Prøv avisen
Politisk analyse

Hov, glemte vi ikke noget, inden krydset blev sat?

Velfærd, klima, uddannelse og udlændinge blev igen og igen nævnt som valgkampens store emner. Nu er stemmerne talt op, og uanset hvordan valget er faldet ud, venter der Danmarks næste regering vigtige udfordringer, som knapt blev nævnt undervejs

Når disse linjer læses, er resultatet af folketingsvalget kendt. Det var det ikke, da de blev skrevet.

Om Socialdemokratiet fik den ventede storsejr over de borgerlige partier, eller om den blå blok fik et ubegribeligt og usandsynligt comeback i sidste øjeblik, kan man i dag, torsdag, læse meget mere om på Kristeligt Dagblads hjemmeside, k.dk.

Uanset, hvordan det er faldet ud, står valgets vinder med store udfordringer. På kort sigt med at danne en regering og få et regeringsgrundlag på plads. På længere sigt melder der sig en række udfordringer, som slet ikke eller kun i begrænset omfang har spillet en rolle i den lange valgkamp op til valget, men som måske er nok så vigtige for befolkningens liv og hverdag.

For eksempel blev der i valgkampen talt en del om normeringer i daginstitutioner, ikke mindst fordi TV 2 bragte en udsendelse, der med skjult kamera viste pædagogers stærkt kritisable opførsel over for meget små børn.

Børns mistrivsel

I et større perspektiv kunne politikerne have beskæftiget sig med børns forhold i dag.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav så sent som i december sidste år en stor rapport om børn og unges trivsel i Danmark. Forskerne havde fulgt børnebefolkningens udvikling i otte år.

De nåede blandt andet frem til, at der er tegn på øget social polarisering mellem børn, men at børnenes materielle opvækstvilkår ikke er blevet forværret, og at antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, stort set er uændret.

Rapporten fortalte imidlertid også, at danske børn er blandt dem i verden, der fysisk tilbringer mindst tid sammen med jævnaldrende venner. Samt at børn og unges trivsel i skolen daler, og at stadig flere teenagere oplever psykisk mistrivsel.

Socialdemokratiets leder Mette Frederiksen sagde allerede for et år siden, at hun ville være ”børnenes statsminister”, men det ville være synd at sige, at børns vilkår generelt kom til at præge optakten til gårsdagens valg.

Den blev i stedet farvet af mange løfter om at sikre fremtidens velfærd, og det føg med milliardbeløb og løfter om tusindvis af nye læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Især de borgerlige partier begyndte til sidst i valgkampen at spørge til, hvor pengene skal komme fra, men det overordnede billede har været, at der står en ”kasse med guldbarrer i kælderen” og venter på at blive brugt, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) undervejs formulerede det.

Demografien

Tidligere direktør for Institut for Fremtidsforskning, cand.scient.pol. og foredragsholder Johan Peter Paludan peger dog på, at udfordringerne med fremtidens velfærd ikke kun er et spørgsmål om penge.

Det handler nok så meget om den demografiske udvikling, vi står overfor. Dette med, at vi om få år bliver mange flere ældre i samfundet. Han mener, at det bliver et stort problem at skaffe personale nok til at passe, pleje og helbrede dem. Derfor bliver man efter hans mening nødt til at øge effektiviteten i for eksempel sundhedsvæsenet.

I valgkampen blev der ellers talt mest om at få ”ro på” i den offentlige sektor og om at afskaffe de såkaldte omprioriteringsbidrag i forskellige sektorer. Bidragene har typisk har presset offentlige institutioner til at spare to procent om året og dermed til at effektivisere driften.

Men ikke desto mindre bliver man nødt til at gøre tingene anderledes i for eksempel sundhedssektoren, hvis det skal hænge sammen, påpeger Johan Peter Paludan. Effektiviseringernes tid er langtfra forbi.

Danmark i EU

Folketingsvalget overlappede delvis med europa-parlamentsvalget, og derfor blev der talt mere europapolitik end normalt i danske valgkampe, der normalt er klinisk renset for udenrigspolitiske temaer. Statsministeren begrundede netop de parallelle valg med, at nationale forhold herhjemme er vævet sammen med internationale og europæiske forhold. Det var dog småt med debatter, eksempelvis om afskaffelse af de danske EU-forbehold. Samarbejdet har haft meget stor betydning for Danmarks udvikling og for indbyggernes beskæftigelse og velfærd og vil også have det i fremtiden.

Med befolkningens historisk positive indstilling til EU kan der være et vindue for at knytte Danmark tættere til samarbejdet og måske også for at påvirke det i en anden retning end den føderale, som det hidtil har gjort.

Det kunne især de store partier i midten af dansk politik have brugt valgkampen til at forberede vælgerne på.

Dataetik

Kigger man tilbage på de seneste fire års samfundsdebat, har et af de store emner været datasikkerhed og overvågning. Det påpeger seniorforsker Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder. Hun udgav for et år siden antologien ”Eksponeret – Grænser for privatliv i en digitaliseret tid”.

Der blev talt meget om de problemer, der opstod, da EU’s persondataforordning trådte i kraft for et år siden, og regeringen nåede lige netop inden valget at nedsætte et nyt Dataetisk Råd, men ved valget har emnet været helt fraværende. Til trods for at netop datasikkerhed griber dybt ind i vores hverdag og kan komme til at gøre det endnu mere i fremtiden.

I kommunerne arbejder man med at bruge teknologien til at forudsige, hvem der risikerer at blive langtidsledige, eller i hvilke familier man kan finde de mest udsatte og sårbare børn. Eller hvordan man kan opspore sociale snydere.

I den kommercielle verden bruges data endnu mere indgribende, uden at vi har mulighed for at gennemskue, hvordan personlige data bruges og videresælges. Særligt sociale medier som Facebook og Twitter har været i søgelyset, men det er stadig meget småt med politiske bud på, hvordan området skal styres. Det kræver internationale svar, men det er samtidig et politisk emne, som enhver kommende regering kommer til at forholde sig til.

Det hørte vi bare heller ikke meget om de sidste fire uger, muligvis fordi politikerne selv famler efter svarene.