Prøv avisen

Homoseksuelle indvandrere under pres

ÆRESVOLD: Kvinder betragtes ofte som de eneste ofre for æresvold blandt etniske minoriteter. Men homoseksuelle med indvandrerbaggrund risikerer også trusler, vold og i værste fald drab, hvis de står frem med deres seksualitet

De må ikke tale om det. Deres forældre vil ikke møde deres kærester. Og de udstødes eller trues i værste fald med vold, hvis de ikke respekterer familiens holdning.

At være homoseksuel med indvandrerbaggrund kan føre til konflikter og sammenstød, som andre homoseksuelle aldrig oplever. Men ofte står de homoseksuelle minoritetsunge alene med deres problemer uden noget sted at søge hjælp og støtte.

Det oplever blandt andre Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der finder belæg for sin opfattelse i en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet.

I rapporten har forskerne set på seks europæiske landes håndtering af såkaldt æresrelateret vold, såsom tvangsægteskaber, omskæring og i værste fald æresdrab.

Her påpeges det blandt andet, at man i de seks lande har vidt forskellige opfattelser, hvem der egentligt bliver ramt af æresrelateret vold. Mens man i Danmark overvejende fokuserer på kvinderne og risikoen for tvangsægteskaber, har de offentlige myndigheder i både Holland og Sverige også fokus på de trusler, som mænd og ikke mindst homoseksuelle risikerer.

Det samme er der behov for i Danmark, mener Kim Foss Lund, medlem af ledelsen i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske samt talsmand for foreningens arbejdsgruppe for etniske minoriteter.

– Vi har ikke hørt om direkte vold, men flere unge med minoritetsbaggrund oplever et voldsomt psykosocialt pres fra familien. De får at vide, at de ikke må tale om deres seksualitet, hverken derhjemme eller ude. De må ikke gå offentligt med deres kæreste, og de oplever konstante hentydninger og bebrejdelser, helt ned i det absurde, såsom at deres mor beder en bøn, hver gang de træder ind i lokalet. Og så er der alt der, der aldrig bliver sagt, hvilket kan ramme lige så hårdt som det sagte, siger Kim Foss Lund, som mener, at homoseksuelle med indvandrerbaggrund rammes hårdere end etnisk danske homoseksuelle, der oplever konflikter med familier.

– Deres netværk er sjældent så stort som det, man ser hos majoritetsunge. Udstødes de af familien og minoritetsmiljøet, har de sjældent et sted at søge hen og få støtte. Majoritetsunge har som regel altid et andet familiemedlem, der kan støtte dem i, at deres mor er oldnordisk, og som måske endda kan fungere som en kontakt til forældrene. Men minoritetsunge kan miste stort set hele deres netværk ved at springe ud som homoseksuelle, siger Kim Foss Lund.

I Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har man flere tilbud til homoseksuelle med indvandrerbaggrund.

Blandt andet har man oprettet netværket og mødestedet Salon Oriental, hvor religionshistoriker og projektleder Lena Bredlund også ser et behov for en bedre hjælp til de unge, der møder modstand på grund af deres seksualitet.

– Meget af vores arbejde er eksempelvis koncentreret i København, men der er jo homoseksuelle i hele landet, der har behov for den samme hjælp. Men det er helt afgørende, at konkrete initiativer bliver skabt i dialog med de unge selv, så vi ikke trækker en dansk model ned over dem. Det kan risikere at skabe endnu større konflikter, siger Lena Bredlund.

Manu Sareen, socialpædagog og integrationskonsulent, arbejder netop med nogle af de konflikter, unge oplever i forhold til deres minoritetsbaggrund, herunder også synet på homoseksuelle.

– Der findes en gruppe, hvor familien måske lige skal tygge lidt på meddelelsen om, at deres søn eller datter er homoseksuel, men som finder ud af det. Men så er der en anden gruppe, hvor konsekvensen enten er, at de udstødes helt af familien eller i værste fald bliver truet med alverdens fortrædeligheder, hvis de ikke undertrykker deres seksualitet, siger Manu Sareen og fortsætter:

– Netop for den sidste gruppe er det utroligt vanskeligt, fordi de også kaster skam over hele familien i minoritetsmiljøet, hvis de ønsker at stå ved deres seksualitet. De lever i en kollektivistisk kultur, hvor den enkeltes handlinger er afgørende for gruppens anseelse, forklarer Manu Sareen og påpeger samtidig, at det selv for de stærkeste unge kan være svært at stå frem som homoseksuel.

– De etniske grupper i Danmark er så små, at alle faktisk kender alle. Derfor kan man ikke bare flytte til en anden by og tro, at man er ude af søgelyset. De etniske miljøer føler sig sårbare, fordi de er så små, og derfor bliver der slået hårdt ned på dem, der træder ud af miljøet eller kaster skam over det, siger Manu Sareen.

Hun mener dog, at man de seneste år er blevet mere opmærksom på problemet og på eventuelle løsninger.

– Jeg tror ikke, at problemet længere er ukendt for dem, der arbejder med minoritetsunge, og jeg mener faktisk også, at man gør meget, og at vi nu må sætte vores lid til, at det virker og går den rette vej, siger Manu Sareen.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk