En matematiktime begynder med, at læreren beder eleverne lukke øjnene og tænke på en figur, hvis kanter er lige lange og parvist parallelle. Derefter skal de tænke, at de klipper hjørnerne af figuren. Og til sidst skal de tegne, hvad de ser for det indre øje.
Det lyder måske som en banal eller mærkelig undervisningsform, men det er en kort og konkret vej til at sikre, at samtlige elever får aktiveret både arbejdshukommelsen og langtidshukommelsen.
LÆS OGSÅ:Årgang 2011 har rod i hukommelsen
Disse to funktioner skal arbejde sammen i elevens hjerne, for at undervisningen overhovedet bærer frugt. Og ved først at sætte hjernen i sving med at lede i kataloget over allerede lærte figurer og derefter med at gøre noget aktivt med den fundne figur, er det hele i gang.
Metoden bliver brugt af Michael Wahl Andersen, pædagogisk psykolog og lektor ved professionshøjskolen UCC. Til foråret er han arrangør af den første konference på dansk grund, hvis emne specifikt er, hvordan arbejdshukommelsen spiller en afgørende rolle for børns læring i skolen. Dermed håber han at kunne medvirke til at åbne danske læreres øjne for vigtigheden af, at stoffet ikke kun bliver præsenteret for eleverne, men at deres huskemuskel i hjernen arbejdshukommelsen også foretager sig noget aktivt med det.
Det er en ret ny viden, at arbejdshukommelsen spiller så stor en rolle. Arbejdshukommelsen blev først opfundet af forskerne i 1974, og her i Danmark har vi ikke været de hurtigste til at tage den nye viden til os. Men der er en stigende bevidsthed om, at lærere kan arbejde meget mere fokuseret, hvis de ved, hvilke neurologiske processer, der er i sving, siger Michael Wahl Andersen.
Hans hoved-oplægsholder på næste års konference er den britiske psykolog og ph.d. Tracy Alloway. Hun har vakt international opsigt med undersøgelser af skolebørns arbejdshukommelse og intelligenskvotient sammenlignet med deres eksamenskarakterer seks år senere. Konkusionen er, at arbejdshukommelsen som kan trænes er en langt vigtigere faktor for succes end intellligenskvotienten, som primært er medfødt. Dermed er der ingen grund til at betragte dårlige skoleresultater som en uundgåelig skæbne, men al mulig grund til at tro på, at alle kan arbejde sig til at blive dygtigere.
Lisser Rye Ejersbo er lektor ved DPU Aarhus Universitet og arbejder med hjerneforskning i forhold til matematikundervisning. Hun håber og tror, at dansk undervisning i fremtiden vil basere sig mere på de indsigter, forskere har fået om hjernen og hukommelsen:
God matematikundervisning kræver stor viden om matematik og stor pædagogisk fantasi. Som lærer skal man sætte små undersøgelser i gang for at aktivere elevernes arbejdshukommelse. Desværre uddanner man ikke skolelærere sådan. Jeg er censor på læreruddannelsen og bliver ofte overrasket over de metaforer, de studerende bruger om hukommelse. Det er gerne noget med at hænge oplysningerne på knager.
DANMARK SIDE 2