”Fortabt er jeg stadig trods årenes gang”, for ”hvordan skal jeg ku’ bære hele kloden på mit skød?” og ”nu er solen død, mor, og dagen gået bort”. Men ”ser du kun mørke, hvor du vender hen”, så skal du vide, at ”i angst og overflod besejres du af mod”, og at ”da solen kyssed lærken, fik dens sang sit vingefang” – for ”alt det, vi har grædt igennem livet, det svinder på en forårsdag”.
Som denne sammenstilling af linjer fra nogle af de sange, der er nye i den kommende, 19. udgave af Højskolesangbogen, vidner om, er der megen angst, megen alvor og mange tårer i den danske sangskat. Men der er også håb, mod, tro og lyse nætter.
I aftes blev offentligheden i tv-udsendelsen ”Live fra Højskolesangbogen” på DR 2 præsenteret for ni sange, der sammen med godt 100 andre indgår som nye højskolesange, når den nye sangbog udkommer til november med i alt 601 sange og salmer. En af de ni, Lisbeth Smedegaard Andersen og Bent Fabricius-Bjerres højskole-jubilæumssang ”For vist vil de komme”, var kendt i forvejen, men derudover er der otte nyheder, som ifølge Højskolesangbogsudvalgets formand, Jørgen Carlsen, afspejler den samlede fornyelse af sangskatten, som vil komme.
”Der vil være en stærkere hverdagsdimension i den 19. udgave. Samtidig har vi i vores sangvalg lagt vægt på, at mennesket ikke hele tiden er euforisk, manisk, opstemt og glad, men at tilværelsen også rummer alvor, sorg og død. Det er ikke bare ’Lystige viser’, det her, men også en sangbog, som kommer de mennesker til undsætning, som er mærket af livet,” siger Jørgen Carlsen.
Hverdagen er et stærkt element i den nyeste af de nye sange, ”Fortabt er jeg stadig”, som er et resultat af de sangskrivnings-workshops, udvalget har holdt de seneste to år, og som ifølge Jørgen Carlsen udmærker sig ved at have sin helt egen, sørgmodige tone i teksten. Det er dog mest koblingen af teksten og Katrine Muffs melodi, højskole-workshoppen bidrog med, for forfatteren Stine Pilgaard oplyser, at hun oprindeligt skrev tekstens syv vers som en fødselsdagsgave til sin kæreste, og at ordet ”fortabt” bevidst har den dobbelte betydning at være faret lidt vild, men også vedvarende at have tabt sit hjerte til en anden.
”Der er skrevet så mange kærlighedssange, som handler om forelskelse, der er skrevet sange om brud, og der er skrevet sentimentale sange om ’Sølvstænk i dit gyldne hår’. Jeg syntes, der manglede en sang til alle os, der er midt i det hele og prøver at få det til at vare ved, trods hverdag, børn og andre udfordringer. Jeg har selv været i et forhold i 10 år, og måske fordi jeg er skilsmissebarn, er jeg meget fascineret af det udholdenheds-maratonløb, et kærlighedsforhold også er. Derfor har jeg skrevet en cirkulær sang. Rund som en vielsesring, men også rund som et hamsterhjul,” siger Stine Pilgaard, hvis tekst oprindeligt blev skrevet til salmemelodien ”Du fødtes på jord” og som har en gentagelsesform mellem sidste linje af ét vers og første linje af næste, som er inspireret af den klassiske sonet.
En af de smukkeste og alvorligste børnesange, der nogensinde er skrevet på dansk, er Harald Bergstedts og Carl Nielsens ”Solen er så rød mor”. Den er fra 1920’erne, men debuterer nu som højskolesang, ligesom makkerparrets anden udødelige børnesang-klassiker, ”Jeg ved en lærerede”, gjorde i 18. udgave i 2006.
