behov for at få flere kvindelige betragtningsmåder ind i Højskolesangbogen. For eksempel skriver Sara Grabow i sin sang ’Blomsterkransebrud’ om travlt moderne familieliv fyldt med dårlig samvittighed på en måde, en mand næppe ville gøre,” siger Henrik Marstal, som vurderer, at det i dag i meget høj grad er kvinder, der bruger Højskolesangbogen.
Henrik Marstal hæfter nøgleordet ”samtidighed” på den nye sangbog, og popsangeren Isam Bachiri tilføjer ”repræsentation”. Sammen med Özcan Ajrulovski, Anders Greis og Nana la Cour Jacobi har Isam B skrevet den mest omdiskuterede nye højskolesang, ”Ramadan i København”, som han ser som symbol på, at sangbogen ikke kun er for hvide, danske mænd:
”Højskolesangbogen er gammel, men den er ikke statisk. Det er sangskrivere, der skriver, og vi skriver ud fra den tid, vi lever i. Min far kom hertil i slutningen af 1960’erne, og det er derfra, jeg har mit udgangspunkt. For mig ligger det lige til højrebenet, at jeg bidrager til sangbogen med min egen livserfaring. Og ramadanen er en tradition, som jeg har fejret hele mit liv. Det må folk så tage til sig eller lade være, men jeg håber da på, at folk kan få udvidet deres horisont, for det er vigtigt, at vi har noget fælles, vi kan mødes om.”
Læs også:
Denne artikel er en del af Kristeligt Dagblads dækning af den nye udgave af højskolesangbogen. Du kan følge dækningen og få en mail, hver gang en ny artikel om sangbogen er klar. Klik her.