Holocaustofre mindet tæt ved Dan Uzans grav

I går var det 70 år siden, at over 400 danske jøder blev befriet fra kz-lejren Theresienstadt. Den anledning brugte Det Jødiske Samfund i Danmark til at mødes og mindes holocaustofre. Det skete tæt ved Dan Uzans grav - en anden, der blev dræbt, udelukkende fordi han var jøde

Overrabbiner Jair Melchior reciterer en bøn ved mindehøjtideligheden for de danske ofre i koncentrationslejren Theresienstadt. I baggrunden ses elever fra Carolineskolen, den jødiske skole i København.
Overrabbiner Jair Melchior reciterer en bøn ved mindehøjtideligheden for de danske ofre i koncentrationslejren Theresienstadt. I baggrunden ses elever fra Carolineskolen, den jødiske skole i København. . Foto: Petra Theibel Jacobsen.

På Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København står en mindesten for de danske jøder, der døde i koncentrationslejren Theresienstadt under Anden Verdenskrig. Ved den mindesten samledes en gruppe jøder i går for at mindes de døde og markere 70-årsdagen for de såkaldte hvide bussers redning af danske og norske Theresienstadtfanger.

Mindestenen ligger bare et stenkast fra det sted, den jødiske vagtmand Dan Uzan blev begravet efter terrorangrebet i København i februar. Flere af de fremmødte brugte derfor lejligheden til også at vise Dan Uzan respekt ved at lægge en småsten på hans grav, som det er tradition inden for jødedommen.

På mange måder var terrorangrebet i København og den seneste tids historier om hetz mod jøder i Danmark da også allestedsnærværende ved mindehøjtideligheden: Forsamlingen mødtes under skarpt opsyn af politibetjente i skudsikre veste og sikkerhedsvagter fra den israelske ambassade, der var til stede for at passe på ambassadøren, Barukh Binah, der også deltog i højtidelighederne.

”I tankerne er det lidt anderledes i år,” medgiver Birgit Krasnik Fischermann, der selv er overlevende fra Theresienstadt og formand for Theresienstadt-Foreningen, der har været med til at arrangere dagens mindehøjtidelighed.

Overrabbiner Jair Melchior bød velkommen til de omkring fyrre fremmødte, der primært bestod af overlevende eller slægtninge til overlevende fra Theresienstadt, officielle personer fra Det Jødiske Samfund i Danmark som tidligere overrabbiner Bent Lexner og en klasse fra Carolineskolen, den jødiske skole i København.

Efter en kort velkomsttale på dansk slog overrabbiner Jair Melchior over på hebraisk, og derefter begyndte forsamlingen at synge ledt an af kantoren, forsangeren. Herefter skiftede sproget til dansk igen, da Birgit Krasnik Fischermann læste navnene på de danske Theresienstadtofre op fra mindestenen. 53 danskere døde i lejren, som i alt 470 danskere var blevet deporteret til. Birgit Krasnik Fischermann selv blev reddet fra Theresienstadt som 7-årig sammen med hele sin familie for præcis 70 år siden i går.

Efter ceremonien ved mindestenen for de danske Theresienstadtofre bevægede forsamlingen sig hundrede meter over den jødiske begravelsesplads til et andet monument, som er skænket af de polske jøder i Danmark. Her gentog mindehøjtideligheden sig, men denne gang var højtideligheden tilegnet holocaustofre generelt og særligt de polske ofre. Denne del af ceremonien blev foretaget på engelsk og hebraisk og udover den israelske ambassadør deltog også repræsentanter fra den polske ambassade i Danmark.

”Jeg takker jer alle, fordi I er kommet,” sagde overrabbiner Jair Melchior ved mindehøjtidelighedernes afslutning:

”Det er godt at se flere generationer her. Både de, som oplevede holocaust, deres efterkommere og den fremtidige generation,” fortsatte han og kiggede på eleverne fra Carolineskolen.

”Never again. Aldrig igen.”

Mindehøjtidelighederne fortsatte i aftes, hvor Det Jødiske Samfund i Danmark ved en højtidelighed i Københavns Synagoge mindedes de omkring seks millioner dræbte jøder, der var ofre for nazismens forbrydelser op til og under Anden Verdenskrig.