Prøv avisen
Hukommelse

Din hukommelse favoriserer dine unge år

Ifølge ny forskning har vi en fælles kulturel forventning om, at de vigtigste historiske begivenheder vil finde sted, mens vi er unge. Modelfoto.

Vi mennesker er ofte bedre til at huske personlige oplevelser fra den fjerne ungdom end fra for få år siden. Ifølge ny forskning har vi også en fælles kulturel forventning om, at de vigtigste historiske begivenheder vil finde sted, mens vi er unge

Mange kender nok fornemmelsen af, at man husker en fest, en koncert eller en ferie ned i den mindste detalje, selvom begivenhederne fandt sted for 30-40 år siden, da man var purung. Men hvem var det lige, man var til fest med for to år siden? Og hvor gik ferien hen det år?

Læs historien om Daniel, som mistede dele af sin hukommelse efter en stressrelateret depression, her

Ifølge forskere fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet er der en meget tydelig youth bias - en favorisering af ungdommen - i den måde, vi konstruerer vores egen livshistorie på. 

Og ifølge den seneste undersøgelse, som blev offentliggjort i maj i det videnskabelige tidsskrift The Quarterly Journal of Experimental Psychology, ser det ifølge en af forfatterne, forskningscentrets leder, professor Dorthe Berntsen, ud til, at mekanismen ikke kun gælder for vores egne oplevelser, men også forventninger til, hvornår i et helt almindeligt menneskes liv de vigtigste historiske begivenheder vil finde sted, for eksempel et vigtigt præsidentvalg eller en verdenskendt kulturpersonligheds død.

”Når vi beder folk om at tænke på et helt almindeligt menneskes liv og vurdere, hvornår i dette liv for eksempel en krig eller et attentat vil finde sted, peger de fleste på ungdommen. De fleste lader til at være præget af en forhåndsindstilling om, at det vigtige sker, mens man er ung,” siger hun og tilføjer:

”Det kan der være noget om i forhold til vores personlige liv, for ungdommen er som regel den periode, hvor vi bliver forelskede, får børn, uddanner os og etablerer os på arbejdsmarkedet. Men i forhold til krige, naturkatastrofer og mord på offentlige personer er det jo irrationelt, eftersom sådanne begivenheder foregår på et vilkårligt tidspunkt i forhold til ens eget liv.”

I forbindelse med tilbagevendende begivenheder som et politisk valg eller de olympiske lege er der tilsvarende en tilbøjelighed til, at vi ser de begivenheder, som skete, da vi var mellem 10 og 30 år, som mest betydningsfulde.

.Når de interviewede personer skal tage stilling til betydningen af Elvis Presleys, John Lennons, Kurt Cobains og Michael Jacksons død, spiller det en stor rolle, hvor gamle personerne selv var, da det skete. Og tilsvarende husker de personer, der var unge i 1980, valget af Ronald Reagan til amerikansk præsident det år som mere mindeværdigt, mens yngre personer fokuserer mere på valget af Barack Obama i 2008 og ældre på valget af John F. Kennedy i 1960.

”Den type offentlige begivenheder har vi det mere blandet med. Vi er tilbøjelige til at huske begivenheder fra vores ungdomsperiode som mere betydningsfulde, men der er mange andre faktorer, der spiller ind, Desuden findes der begivenheder, som har så stor en iboende vigtighed, at den overskriver ungdomsfavoriseringen,” forklarer Dorthe Berntsen, som fremhæver Anden Verdenskrig og terrorangrebene 11. september 2001 som sådanne begivenheder, alle husker og finder betydningsfulde uanset alder.