Tara Skadegaard Thorsen holder øje med krænkelser

Tara Skadegaard Thorsen er en del af den bevægelse, der på uddannelsesinstitutioner i den vestlige verden arbejder for at skabe miljøer uden diskrimination. Hun er medstifter af gruppen Front, som holder øje med krænkelser på højere læreanstalter

Tara Skadegaard Thorsen og organisationen Front arbejder blandt andet for, at der skal være færre hvide mænd i pensum. –
Tara Skadegaard Thorsen og organisationen Front arbejder blandt andet for, at der skal være færre hvide mænd i pensum. – . Foto: Iben Gad.

Da en underviser på Københavns Universitet stødte sin tå mod en stol og i smerte udbrød ”bøsselort”, ville flere studerende have en undskyldning for det krænkende ordvalg.

Det kan Tara Skadegaard Thorsen udmærket forstå.

”Det er et meget homofobisk udtryk rettet imod en gruppe, som i forvejen oplever modgang,” siger hun.

Tara Skadegaard Thorsen er en del af de bevægelser, der på uddannelsesinstitutioner i den vestlige verden arbejder for at skabe miljøer uden diskrimination ”i forhold til køn, seksuel orientering, etnicitet og personer med funktionsvariationer og så videre”.

Hun er netop færdig som cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet, men stadig med i gruppen Front, som hun var med til at danne for to år siden.

Front opsamler fortællinger om diskrimination fra de studerende og ”insisterer på, at universitetsinstitutionerne skal overholde deres juridiske forpligtigelse” til at respektere menneskerettighederne. Foreningen omfatter Københavns Universitet, RUC, Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg og Aalborg Universitet.

For at dvæle ved eksemplet med tåen gør det som bekendt rigtigt ondt – udbryder man ikke hvad som helst i smerte? Han kunne også have råbt ”Fanden tage mig” uden at mene det?

”Nu ved jeg ikke, om Fanden findes, jeg tror heller ikke kristne bliver særligt sure over det udtryk. Og hvis de gjorde, er kristne ikke ligefrem en minoritet i Danmark,” svarer Tara Skadegaard Thorsen.

Hun synes også, det er godt, at en underviser på en anden videregående uddannelse gjorde indsigelser imod, at der blev sunget ”Den danske sang er en ung blond pige”, fordi den ansatte, som er brun, følte sig krænket.

”Jeg kender ikke selv den sang, men det er et virkelig godt tegn, at hun sagde noget og at hun blev taget alvorligt. Ellers ville hun jo være censureret.”

For nylig protesterede tre forskere fra Københavns Universitet offentligt imod det nye sæt retningslinjer, universitetet har indført for at komme eventuelle krænkelser til livs.

De tre, professor og dr.med. Flemming Dela, lektor og dr.scient. Bjarne Andresen samt professor og dr.scient. Anders Hay-Schmidt skrev blandt andet i Berlingske Tidende, at det nye adfærdskodeks truer ytringsfriheden, retssikkerheden og den akademiske frihed. Men Tara Skadegaard Thorsen mener ikke, de har en pointe:

”Der bliver ikke sat grænser for, hvad man må forske i, men grænser for, hvordan vi opfører os overfor hinanden. Mange er ikke trænet i at forstå diskrimination, og så længe vi har så lidt viden om, hvordan diskrimination opleves, og hvilke konsekvenser det har, synes jeg, det er langt ude at begynde at tale om akademisk frihed.”

Tara Skadegaard Thorsen ser gerne, at læreanstalterne bliver mere systematiske i at håndtere deres ansvar for at respektere menneskerettighederne og retten til ikke at blive diskrimineret.

Det indebærer blandt andet, at ansatte og studerende uddannes i, hvad diskrimination er.

Og så arbejder Front også for, at der skal være færre hvide mænd i pensum.

Forestiller vi os et pensum på filosofihistorie med Platon, Aristoteles, Kant, Voltaire, Heidegger og Hegel, hvem er det så, der skal ud?

”Jeg tror, der er flere af dem, jeg ikke rigtigt gider læse. Men hvis det var op til mig at sammensætte pensum, havde jeg nok sat Hannah Arendt på i stedet for Heidegger. Selvom jeg ikke er glad for den måde, hun bliver præsenteret på som Heideggers elev og kæreste. Det er så undergravende for hendes evner.”

