Prøv avisen
Ramadan-sang i Højskolesangbogen

Højskolesangbogen spejler tidens værdidebat

Sangen "Ramadan i København" har vakt stor debat. Sangen er skrevet af forfatteren Özcan Ajrulovsk og de tre sangere og sangskrivere Nana Jacobi, Anders Greis og Isam B. Foto: Leif Tuxen

En sang med om den muslimske højtid ramadan er netop blevet optaget i den 19. udgave af Højskolesangbogen. Læs eller genlæs denne artikel om de store debatter, der har været omkring Højskolesangbogen

Melodien er sådan en mild og rund popmelodi, der ikke støder nogen. Det gør til gengæld teksten til én af de sange, der er med i opløbet om at komme med i den 19. udgave af Højskolesangbogen. Sangen, der er skrevet af forfatteren Özcan Ajrulovsk og de tre sangere og sangskrivere Nana Jacobi, Anders Greis og Isam B., handler nemlig om ramadanen, altså den muslimske fastemåned, der leder op til højtiden eid. Og det har vakt kritik de senere døgn. Men det er langtfra første gang, at der er debat om de sange, der er med eller ikke er med i sangbogen. For debat, eller mere præcist værdidebat, ligger i virkeligheden i Højskolesangbogens dna.

Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Københavns Universitet, husker flere debatter i stil med den, der kører lige nu.

”I 1980’erne og 1990’erne handlede det meget om nogle af fædrelandssangene, der er skrevet under indtryk af Treårskrigen i Slesvig 1848-1850. Der var stemmer i debatten, der ikke syntes, at de sange skulle med, og som ikke selv ville tage ord i deres mund, der i så høj grad hyldede det nationale,” siger han.

Senere kom en debat, der handlede meget om de sange, der var meget rytmiske og dem, der havde udenlandsk tekst, som oftest engelsk.

”I bund og grund handler det meget om, hvad der er fællessangens karakter. Det har været vigtigt, at man kunne rumme mange forskellige sange til mange forskellige mennesker. Kom der udenlandske elever på højskolerne, skulle der også være noget til dem. Men man har måske lidt glemt, at udlændingene ikke har været vant til fællessang, som jo virkelig er et dansk fænomen.”

Der har også været debat om sammenfaldet mellem salmebogen og Højskolesangbogen, om det virkelig var nødvendigt, at salmerne også stod i Højskolesangbogen. Men det hænger sammen med den grundtvigske tradition på højskolerne. Går man langt tilbage i tid, så stod N.F.S. Grundtvigs påskesalme ”I kvæld blev der banket på helvedes port” fra 1837 i mange år i Højskolesangbogen uden at stå i salmebogen.

”Det var en sang, som de missionske ikke ville have med, fordi den påstår, at man kan omvendes efter døden,” siger Jes Fabricius Møller.

Den igangværende debat om sangen ”Ramadan i København” er blandt andet startet af Dansk Folkeparti. Alex Ahrendtsen fra partiet har til Berlingske kaldt det ”et voldsomt brud med Højskolesangbogens tradition at indlemme en sang med et så smalt og i virkeligheden politisk budskab”, mens Henrik Dahl fra Liberal Alliance har udtalt til DR, at ”en dansk højskole er det sidste sted, en rettroende muslim ville sende sine børn hen.”

Lytter man til sangen uden at kere sig om teksten, minder den lidt om noget af Anne Linnet, mener kirkehistoriker og medlem af udvalget til Kulturkanonen Jørgen I. Jensen. Og måske også lidt om Bent Fabricius Bjerres ”Forelsket i København”.

”Man har gjort sig umage for at skabe noget københavnerstemning og i øvrigt lave en melodi, som ikke gør nogen sure,” siger Jørgen I. Jensen.

”Der er jo masser af sange, som kunne virke stødende, hvis man vil stødes. Johannes V. Jensens hedenske sange, for eksempel. Og Jeppe Aakjær troede ikke på Gud, men nogle af hans sange handler om Gud alligevel. Højskolesangbogen er en folkelig sangbog, ikke en kristen sangbog. Og den debat, der er nu, tror jeg er udtryk for skjulte politiske dagsordener, frem for egentlige meninger om, hvad der skal være i Højskolesangbogen,” mener Jørgen I. Jensen.

Hans Hauge er lektor emeritus i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet og har deltaget i tidligere debatter om Højskolesangbogen. Han ser den aktuelle debat som en naturlig følge af, at Højskolesangbogen efter hans mening længe har været en ”symbolpolitisk sangbog”:

”Jeg vil sige det sådan, at højskolesangen altid har ført en politisk dagsorden. Der var også debat omkring den 17. udgave, fordi det var en anti-EF-sangbog. Derfor fjernede man mange engelske, tyske og nordiske sange. Den 18. udgave blev så en globaliseringsudgave, så man i stedet tog mange engelske popsange ind, også selvom de slet ikke egner sig til fællessang. Og nu laver man så selvfølgelig en multikulturel sangbog,” siger han.

Han mener dog ikke, som Jørgen I. Jensen, at Højskolesangbogen er specielt folkelig:

”På en måde er det en ufolkelig, symbolpolitisk sangbog, der i sin natur også er meget antitraditionel. For den er altid sammensat efter en idé om, at folket sover, så den progressive elite hellere må vise folket, hvad de skal mene og synge, mens det nationale gennem en langsom proces glider mere og mere ud. For dem, der laver den, betragter sig selv som en avantgarde eller en elite, der forsøger at rette folket ind efter det, der lige i øjeblikket er det progressive. Men det progressive skifter selvfølgelig, så det næste bliver vel, at det hele skal handle om klimaet,” siger Hans Hauge.

Forfatter Dy Plambeck er et ud af seks medlemmer af Højskolesangbogsudvalget. Til Hans Hauges kritik lyder hendes svar, at alle i Danmark har haft mulighed for at indsende forslag til, hvilke sange der skal være med i den nye udgave af Højskolesangbogen, og i alt er der kommet over 3000 forslag, som udvalget lytter til.

”Hans Hauge mener, vi laver symbolpolitik, det mener jeg ikke, og vi er heller ikke – set fra mit ståsted – ved at lave en multikulturel sangbog. Vi er ved at skabe en sangbog, der har balance mellem tradition og fornyelse. Klimaet er også et tema, vi har øje for i denne udgave af Højskolesangbogen, og vi har fået nogle gode bud på nye højskolesange, der omhandler klima, så det behøver Hans Hauge ikke at vente med til den 20. udgave,” siger Dy Plambeck.

Kirkemusiker og tidligere højskolelærer Anne Odgaard Eyermann, der også er medlem af udvalget, mener, at det er dejligt, at sangen ”Ramadan i København” på ny har skabt engagement og debat omkring højskolesangbogen.

”For mig diskvalificerer det ikke sangen, at sangen har åbnet for en snak om værdier. Det er kun positivt, for vi vil gerne have sange i Højskolesangbogen, der åbner for debat,” siger Anne Odgaard Eyermann.

Det har ifølge Anne Odgaard Eyermann ikke været et specifikt ønske for udvalget, at der skulle være en sang med i spillet, der handler om islam eller ramadanen, men der er i udvalget enighed om, at højskolesangbogen skal afspejle den mangfoldighed, som Danmark består i.

”Sangbogen skal gerne vise et ærligt billede af det land, som Danmark er,” siger Anne Odgaard Eyermann og fortæller, at det først til efteråret vurderes, om sangen skal med i den nye udgave af Højskolesangbogen eller ej – og her er det de samlede kvaliteter, og ikke bare temaet, den vil blive vurderet ud fra.