Holdninger kan skade adoptivforældres chancer

I Danmark kan forældre nægtes adoption, hvis deres holdninger eller religion kan få betydning for barnet, siger Adoptionsnævnets formand. Det er sket for et britisk par, der tager afstand fra homoseksualitet

En amerikansk kvinde står med to seks måneder gamle vietnamesiske piger i Hanoi. Foto: Scanpix.
En amerikansk kvinde står med to seks måneder gamle vietnamesiske piger i Hanoi. Foto: Scanpix.

Det kristne par Owen og Eunice Johns fra Derby i England er modstandere af homoseksualitet, og derfor er de for nylig blevet nægtet ret til at få et barn via adoption. Den sag skal nu for retten.

Også i Danmark kan holdninger og religion spille en rolle i den samlede vurdering af et forældrepars egnethed som adoptanter, siger Adoptionsnævnets formand Anne Thalbitzer. Hun er ikke bekendt med, at der har været en sag i Danmark, der ligner den engelske, men hun udelukker ikke, at det kan forekomme.

"Jeg kan ikke sige, om vi kan få en lignende sag herhjemme, men hvis man som adoptionsansøger har nogle holdninger, som for eksempel at man tager stærkt afstand fra homoseksuelle, må man forvente, at der bliver spurgt nærmere ind til det, og det kan afdække områder, der gør, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt der er de fornødne ressourcer og den fornødne rummelighed til at tage imod et adoptivbarn," siger Anne Thalbitzer, der ud over at være formand for Adoptionsnævnet også er landsretsdommer.

Det er Adoptionsnævnet, der er klageinstans for statsforvaltningernes adoptionssamråd, der i første omgang afgør adoptionssager.

Anne Thalbitzer tilføjer, at par ikke bliver valgt fra, fordi de har en bestemt holdning eller tilhører en bestemt religion, for ifølge hende er der ikke "rigtige eller forkerte holdninger eller religioner" i adoptionssager. Men hvis det betyder noget for barnets kår, vil det indgå i den vurdering, der afgør, om adoptionen kan gennemføres.

Læge og næstformand i Det Etiske Råd Lotte Hvas betegner umiddelbart den britiske afgørelse som streng, men hun understreger, at adoptionssager skal afgøres ud fra en samlet vurdering af familien.

"Det handler ikke om tro, men skal ses i forbindelse med, at man skal være sikker på, at familien kan rumme det, hvis barnet viser sig at være homoseksuelt. For hvor går grænsen, hvis forældre kun vil have helt ?normale? børn. Hvad så hvis barnet for eksempel viser sig at have et handicap? Man kan jo ikke bare returnere barnet," siger Lotte Hvas.

Hun mener, at man i Danmark foretager gode samlede bedømmelser af hver enkelt familie, og derfor vil hun ikke kritisere, at en modstand mod homoseksualitet kan være en del af grunden til et afslag.

I Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner er man enig med Det Etiske Råd.

"Folk skal ikke diskrimineres på grund af deres religiøse eller seksuelle observans, når de vil adoptere, men det er vigtigt at overveje, om deres holdninger kan give anledning til, at de fordømmer deres barn, hvis det bliver anderledes end dem selv. Der er jo en reel chance for, at barnet bliver homoseksuelt, og så kan man jo ikke bare lade handlen gå tilbage, " siger kirkepolitisk talsperson George Hinge.

Hos Kristendemokraterne understreger folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen, at adoptionssager skal afgøres ud fra en samlet vurdering, men hvis holdninger ikke opfordrer til had, vold eller ulovligheder, bør de ikke påvirke beslutningen.

"Det bliver smagsdommeri, hvis man i danske myndigheder siger, at holdninger er for yderliggående, og det er holdninger, der følger Grundloven," siger han.

graa@k.dk
anne.jensen@k.dk