Er det ikke at gøre filosofi, humaniora og psykologi til grin at tro, at man kan skifte pensum ud, uden der sker noget med kvaliteten?

”Jeg synes, det er at gøre alle fag til grin at tro, det kun er mænd, der kan noget. Der har været rigtigt mange kvinder og ikke-binære mennesker (personer, der ikke betragter sig som mand eller kvinde, red.), som har bidraget. De har bare ikke været genprintet og er derfor sværere at finde. Men når det er sagt, ligger hovedparten af det, man læser på universiteterne i dag, efter 1980, og der kan man simpelthen ikke påstå, at der ikke findes kilder, skrevet af kvinder.”

Kan en hvid mand for eksempel ikke undervise i en brun kvindes forfatterskab?

”Hvide mænd skal ikke gøre sig kloge på, hvordan det er at være en brun kvinde, men de må selvfølgelig gerne prøve at uddanne sig selv og lære, hvad det vil sige at være brun kvinde. En hvid mand kan godt undervise i en brun kvindes forfatterskab, men jeg ville stole mere på en brun kvinde, der underviste. Hans blik er jo ikke neutralt, men meget specifikt defineret af at være en hvid europæisk mand,” siger hun.

Hvis man på medicin vælger pensum ud fra køn og etnicitet fremfor at læse den hvide mand, som ved alt om brækkede ben, får man så ikke bare dårligere læger ud af det?

”Hvis der er en hvid mand, som er fantastisk ekspert i brækkede ben, skal han da bare have lov til at være det. Spørgsmålet er, hvilke andre eksperter, der også er til at bidrage til den forskning. Hvis alt kommer fra en europæisk kontekst, kan man blive blind på andre. Det er lidt ligesom, at der er ved at komme fokus på ubevidste fordomme på sygehuse, hvor brune og sorte menneskers sygdomme ikke bliver taget lige så alvorligt som hvide menneskers. Så også i de naturvidenskabelige studier er det relevant at være opmærksom på, hvad eksklusion af grupper betyder.”

På økonomi er den også gal, for selv i tørre tal kan man komme galt af sted, mener Tara Skadegaard Thorsen, og fremhæver et eksempel, hvor en underviser, som skulle forklare gældssystemet, gjorde det ved hjælp af en anekdote.

”Han konstruerede et eksempel, hvor en mand køber en middag til en kvinde, og da hun efterfølgende ikke vil i seng med ham, var spørgsmålet, hvor meget hun så skyldte ham, og hvor mange renter kom der på,” refererer Tara Skadegaard Thorsen.

”Der er mange måder at forklare økonomi på, men det er meget uheldigt at gøre det på en måde, hvor man samtidig undertrykker kvinder.”

Tara Skadegaard Thorsens far er dansk og hendes mor amerikaner, og hun har selv været udsat for racisme, fortæller hun.

”Det sker nok for alle brune mennesker. Jeg gik tre karakterer ned, da jeg flyttede fra en international skole til folkeskolen – fra den ene dag til den anden blev jeg set ned på. Ud over det, har jeg oplevet at blive kaldt ”perker” på gaden.

Jeg er da nærmest mørkere end dig...

”Det sker også sjældnere for mig at blive råbt efte, end for mennesker, der er mørkere brune eller sorte. ”

Tror du, folk generelt er racister?

”Der er ingen, der vil hinanden noget ondt, men får vi ikke en basis-forståelse for, hvordan andre oplever at være brun og ikke hvid, kvinde og ikke mand, hvordan det er at være ikke-binær frem for at være mand eller kvinde, og hvordan det opleves at være transperson frem for cisperson (personer der identificerer sig med det køn, de biologisk er født med, red.) kommer vi højst sandsynlig til at opføre os dårligt over for hinanden. Vi har en tendens til ikke at ville anerkende den andens oplevelse som særlige for den person.

Kan vi ikke bare se hinanden som mennesker?

”Vi burde blive set som mennesker, men det er ikke sådan i dag, og det er vi nødt til at anerkende for at komme derhen,” siger Tara Skadegaard Thorsen.8