Prøv avisen

Hormonbehandling kan redde både diabetes- og hjertepatienter

Når Jens Juul Holst trækker i den hvide kittel og går i laboratoriet, må en rotte, mus eller gris ofte lade livet, så han kan bruge bugspytkirtlen til at teste forskellige hormoner. Foto: Jens Welding Øllgaard

GLP-1 er et hormon, der i hele verden bruges til behandling af type 2-diabetes. Nye forsøg viser, at det sænker dødeligheden, og opdageren af hormonet forklarer, at det er gode nyheder for flere patientgrupper

Når Jens Juul Holst trækker i den hvide kittel og går i laboratoriet, må en rotte, mus eller gris ofte lade livet, så han kan bruge bugspytkirtlen til at teste forskellige hormoner.

Professoren i medicinsk fysiologi på Københavns Universitet forsker nemlig i hormonal behandling af diabe-tespatienter, og han er opdageren af hormonet GLP-1, der i dag er fundamentet for en stor del af diabetesbehandling verden over.

Nu viser forsøg, at hormonet i højere grad end hidtil antaget kan redde liv – og ikke kun for diabetespatienter.

Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt diabetespatienter. Åreforkalkning og forhøjet blodtryk er nemlig nogle af de følgevirkninger, der ofte går hånd i hånd med sygdommen. Men nu viser forsøg, at behandling med GLP-1 kan nedsætte dødeligheden betydeligt.

”Resultatet viser tydeligt, at færre dør af hjerte-kar-sygdomme, når de behandles med hormonet, ” konstaterer Jens Juul Holst, der ikke har været involveret i de nye forsøg.

Han forklarer, at GLP-1 bruges til behandlinger af type 2-diabetes, fordi det fremmer udskillelsen af insulin og hæmmer udskillelsen af glukagon. Med andre ord hjælper hormonet diabetespatienter med at holde blodsukkeret stabilt, men alt tyder nu på, at det også kan være behjælpeligt med at holde flere patienter i live.

De nye forsøg er foretaget af Novo Nordisk med deres præparat Victoza, der verden over bruges til behandling af type 2-diabetes og baserer sig på en kunstig udgave af GLP-1. Flere end 9000 patienter fra 32 lande, alle med type 2-diabetes, er blevet fulgt i fem år. Nogle er blevet behandlet med GLP-1, mens andre har fået placebomedikamenter. Og forskellen er tydelig.

Andre læser lige nu