Prøv avisen

Hormonbehandling kan redde både diabetes- og hjertepatienter

Når Jens Juul Holst trækker i den hvide kittel og går i laboratoriet, må en rotte, mus eller gris ofte lade livet, så han kan bruge bugspytkirtlen til at teste forskellige hormoner. Foto: Jens Welding Øllgaard

GLP-1 er et hormon, der i hele verden bruges til behandling af type 2-diabetes. Nye forsøg viser, at det sænker dødeligheden, og opdageren af hormonet forklarer, at det er gode nyheder for flere patientgrupper

Når Jens Juul Holst trækker i den hvide kittel og går i laboratoriet, må en rotte, mus eller gris ofte lade livet, så han kan bruge bugspytkirtlen til at teste forskellige hormoner.

Professoren i medicinsk fysiologi på Københavns Universitet forsker nemlig i hormonal behandling af diabe-tespatienter, og han er opdageren af hormonet GLP-1, der i dag er fundamentet for en stor del af diabetesbehandling verden over.

Nu viser forsøg, at hormonet i højere grad end hidtil antaget kan redde liv – og ikke kun for diabetespatienter.

Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt diabetespatienter. Åreforkalkning og forhøjet blodtryk er nemlig nogle af de følgevirkninger, der ofte går hånd i hånd med sygdommen. Men nu viser forsøg, at behandling med GLP-1 kan nedsætte dødeligheden betydeligt.

”Resultatet viser tydeligt, at færre dør af hjerte-kar-sygdomme, når de behandles med hormonet, ” konstaterer Jens Juul Holst, der ikke har været involveret i de nye forsøg.

Han forklarer, at GLP-1 bruges til behandlinger af type 2-diabetes, fordi det fremmer udskillelsen af insulin og hæmmer udskillelsen af glukagon. Med andre ord hjælper hormonet diabetespatienter med at holde blodsukkeret stabilt, men alt tyder nu på, at det også kan være behjælpeligt med at holde flere patienter i live.

De nye forsøg er foretaget af Novo Nordisk med deres præparat Victoza, der verden over bruges til behandling af type 2-diabetes og baserer sig på en kunstig udgave af GLP-1. Flere end 9000 patienter fra 32 lande, alle med type 2-diabetes, er blevet fulgt i fem år. Nogle er blevet behandlet med GLP-1, mens andre har fået placebomedikamenter. Og forskellen er tydelig.

Faktisk reducerede GLP-1-behandlingen risikoen for hjerte-kar-relaterede dødsfald med 13 procent. Med 320.000 danskere, der har diagnosen type 2-diabetes, og yderligere 415 millioner diabetespatienter på verdensplan, er der dermed mange mennesker, der står til at få gavn af hormonets nyopdagede virkning.

Men faktisk rækker GLP-1’s potentiale langt ud over diabetespatienter, forklarer Jens Juul Holst. Hver fjerde dansker dør i dag nemlig af en hjerte-kar-sygdom, uden at de nødvendigvis også er diabetespatienter. Og de nye forsøg viser ifølge Jens Juul Holst, at både diabetes- og hjerte-kar-patienter potentielt kan høste fordelene af GLP-1.

”Det stærke ved GLP-1 er, at det virker appetithæmmende, og derfor taber patienterne sig i de fleste tilfælde under behandlingen. Da det samtidig sænker blodsukkeret, kan hormonet på den måde være med til at forebygge skader på proteiner og kar, som mange diabetespatienter får, og som er medvirkende til de mange dødsfald. Derfor vil det i fremtiden være gavnligt at arbejde med effekten af GLP-1 og rykke grænsen, så man kan forstærke virkningen. Det vil være meget gavnligt for hjerte-kar-patienter, formentlig også dem, der ikke har diabetes,” forklarer Jens Juul Holst.