Danskere, der mener de er blevet fejlbehandlet hos en alternativ behandler, står juridisk svagt. Mens patienter, der har været i behandling i det offentlige sundhedsvæsen, kan indbringe deres sag for patientklagenævnet, har klienter hos alternative behandlere ikke andre muligheder end at gå til domstolene.
Her er bevisbyrden meget vanskelig at løfte, forklarer advokat Steen Eriksen fra firmaet "Advokaterne Store Torv 16" i Århus. Kontoret har specialiseret sig i erstatningssager i forbindelse med personskader.
Steen Eriksen forklarer, at der er en anden bevisbyrde i civilretssager ved domstolene end i patientklagesystemet:
– I Patientklagesystemet skal man bare kunne godtgøre, at det er overvejende sandsynligt, at en skade skyldes behandlingen, mens man i civilretssager skal kunne bevise en sammenhæng. Det er svært at hænge skadeserstatning op på noget. Er der sket en skade, eller er det bare den oprindelige skade, der er brudt op igen?
Steen Eriksen er ikke bekendt med sager fra nyere tid, som klienter har anlagt mod alternative behandlere, fordi de mener, de er blevet fejlbehandlet.
Det er advokat Søren Kjær Jensen fra firmaet Elmer & Partnere i København heller ikke. Han arbejder til daglig med personskadesager og kender kun til én sag, som er ført mod en alternativ behandler. Det var tilbage i 1991, da kiropraktorer endnu ikke var under det offentlige sundhedssystem, som de er i dag.
Dommen blev fældet over en kiropraktor, der havde lammet en patient med et fejlgreb under en behandling mod hovedpine. Kiropraktikeren blev ikke dømt for fejlgrebet som sådan, men for ikke at have oplyst patienten om den risiko, der fulgte med behandlingen, oplyser Søren Kjær Jensen.
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer kontorchef Steen Loiborg, at den største fare ved at opsøge en alternativ behandler ligger i, at behandleren holder en patient i eget regi for længe, så vedkommende ikke kommer under lægebehandling. Det problem mener han, at den nyetablerede registeringsordning for alternative behandlere (RAB-ordning) er med til at afhjælpe.
Ordningen fungerer nemlig på den måde, at alternative behandlere kan blive registreret hos staten, hvis de lever op til en række minmumskrav, blandt andet om, at de under deres uddannelse er blevet gjort bekendt med lægeloven, med mulighederne i det etablerede sundhedsvæsen, og med regler for god klinisk praksis. Steen Loiborg forklarer, at god klinisk praksis blandt andet indebærer, at behandlerne oplyser klienterne om risici, muligheder og begrænsninger ved deres behandlinger.
– Jeg mener, at RAB-ordningen styrker forbrugernes sikkerhed. De basale uddannelsesbehov er med til at sikre, at behandleren selv ved, hvornår han eller hun skal give slip på en klient og henvise vedkommende videre til læge, siger han.
Steen Loiborg bemærker i øvrigt, at antallet af fejlbehandlinger inden for den alternative verden virker beskedent.
– Der er et væld af alternative behandlere i Danmark, jeg har hørt et tal på 17.000. På den baggrund kan det godt undre, at vi ikke har hørt om flere ubehagelige sager, siger han.
Selvom det kun er ganske få sager, som er kommet til offentlighedens kendskab, er der fra tid til anden blevet udbetalt erstatninger til klienter, der har været i alternativ behandling, oplyser forsikringsselskabet Tryg. Selskabet sælger såkaldte erhvervsansvarsforsikringer til alternative behandlere. Forsikringen kommer blandt andet til udbetaling, hvis behandlerne taber en erstatningssag, som en klient har anlagt, eller hvis Tryg vælger at udbetale erstatning for at undgå en dyr retssag, som koncernen måske risikerer at tabe.
– Vi har oplevet, at massører og kiropraktikere har haft brug for forsikringen. Typisk drejer det sig om, at en skade er blevet værre efter behandling, og så har vi typisk udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i 14 dage, siger ansvarschef Gert Hallander fra Tryg.
Han oplyser, at det foreløbig kun er zoneterapeuter, akupunktører og massører blandt de alternative behandlere, som kan benytte sig af forsikringen
- Healing, håndspålæggelse, alternative urter og andre alternative metoder, som der ikke er belæg for, har vi valgt fra. Vi mener, de som skal forsikre sig, skal være uddannede. Vi skal kunne bedømme deres behandlinger, og det er svært, når man kommer ud i afkrogene, siger han.