Mere nutidige er Per Krøis Kjærsgaards DGI-landsstævne-slagsang ”Gi’ os lyset tilbage” fra 2009 og Carl Emil Petersens nye bud på en fædrelandssang, ”Frit land”, der er inspireret af et besøg i en flygtningelejr i 2015. Begge disse sange har allerede opnået status som populære fællessange på især efterskoler, og Anne Linnets ”Forårsdag” fra 1989 og Alberte Windings ”Lyse nætter” fra 1991 har for længst begge fået status som populærkulturel sangskat.
I forbindelse med udgivelsen af Højskolesangbogens 18. udgave i 2006 kritiserede Henrik Marstal, musiker, forfatter og debattør, udvalget for ikke at tage sange fra den rytmiske, dansksprogede populærmusik alvorligt nok. Men han ser netop disse to sange som et tegn på, at der i 19. udgave rettes op på både dette kritikpunkt og på, at sange af kvindelige forfattere og komponister hidtil har udgjort under fem procent af materialet.
”Jeg finder det meget positivt, at den rytmiske tradition ser ud til at blive bedre repræsenteret, og at der ser ud til at blive gjort noget ved den stærke kønnede slagside, bogen hidtil har haft,” siger Henrik Marstal.
Samtidig glæder han sig over, at de to salmer blandt nyhederne, skrevet af Simon Grotrian og Niels Johansen, udmærker sig ved ikke at overlappe med Salmebogens indhold.
I tidligere debatter om Højskolesangbogen har sprog og nation spillet en stor rolle. I den 17. udgave blev de fleste engelsksprogede sange taget ud for at styrke det danske og nordiske indhold, mens den 18, udgave trak i modsat retning. Nu er der så præsenteret ni nye sange, der alle er skrevet på dansk. Det ser Henrik Marstal ikke som et varsel om, at alle engelske sange udgår, men som et tegn på, hvor nationalt vigtig en rolle, Højskolesangbogen i dag tillægges:
”Der skal da nok komme nogle nye sange på engelsk med, men det, som hele debatten om den 19. udgave af Højskolesangbogen har vist, er, hvor vigtig en rolle bogen har fået som danskhedsmarkør. Højskolesangbogen er blevet genstand for stor opmærksomhed som det sted, hvor debattører helt op på toppolitiker-niveau tager kampen om, hvad det vil sige at være dansk. Derfor har Højskolesangbogsudvalget uden tvivl vejet hver eneste udvalgt sang på en guldvægt, fordi de ved, de kan blive draget offentligt til ansvar for, hvilke sange der er med og ikke med.”
Fortabt er jeg stadig
Vi mødtes i sne
forblændet af ungdom og uden at se
et virvar af jubel og nysgerrighed
vi mødtes i sproget, et hemmeligt sted
og der går vi hen
igen og igen.
Igen og igen
og tonerne blev til et langsomt refræn
et plot, en fortælling, en popmelodi
godnatsange brudt af sirenernes skrig
vi følte os som
en luftløs ballon.
En luftløs ballon
en endeløs sætning, helt kæntret og tom
jeg hjemsøges tit af idéer om flugt
men latteren tegner dit ansigt så smukt
du strækker din krop
mens solen står op.
Mens solen står op,
så brygger vi kaffe og drikker en kop
og når vi blir fanget i hverdagens støj
så ruller vi øjne og deler en smøg
så strander vi der
hvor ømheden er.
Hvor ømheden er
marcherer vi tappert med velviljens hær
En kærlighed tyndslidt og helt desperat
kun båret af løfterne, stålsat og klart
et dirrende nu
mit søvnige du.
Mit søvnige du
mit drama er langt, min fornuft er itu
og når jeg blir bange og når jeg blir vred
så sænk mine skibe og skænk mig din fred
jeg øjner en kyst
og snart blir det lyst.
Og snart blir det lyst
så tag mig for givet, det virker så tyst
fortabt er jeg stadig trods årenes gang
og synger med tak denne kærlighedssang
fordi det sku’ ske
vi mødtes i sne.
Tekst: Stine Pilgaard