Det er fortsat en hemmelighed, præcis hvilke sange der er med, når den 19. udgave af Højskolesangbogen udkommer i november 2020. Men sangene er nu udvalgt.
Der bliver ikke som planlagt 600, men 601 sange og salmer som afløsning for de 572 i den 18. udgave, og der bliver blandt andet plads til flere Kim Larsen-sange og en større andel tekster og melodier af kvinder.
Det oplyser formanden for Højskolesangbogsudvalget, tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen, som sammen med udvalgets fem andre medlemmer netop har færdiggjort udvælgelsen af sange på et seminar på kursusstedet Gl. Brydegaard på Fyn.
”Cirka 150 sange og salmer er nye i forhold til 18. udgave. Resten er gengangere. I nogle tilfælde er der også tilføjet nye melodier til eksisterende sange, men her er de gamle melodier som hovedregel bevaret. Der er klassiske højskolesange, som vi har tænkt kunne behøve en ny melodi, hvis sangene skal falde i ørerne på den unge generation,” siger Jørgen Carlsen.
Som et eksempel nævner han Grundtvigs ”Nu skal det åbenbares”, hvis femte vers rummer en af højskoletankens centrale programerklæringer: ”...og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær”. I den 18. udgave er teksten ledsaget af J.P.E. Hartmanns melodi fra 1868 og Erik Grips melodi fra 1983, men de to bliver nu suppleret med et nyt, tredje bud på en melodi.
Allerede for knap et år siden slog Jørgen Carlsen fast, at ”Den danske sang er en ung, blond pige” kommer med i den nye sangbog. Om Isam B’s ”Ramadan i København” kommer med, vil han ikke løfte sløret for, men én ny sang, som med sikkerhed får plads, er Lisbeth Smedegaard Andersens og Bent Fabricius-Bjerres ”For vist vil de komme”, som i år vandt konkurrencen om en sang til højskolernes 175-årsjubilæum.
”Vi har bestræbt os på at favne bredt i vores udvalg og få både tradition og fornyelse med. Den nye højskolesangbog kommer også til at rumme 20-25 sange, som ingen kender, fordi de er nyskrevne direkte til sangbogen,” fortæller Jørgen Carlsen.
Hvis nogen frygter en til ukendelighed forandret højskolesangbog, beroliger han med, at nationalsangen og de største klassikere er blandt de 451 gengangere. Andelen af salmer og engelsksprogede sange vil også være omtrent den samme som i den forrige udgave.
”Salmerne er med endnu, og vi har ikke nedsat det samlede antal. Men vi har set kritisk på afsnittet og valgt at tage flere nye salmer med i stedet for nogle af de ældre salmer, som er meget knyttet til gudstjenesten, kirkerummet og kirkens ritualer som dåben. I stedet har vi overladt pladsen til salmer, som er mere almene i deres karakter,” forklarer Jørgen Carlsen, som konkluderer, at den kommende højskolesangbog dermed bliver mindre overlappende med Salmebogen og mere kan bruges som et supplement hertil.
Ifølge Morten Skovsted, salmeekspert, ansvarlig for salmenetværket Syng Nyt og salmedatabasen.dk samt sognepræst i Hjortshøj ved Aarhus, giver ændringen god mening, idet langt de fleste sogne har begge sangbøger. Salmebogen til kirken og Højskolesangbogen til sognegården. Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at ændringen svækker kendskabet i højskolekredse til de salmer, som udgår af sangbogen, og de ritualer, de besynger.
”I den bedste af alle verdener ville det da være fint, hvis man kunne udbrede kendskabet til kirkens ritualer gennem Højskolesangbogen. Men spørgsmålet er, hvor realistisk det er. Derfor synes jeg, at det er fornuftigt at vælge flere nyere salmer. Jeg tror og håber, at ændringen vil betyde, at der vil bliver sunget flere salmer fra Højskolesangbogen,” siger han.