Når toppen af hitlisterne gøres op, er det sjældent, at klassiske komponister som Carl Nielsen og Oluf Ring og tekstforfattere som Kaj Munk, Jakob Knudsen og Kai Hoffmann optræder på dem. Men det gør de, hvis hitlisten udgøres af de fem netop nu mest efterspurgte af de 100 mest populære højskolesange. Det kan godt være, at flertallet af radiolyttere generelt er til engelsksproget pop, men når det handler om, hvad der bruges mest til fællessang på højskoler og i andre folkelige forsamlinger, er det mere traditionelle melodier med danske tekster, der er i høj kurs.
Læs også: Her er de 100 mest populære højskolesange
I forbindelse med et stort fremstød for at udbrede Højskolesangbogens sange til en bredere kreds af danskere, projeket ”Syng, spis og snak”, har Folkehøjskolernes Forening med støtte fra Nordea udarbejdet en app, som rummer indspilninger af de 100 mest populære af de 572 sange i Højskolesangbogen.
Sangene er indspillet som et rent klaverakkopagnement uden sang, så de kan bruges til at lære melodien eller til at støtte sig til, hvis man har en syngelysten forsamling og en sangbog, men intet klaver eller ingen pianist. I næste uge bliver app’en tilgængelig for alle i blandt andet appstore til download mod betaling. Snart derefter vil sangene også kunne streames fra musiktjenester som iTunes og Spotify.
”Det er altid bedst at have en levende pianist, men vi tror, at dette kan være en hjælp til at udbrede fællessang til nye grupper af danskere. Det kan det være svært at komme i gang, hvis man ikke har musik til. Det kan man nu få med en app på mobiltelefonen, og vi har gjort meget ud af, at det lyder som et klaver og ikke en digital plingeling-udgave af sangene,” fortæller Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.
Han har selv været med til at udvælge de 100 sange sammen med blandt andre de fem pianister, som har indspillet dem: Rasmus Skov Borring, Erik Sommer, Dan Søndergaard, Stig Kaufmanas og Jesper Moesbøll ud fra mere mavefornemmelse end videnskab.
Den top fem, som nævnes i indledningen og faktaboksen, består til gengæld af de sange, der beviseligt er blevet afspillet mest af de mennesker, som ejer en højskolesang-app og har brugt den inden for den seneste uges tid. Forklaringen er, at den nye app erstatter en eksisterende app med højskolesange i en ringere indspilningskvalitet. Disse højskolesang-stamkunder har allerede fået adgang til de nye sange, og blandt dem tegner der sig et billede af, hvad der er tidens populære fællessange.
Tre af de fem er salmer og sange fra første halvdel af det 20. århundrede, som på klassisk højskolesangmaner besynger den kristne tro, det danske land, årstidernes skiften og det folkelige fællesskab. De sidste to er fra 1980’erne og 1990’erne og er skrevet i traditionel fællessangsstil som henholdsvis en kærlighedssang og en konfirmationssang.
En tilsvarende tendens gør sig gældende blandt de 100 udvalgte sange på app’en. Absolutte salme- og sangklassikere som ”Danmark nu blunder den lyse nat”, ”Dejlig er den himmel blå”, ”I østen stiger solen op”, ”Midsommervisen”, ”Nu falmer skoven” og ”Septembers himmel er så blå” er i flertal.
Nyere viser og sange af forfattere og komponister som Benny Andersen og Halfdan Rasmussen udgør også en pæn portion sammen med sange, der specifikt er skrevet til brug for højskoler som Jens Sejer Andersens og Sigurd Barretts ”Hvor du sætter din fod” skrevet til 50-årsjubilæet på Gymnastik- og Idrætshøæjskolen ved Viborg i 2001. Niels Brunses og Carsten Mørchs nyklassiker ”Godmorgen lille land” fra indvielsen af Storebæltsbroen i 1998 er selvfølgelig også med.
Til gengæld rummer top 100-listen kun sange på dansk, bortset fra en lille håndfuld viser på svensk og to engelsksprogede poptekster, The Beatles’ ”With a litte help from my friends” og danske Tim Christensens ”Right next to the right one”.
”Denne liste er et udvalg ud fra de 572 i den eksisterende sangbog. Når der kommer en ny udgave af Højskolesangbogen, skal vi måske også have et udvalg herfra med i app’en. Men ellers er sangene udelukkende valgt ud fra, at de er hits på højskoler, efterskoler, friskoler og hvor man ellers synger højskolesange,” siger Niels Glahn.