Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Hoffmann: Venstrefløjens kompas er gået i stykker

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten kan tilsammen kun mobilisere en tredjedel af arbejderne. Det er et af venstrefløjens centrale problemer, som Mattias Tesfaye har forsøgt at adressere. Foto: Andreas Beck Denmark

Socialdemokraterne konkurrerer med Venstre og SF med Enhedslisten. Det er en af forklaringerme på, at venstrefløjen ikke kan sælge regeringens succeser til vælgerne

Rådvildheden breder sig på den politiske venstrefløj. Den tidligere næstformand i SF Mattias Tesfaye har smækket hårdt med døren og overvejer, om han overhovedet skal blive i partiet.

Ekkoet fortsætter med at runge i SF, hvor den nye formand, Annette Vilhelmsen, ikke har kunnet skabe ny gejst eller fremgang. Tværtimod er der fortsat dybe panderynker hos den tabende højrefløj i partiet, bortset fra at det knap giver mening at tale om højre- og venstrefløj i den identitetskrise, som de såkaldte arbejderpartier er ude i. For hvem er de egentlig partier for?

LÆS OGSÅ: Tesfaye: Venstrefløjen svigter arbejderne

Over halvdelen af arbejderne stemmer i dag på Venstre og Dansk Folkeparti, har professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet vist i en undersøgelse for nogle måneder siden. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten kan tilsammen kun mobilisere en tredjedel af arbejderne.

Det er et af venstrefløjens centrale problemer, som Mattias Tesfaye har forsøgt at adressere, blandt andet i en kronik i Politiken, hvor han beskyldte nogle af sine partifæller for at være kartoffelrækkesocialister.

Regeringen er jævnligt blevet beskyldt for at være alt for blå, ikke mindst af Enhedslisten, der også er gået markant frem i meningsmålingerne på bekostning af netop regeringspartierne.

Det paradoksale er, at de samtidig har tabt endnu flere vælgere til Venstre og Dansk Folkeparti. Efter traditionel Christiansborg-logik giver det ikke mening, at vælgerne skulle rykke til højre, hvis de er utilfredse med, at regeringen fører en alt for borgerlig politik.

Men pointen er ifølge Tesfaye, at den traditionelle Christiansborg-logik ikke slår til, når man skal forklare vælgernes bevægelser.

Ja, det giver knap mening at tale om højre og venstre.

For mange vælgere er det primære, om de kan stole på politikerne.

Halveringen af dagpengeperioden og forringelserne af efterlønnen var ikke en del af Socialdemokraternes og SFs fælles valgoplæg, men alligevel er de to partier blevet gjort ansvarlige for de to store velfærdsindgreb, som blev vedtaget af den tidligere regering. Og selvom 270 af de 315 forslag i programmet Fair Forandring er blevet gennemført, er den overordnede fortælling fortsat, at S og SF har brudt deres valgløfter, mens De Radikale har vundet det hele.

Eller, som den socialdemokratiske trafikordfører, Rasmus Prehn, sagde i et radiodebatprogram på P1 i går om venstrefløjen, har regeringen fået en sløv start og har været lidt for meget ovre i den socialliberale retning. Men nu skal det hele nok blive mere socialdemokratisk.

Socialdemokraternes hovedmodstander er Venstre. Hidtil har det i høj grad handlet om ikke at fremstå som uansvarlige i den økonomiske politik, der var det overordnede tema i valgkampen forrige år. Så da Venstre i november lancerede nulvækst i det offentlige mange år frem i tiden, blev det kun imødegået spagt.

For SF er hovedmodstanderen Enhedslisten, der hele tiden angriber regeringen for ikke at være social nok. De beskyldninger har SF al sin opmærksomhed rettet mod, og især med den nye ledelse har SF ikke travlt med at forsvare regeringens politik, for eksempel på dagpengeområdet.

Det er venstrefløjens grundproblem, at dens kompas er gået i stykker. Nok har den fået regeringsmagten, men den vil ikke helhjertet forsvare den politik, der bliver ført. Dermed er den svær at sælge til vælgerne, både arbejderne og mange andre.