Prøv avisen

Hospital bygger bederum med udskiftelige religiøse symboler

Det nye tværreligiøse refleksionsrum kommer til at ligge centralt i det kommende storsygehus i Gødstrup ved Herning, fortæller HR-chef Lasse Plougstrup og sygeplejefaglig direktør for Hospitalsenheden Vest Ida Götke. Begge har stået for arbejdet med rummet. – Foto: Henning Bagger/.

På det nye hospital nær Herning er planerne for rum til refleksion og bøn ved at falde på plads. Det sker efter møder med borgere og trossamfund, en studietur til England og et mantra om plads til alle patienter og pårørendes religiøse overbevisning

Den første byggetegning kræver lidt forklaring. Den viser en grundplan over det nye hospital i Gødstrup nær Herning, der skal stå endeligt færdigt i 2020.

HR-chef for Hospitalsenheden Vest, Lasse Plougstrup, går pædagogisk til værks. Her er foyeren, hovedindgangen er her, her skal der være et stort auditorium, og hér - et spændt smil sendes til journalisten, mens der peges på en cirkel placeret nær hovedindgangen her ligger refleksionsrummet.

Det er det rum, Kristeligt Dagblad er inviteret til at tale om i mødelokalet på Regionshospitalet Holstebro. Det og så kapellet, hvis form og placering også blev nogenlunde afklaret i efteråret 2013.

Begge skal være runde og rummelige rum, hvor fremtidige patienter, pårørende eller medarbejdere kan trække sig tilbage i refleksion og bøn eller tage ordentligt afsked. Hvor kapellet er placeret lidt væk fra hospitalet, så pårørende kan tage afsked i fred og ro, er refleksionsrummets placering bevidst meget central, siger Lasse Plougstrup, der er formand for arbejdsgruppen, der sørger for, at de to rum bliver til virkelighed.

Der er forskel på, om man tænker refleksionsrummets placering ind fra begyndelsen eller finder et ledigt rum til det i et nuværende byggeri. Gemmer man det af vejen, bliver anvendelsen af det også derefter. Men i vores planlægning er det på ingen måde gemt af vejen.

I mødelokalet sidder også hospitalets sygeplejefaglige direktør, Ida Götke, som er med i den holdledelse, der er bygherre på projektet. Ifølge hende har kendskabet til refleksionsrum og brugen af kirkerum og kapeller tidligere ikke været stort i Hospitalsenheden Vest, men det igangværende arbejde bygger på en anerkendelse og accept af, at mennesker har religiøse eller eksistentielle behov, som hospitalet skal imødekomme som offentlig institution.

Samme tanke har vist sig at være gældende andre steder i landet. Ved flere af de igangværende hospitalsbyggerier planlægger man at få et centralt placeret rum til refleksion, bøn og meditation, som kan bruges af alle trosretninger, og på andre sygehuse og hospitaler er kapeller eksempelvis blevet tømt for kristne symboler de seneste år.

Ved det nye hospital i Gødstrup er målet også at skabe plads til alle i refleksionsrummet og kapellet, hvilket har krævet mange overvejelser samt en inspirationstur til Manchester i England, hvor refleksionsrum tænkes ind i lufthavne, sygehuse og storcentre. Derudover er der blevet holdt møder med borgere og forskellige trossamfund. Sidste forår arrangerede Lasse Plougstrup et møde med repræsentanter fra folkekirken, buddhister, hinduister, muslimer og jøder for at høre, hvordan alle kunne få glæde af rummet. Her blev der vist stor rummelighed, og kun folkekirken kom med et stærkt ønske om, at et kors i særligt kapellet, hvilket også er blevet nævnt under de afholdte borgermøder.

Og ønsket om et kors skal folkekirken nok få opfyldt, siger Ida Götke. Det bliver bare ikke kors, der skal være i rummene hele tiden.

Vi skal ikke have nogen symboler mejslet i betonen. Der skal være mulighed for at lade forskellige religiøse symboler blive fremtrædende, men de skal kunne skiftes ud, afhængigt af hvem der er der. Det vil sige, at et kors enten kan være noget, man kan tage frem eller projektere op på væggen, siger hun og tilføjer, at eventuelle symboler i stedet skal være neutrale eller multireligiøse, som eksempelvis elementer fra naturen.

Ida Götke forudser, at idéen om rum uden religiøse symboler vil give anledning til drøftelser med borgerne i regionen, men hun står fast på sit holdepunkt, og det samme gør Lasse Plougstrup.

Det kan ikke nytte, at vi skal afspejle én del af Danmark, når vi som hospital samtidig skal være inkluderende for alle.

Men når netop 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, bør 80 procent af udsmykningen så ikke tilgodese de kristne?

Det dur ikke, svarer Lasse Plougstrup, og Ida Götke stemmer i.

I forhold til kapellet skal vi for eksempel huske, at afdøde patienter ikke kan komme fra hospitalet andre steder. Vi skal sørge for, at vores afgang kan favne alle.

Til gengæld kan kristne finde religiøse symboler i den hospitalskirke, der skal bygges nær hovedindgangen. Den har været et stort ønske fra Herning-provstierne, som også selv afsætter kirkeskattemidler til byggeriet.

Generelt følger folkekirken godt med i arbejdet på det nye storsygehus. Det sker gennem provst for hospitalspræsterne i region Midtjylland, Dorte Sørensen. At der ikke kommer kristne symboler i kapellet og refleksionsrummet er ifølge hende ikke et problem.

Vores folkekirke er meget liberal, og der stilles ingen bestemte krav til kirkerummet. Der kan holdes folkekirlige gudstjenester når og hvor som helst, for Ordet helliger rummet. Med det hentyder jeg til den hovedtanke i den kristne tro, at Gud er til stede i verden, da der bedes til ham og forkyndes om ham.