Prøv avisen

Højskoletilbagegang rammer ældre kursister

Her arkivfoto fra da Vartovkollegiet, højskolerne og Grundtvigsk Forum inviterede til maratonsang fra højskolesangbogen. Foto: Torkil Adsersen

Seniorhøjskolen Rude Strand er gået i betalingsstandsning. Det er kulminationen på en politisk kurs, hvor ældre bliver mindre attraktive for højskolerne

I løbet af de seneste år er det blevet dyrere at tage på højskole, og antallet af højskoler har gennem 20 år været støt faldende fra 104 til nu 65 folkehøjskoler på dansk grund. Særligt ældres mulighed for at tage på højskole er blevet forringet, idet antallet af højskoler specifikt for ældre på fem år er halveret fra fire til to.

Det er vilkårene, efter at Seniorhøjskolen Rude Strand ved Odder i denne uge gik i betalingsstandsning og blev begæret konkurs, idet skolen ganske enkelt ikke havde penge til at udbetale løn til de ansatte.

Ifølge højskolens bestyrelsesformand, byrådsmedlem og tidligere borgmester i Odder Elvin J. Hansen (S), hænger lukningen sammen med en ond spiral, hvor faldende statstilskud har fremtvunget prisforhøjelser, som igen har ført til, at kursisterne svigtede.

”Vi har måttet aflyse fire af vores kurser i 2015 på grund af for få tilmeldinger. Det hænger sammen med, at vi har været inde i en omstillingsfase med en ny forstander. Håbet har været, at vi har kunnet udvide alderssammensætningen med flere kursister under 75 år, men vi har ikke haft overskuddet til at løbe det i gang,” forklarer han.

Bag de konkrete tiltag i Odder ligger imidlertid den kendsgerning, at det har været overordentlig svært at drive seniorhøjskole, siden VK-regeringen i 2010 gennemførte sin såkaldte gen-opretningspakke, som nedbragte statstilskuddet til højskolernes korte kurser og overflyttede en del af pengene til de lange kurser.

Men eftersom de lange kurser næsten kun har unge kursister, mens ældre sjældent er på højskole i mere end 14 dage, kan dette ifølge Elvin J. Hansen ses som en bevidst prioritering af unge på bekostning af ældre.

”Det er faktisk blevet så godt som umuligt at drive seniorhøjskole. De to højskoler, vi har i kommunen, som især er for unge, Odder Højskole og Egmont Højskolen, klarer sig fint økonomisk. Men både på højskoleområdet og andre steder ser vi, at de kulturelle tiltag, som ældre nyder godt af, får et skud for boven,” erklærer bestyrelsesformanden.

På de to tilbageværende seniorhøjskoler - i Nørre Nissum i Vestjylland og i Marielyst på Falster - er forstanderne enige om, at fortsat overlevelse ikke er en umulighed. Begge steder har man været igennem en skrap sparerunde og forskellige omlægninger af driften, men klarer sig udmærket med hensyn til økonomi og et elevtal, som faktisk er stigende.

”Vi er gået fra brede 14-dageskurser til mere fokuserede ugekurser og har haft held til at tiltrække en ny gruppe af yngre og mere fysisk aktive seniorer. Derfor har vi det faktisk rigtig godt,” siger Flemming Nees, forstander på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum.

Flemming Nees er ikke desto mindre enig i, at der generelt sker en prioritering af de offentlige midler, som tilgodeser unge på bekostning af ældre.

”Det er udtryk for en historieløs finanspolitik, som overser, hvor værdifuldt det er, også for samfundet, at mennesker med erfaring kan komme ud og blive inspireret og engageret,” siger han.

Hans Jørgen Møller, forstander på Seniorhøjskolen Ma-rielyst, tilføjer, at der stilles mange krav til ældre med-borgere om for eksempel at kunne kommunikere med det offentlige via internettet, som seniorhøjskolerne blandt andet prøver at klæde deres kursister på til at kunne opfylde.

Men det har været svært at lykkes med og bliver ikke lettere af, at finansloven for 2016 lægger op til, at alle højskoler skal beskæres med to procent om året i statstilskud de næste fire år:

”Den såkaldte genopretningsplan var en bevidst favorisering af de unge. Det, vi står over for nu, er en generel besparelse, som bygger på den fejlagtige antagelse, at højskolerne har et overskud, man kan snuppe lidt fra.”