Prøv avisen
Interview

Holger K. Nielsen: Horisonterne er blevet korte i dansk politik

En medievirkelighed, der kræver svar på to minutter efterlader ingen plads til perspektiver og langsigtede løsninger i dansk politik, mener SF-veteranen Holger K. Nielsen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Et stigende mediepres efterlader efterhånden meget lidt plads til refleksion og reel debat i dansk politik, mener Holger K. Nielsen (SF), der efter godt 33 år på Christiansborg ikke genopstiller ved det kommende valg

Der var engang, hvor man på lang afstand kunne spotte en politiker, som netop var blevet optaget til fjernsynet. Kom vedkommende gående på Christiansborgs gange med rank ryg og lignede en, der ejede hele verden, var der stor sandsynlighed for at se ham eller hende, hvis man tændte for TV Avisen på DR 1 samme aften. Og det gjorde de fleste dengang i begyndelsen af 1980’erne.

”Alle ville se en, høre, hvad man havde at sige, og nok også diskutere det over frokosten på arbejdet næste dag. Og så er lykken jo gjort for en politiker,” fortæller Holger K. Nielsen, for historien er hans.

Der er sket meget, siden den i dag 68-årige SF’er blev valgt til Folketinget i 1981. Men det er, når man beder ham pege på den største forandring på de mere end tre årtier, han sammenlagt har siddet i Folketinget, at erindringen om synet af de veltilfredse politikere dukker op.

”Mediepresset er blevet enormt. Selv var jeg ikke i fjernsynet en eneste gang de første to år, jeg sad i Folketinget. Det var svært at komme til. Men i dag er der jo et væld af platforme – radio, TV, sociale medier, og hvad ved jeg – der hele tiden kræver svar. Og det betyder jo ironisk nok, at der er færre, der ser en,” siger Holger K. Nielsen, som i løbet af sin tid som folkevalgt har været både partiformand, minister og medlem af Folketingets præsidium.

Men dette mediepres har ifølge SF-veteranen ikke gjort noget godt for dansk politik.

”Det har gjort horisonterne korte. Der er meget lidt plads til perspektiv og langsigtede løsninger i en medievirkelighed, der hele tiden kræver svar på to minutter. Det synes jeg især, at indvandrerdebatten bærer præg af. Det hele bliver symbolpolitik, fordi man kun skal tale i overskrifter,” siger Holger K. Nielsen.

”Jeg synes, mange politikere skulle være bedre til at sige nej, når journalisterne ringer. Nogle spørgsmål kræver mere sammenhængende svar, end man kan give her og nu. Samtidig synes jeg, at medierne tager for mange svar for gode varer. Noget af den kritiske distance, som fandtes før i tiden, er helt klart forsvundet,” fortsætter han.

Det er især i valgkampene, at sidstnævnte kommer til udtryk, mener Holger K. Nielsen. Derfor glæder han sig over ikke at skulle bruge tid på endnu en af slagsen.

”I de tre uger er der ingen, der efterprøver noget som helst. Alle kan sige lige, hvad de vil, især på de sociale medier. Der er jeg nok mere til de gammeldags møder i forsamlingshusene, hvor jeg synes, der var en reel debat. I dag er der mest gøgl. Det hele er events og flotte billeder. Det er ikke min stil,” siger han.

Holger K. Nielsen erkender, at han er en politiker af den gamle skole. I flere henseender. Han bryder sig ikke om det lag af spindoktorer og presseafdelinger, som er kommet imellem politikerne og medierne i de senere år, og han synes, at for mange politikere ”skifter parti, som de skifter underbukser”.

”Jeg kan ikke lide, at man zapper. Jeg husker, at Morten Lange, som var professor ved Københavns Universitet, altid kom til SF’s landsmøder i 1980’erne og var rygende uenig i alting. Alligevel meldte han sig ikke ud af partiet, og det var jeg meget fascineret af,” siger Holger K. Nielsen.

Selv har han heller aldrig så meget som overvejet at melde sig ud af SF.

”Jeg har været uenig og utilfreds nogle gange, men aldrig mere, end at jeg altid har fundet det meningsfyldt at være medlem af SF. Den folkelige socialisme, som ikke er sekterisk, og hvis udgangspunkt er demokrati, social retfærdighed og økologi, har altid været mit projekt,” siger Holger K. Nielsen.

Det betyder dog ikke, at man skal være dumstædig, understreger han. Det kan være nødvendigt at ændre holdning til afgørende politiske spørgsmål undervejs, som tiderne skifter. Noget, som SF’eren, der engang turnerede landet rundt med sloganet ”Holger og konen siger nej til unionen”, da også er kendt for.

”Det er i forhold til EU, at jeg selv har foretaget det største skift. Efter Murens fald troede vi, at freden og demokratiet havde vundet en endelig sejr, men da Balkan-krigene brød ud, brutale og voldsomme, fik jeg øjnene op for, at det er vigtigt med internationale samarbejder og institutioner, der kan sikre freden. På den måde skal man også følge med tiden og kæmpe for at præge det, der er, hvilket jeg også synes, jeg var med til, da vi fik et nej til Maastricht-aftalen og de fire danske forbehold i 1992 og 1993. Det havde jeg meget indflydelse på, og det er et af de resultater, jeg er mest stolt af, ” siger Holger K. Nielsen.

Hvad hverdagen skal fyldes med efter valget, er Holger K. Nielsen ikke helt sikker på. Han trækker sig ikke fra politik, fordi han har et job på hånden, men fordi han synes, der skal nye kræfter til.

Han forestiller sig dog, at han vil fortsætte med indlæg til aviserne for at blande sig lidt i den politiske debat, særligt inden for hans store interesseområde: udenrigspolitik og internationale forhold. SF’s interne forhold kommer han dog ikke til at blande sig i.

”Det skal man ikke gøre som tidligere formand. Der skal nye kræfter til, og jeg er meget fortrøstningsfuld på mit partis vegne. Der er dygtige folk ved roret.”

I dag er der jo et væld af platforme - radio, TV, sociale medier, og hvad ved jeg – der hele tiden kræver svar. Og det betyder jo ironisk nok, at der er færre, der ser en

Holger K. Nielsen