Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Hoffmann: Regeringens taktiske sejr kan kvæle reformer

Man kan ikke beskylde Enhedslisten for at oversælge det finanslovsforlig, partiet indgik med regeringen i går. Efter sædvanlig politisk logik forsøger et parti altid at prale af egne bedrifter og fortie de mindre heldige punkter, når det har medvirket i en aftale. Foto: keld Navntoft Denmark

Finansloven blev på papiret en taktisk triumf for regeringen, men det nu iskolde forhold til Enhedslisten bliver et problem på længere sigt. Det er svært at se, hvordan regeringen nu vil komme igennem med reformer af kontanthjælpssystemet og uddannelsesstøtten

Man kan i hvert fald ikke beskylde Enhedslisten for at oversælge det finanslovsforlig, partiet indgik med regeringen i går. Efter sædvanlig politisk logik forsøger et parti altid at prale af egne bedrifter og fortie de mindre heldige punkter, når det har medvirket i en aftale.

LÆS OGSÅ: Finanslov blev march på stedet

For Enhedslisten gælder åbenbart den modsatte logik. Ikke alene holdt partiets forhandlere sig væk, da ministrene traditionen tro trådte frem med forliget for pressen. Enhedslisten kritiserede også resultatet skarpt på et efterfølgende pressemøde. Det løser nemlig slet ikke det altoverskyggende problem ved dagpengereformen at tusindvis af ledige mister deres offentlige forsørgelse fra nytår, fremgik det.

Finansloven giver godt nok de ledige et halvt år mere på kontanthjælp, hvor de kan uddanne sig, men til sommer er man lige vidt. Det var ellers et ultimativt krav, at netop det problem skulle løses, men politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) måtte i går erkende, at hendes parti havde fejllæst regeringen.

LÆS OGSÅ: Finansloven er på plads: Se hvad den indeholder

Man troede, at den under alle omstændigheder ville indgå en finansaftale med sit støtteparti, men undervejs fandt man ud af, at regeringen lige så gerne ville danse med de borgerlige. Dermed var Enhedslistens ultimative krav ikke meget værd i praksis.

Det er sjældent, man hører den slags indrømmelser i politik. Det indebærer, at Enhedslisten står langt, langt svagere, næste gang den skal forhandle. Mon regeringen nogensinde igen vil tage højrøstede trusler fra det parti alvorligt?

For regeringen ligner forliget derfor en taktisk triumf. Idéen med at forhandle både med de borgerlige og Enhedslisten på samme tid fungerede. Regeringen kom igennem med den økonomisk strammeste finanslov i mange år, og prisen blev nogle forholdsvis beskedne indrømmelser på det sociale område og i miljøpolitikken. Samtidig blev de borgerlige partier splittet, og billedet af Venstre i hængekøjen kunne pudses af.

LÆS OGSÅ: Finanslov: Sådan skal Danmark gøres grønnere

På lidt længere sigt kan finansloven og den iskolde luft mellem regeringen og dens støtteparti dog alligevel vise sig at blive problematisk. Når Enhedslisten kritiserer aftalen så voldsomt, appellerer den til de utilfredse vælgere i Socialdemokraternes og SFs baglande. Især puster man til gløderne i SF efter formandsvalget. Blusser de stridigheder op igen til foråret, når den midlertidige ordning for ledige stopper, kan det give nye interne spændinger i regeringen.

Aftalen betyder imidlertid også, at regeringen står med to uforløste reformplaner. Efter regeringsgrundlaget skal både kontanthjælpssystemet og Statens Uddannelsesstøtte reformeres.

Venstre havde i sit finanslovsudspil lagt op til, at der skulle spares omkring tre milliarder kroner årligt på kontanthjælpen. Så stort et beløb kunne ikke findes uden en reel massakre på hele kontanthjælpssystemet, vurderede regeringspartierne. Idéen om, at mennesker hellere skal arbejde end at være på passiv forsørgelse, deler de ellers. Men hvis der ikke skal skæres dramatisk i ydelserne, kan en reform højst indbringe omkring en milliard kroner årligt, er økonomernes vurdering.

Den anden store reform vedrører Statens Uddannelsesstøtte. Også her er tanken at spare cirka en milliard kroner, ikke nødvendigvis ved at skære i ydelsen, men ved, at de studerende presses eller lokkes til at gennemføre deres uddannelser hurtigere. Blot den gennemsnitlige uddannelsestid forkortes med et halvt år, er pengene så rigeligt hjemme, fremhæves det.

Begge reformer indgår i regeringsgrundlaget og skal bidrage til det overordnede mål om at skabe strukturel balance i dansk økonomi frem mod 2020.

Med finanslovsaftalen synes især kontanthjælpsreformen at være usikker. Venstre vil næppe hjælpe regeringen uden at få markante indrømmelser som erhvervsskattelettelser. Den handel vil signalere, at de fattigste skal betale for at hjælpe de rige i erhvervslivet, og sådan en kobling er gift for især regeringens venstrefløj.

Enhedslisten har ganske vist budt sig til i forhold til en kontanthjælpsreform, men partiet kan næppe levere stemmer til en aftale, der kommer blot i nærheden af at skaffe tilstrækkeligt med offentlige besparelser.

Så selvom finansloven umiddelbart ligner en succes for regeringen, kan prisen for magtdemonstrationen på lidt længere sigt blive høj.