Herning, Viborg, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, Nykøbing Falster, Lyngby, København: Over hele landet har musikelskere nu mulighed for at gå i biografen og opleve stor operakunst på det hvide lærred.
Det nye initiativ ”OperaBio” bringer nemlig en række af verdens bedste operaer fra The Metropolitan Opera i New York til Nordisk Film Biografer. Her viser man både de største klassikere og mindre kendte mesterværker.
”Film skal ses i biografen”, lød et slogan, som den kendte tv-vært Ole Michelsen for mange år siden brugte som afslutning på sit filmprogram Bogart på DR, ja han skrev endog en bog med denne titel.
Men der er også argumenter for at opleve operaer på et biograflærred, selvom inkarnerede operaelskere vil insistere på at kunne opleve ”den rigtige vare”, hvor sangerne så at sige synger uden sikkerhedsnet.
Fordelene ved at ty til de filmiske versioner, der vises med danske undertekster, er imidlertid betragtelige. I den lokale biograf kan man komme rundt til alverdens store operascener og opleve Bizets udødelige "Carmen" i en version fra den smukt beliggende scene i østrigske Bregenz – verdens største scene, beliggende på en sø - nyde Tjajkovskijs vidunderlige balletmusik til "Nøddeknækkeren" fra en forestilling på Wiener Staatsoper eller (gen)se Verdis vel nok største succes, Aida, i en særdeles spektakulær optagelse fra Paris.
Det var også Pariseroperaen, der var skuepladsen for min aktuelle oplevelse af fænomenet OperaBio, da jeg ”prøvekørte” konceptet i Park Bio på Østerbro i København, som på grund af sit repertoire og sin særegne atmosfære for mange københavnere har status som en kultbiograf. En del af charmen er de små kaffeholdere, der er anbragt ved hvert sæde. Er der tale om en lang Wagner-opera, forekommer denne foranstaltning nærmest nødvendig.
Fornylig kunne man opleve Rossinis humørbombe af en opera, "Barberen i Sevilla", i en optagelse fra 2014. Rossini var stærkt inspireret af Mozarts genistreg ”Figaros Bryllup” fra 1786, da han cirka 30 år senere skabte sin vel nok største succes. Alle sejl var sat til i denne fremførelse. Det var både flot og fornøjeligt, men man måtte dog sande, at filmprojektet i dette tilfælde havde et iøjnefaldende minus.
Den sopran, der skulle fremstille operaens purunge heltinde, den skønne Rosina, havde i hvert fald det dobbelte antal år på bagen end foreskrevet af librettisten Cesare Sterbini, og det kunne både ses og høres med næsten smertelig tydelighed. Lærredet er i så henseende mere ubarmhjertigt end scenen.
Sandsynligvis kan man se frem til en betydeligt mere overbevisende visuel oplevelse, når en af de mest skattede og fængende klassikere i operahistorien, "Carmen", toner frem på lærredet – for øvrigt i danske Kasper Holtens fantasifulde iscenesættelse.