Da Christina Krzyrosiak Hansen (S) på årets første dag tiltrådte som borgmester i Holbæk Kommune, var hun til gudstjeneste. Midt imellem prædikener og salmer kom hun til at tænke. Hvis hun skulle forvalte sin nyvundne borgmesterkæde på ordentlig vis, ændre den kommunale styring og føre kommunens skrantende økonomi tilbage på sporet, var der brug for at finde pauser og rum til ro i hverdagen. Denne dag gav kirken det rum, andre dage har hun fundet roen ved en gåtur, et familiebesøg eller noget så simpelt som at sætte sig ned og kigge ud over Holbæk Fjord.
Med små pauser i et travlt politikerliv præsterer 25-årige Christina Krzyrosiak Hansen bedst. Og en præstation kræver det borgmesterjob, der fra det nye år har været hendes efter efterårets kommunalvalg. Hun er danmarkshistoriens yngste af slagsen, valgt i Holbæk Kommune, som i lang tid har haft problemer. Dårlig økonomiplanlægning og regnefejl har været tæt på at sætte kommunen økonomisk skakmat.
”Min største udfordring er kommunens dårlige økonomi. En ordentlig økonomi er forudsætningen for alle de politiske ambitioner, som kommunalbestyrelsen og jeg har. Der er ikke brug for store armbevægelser og luftige løfter. Der er brug for en borgmester, der har prioriteterne i orden, og som tør være ærlig omkring den udfordring, vi står i. Jeg kommer til at skulle træffe hårde beslutninger, men borgerne vil aldrig opleve, at jeg pakker svære beslutninger ind bagved flotte ord og fine taler,” siger Christina Krzyrosiak Hansen og fremhæver, at kernevelfærden fremover får førsteprioritet.
”Borgerne vil kunne mærke en socialdemokratisk borgmester, hvis hjerte banker for den nære velfærd. Specielt folkeskolen vil have mit fokus de næste mange år. Vores skoler har været igennem store nedskæringer. Flere lærere har fortalt mig, at de har mistet deres faglige identitet. De ved udmærket, hvad der skal til for at få gode elever i folkeskolen, men dårlige vilkår og store besparelser har medført, at de har svært ved at udføre den opgave. Tanken om det kan holde mig vågen om natten. Jeg får simpelthen dårlig samvittighed,” siger hun.
Hun har ikke sine politiske holdninger fra fremmede. Hendes forældre er socialdemokrater, de mødtes til et socialdemokratisk arrangement, og som Christina Krzyrosiak Hansen selv siger, har det ”ligget i mine grundværdier, så længe jeg kan huske”.
Hun forsøgte sig godt nok som rebel, at udfordre forældrenes synspunkter, men måtte også være ærlig over for sig selv: Sympatien lå hos Socialdemokratiet.
Nu er hun strøget hele vejen til den kommunalpolitiske top som borgmester i Holbæk Kommune, og der skal iværksættes forandringer. Det har været Christina Krzyrosiak Hansens udgangspunkt fra første dag. Borgerne skal kunne mærke, at en ny borgmester har taget over fra Venstre-manden Søren Kjærsgaard. En mere nærværende borgmester, for afstanden mellem borgere og politikere er blevet for stor, synes hun.
”Jeg bryder mig ikke om den spin-verden, der er kommet i dansk politik. Det hele bliver så pænt og poleret. Man skal jo ikke være særlig begavet for at se, hvornår der er en spindoktor på banen. Jeg forstår godt, at mange borgere føler, at afstanden mellem politikere og dem selv er blevet stor. Sådan skal det ikke være med mig. I stedet for at gemme sig bag et skrivebord med en renskrevet politisk tale, mener jeg, at vi politikere har et ansvar for at møde borgerne til en ærlig snak om, hvordan det går. Jeg tror sådan set, at de fleste borgere, vil have mere respekt for en politiker, der siger tingene ligeud, og som indrømmer, når der er sket en fejl. Det kan jo ske for os alle sammen,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Det er ikke bare tomme løfter, de første initiativer er allerede sat i gang. Hver anden uge tager hun ”væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden” på besøg i institutioner og hos virksomheder. Hun vil ”tage temperaturen på menneskers dagligdag”, og på udvalgte dage vil hun rykke borgmesterkontoret væk fra Holbæk og til andre byer i kommunen for at gå i dialog med civilsamfundet. Nærdemokratiet er vigtigt, lader hun forstå, og dét især på grund af kommunalreformen i 2007, hvor 271 kommuner blev samlet til 98.
”Vi bliver nødt til at tage alvorligt, at der er en stor frustration hos rigtig mange borgere, fordi de ikke føler sig hørt i de forskellige i de politiske organer. Det gælder kommunalt såvel som på Christiansborg,” siger Christina Krzyrosiak Hansen og fortsætter:
”Jeg møder mange borgere, der har gode idéer, men ikke ved, hvor de skal gå hen med dem. De føler sig som en lille brik i et for stort og uoverskueligt puslespil. Sådan skal det jo ikke være.”
Jo, der er nok at gribe fat på for den unge borgmester, som netop er fyldt 25 år. Hun har haft overvejelser omkring sit kvarte århundrede i et kommunallandskab, hvor det gennemsnitlige byrådsmedlem er mere end dobbelt så gammel: Skulle hun prøve at fremstå ældre, end hun egentlig er? Hun er kommet til den konklusion, at hun hverken kan eller vil løbe fra sin alder.
”Ingen ville jo alligevel hoppe på den. Jeg tror aldrig nogensinde, at min alder vil blive en fordel, men det er sådan, det er. Jeg skal måles på, om jeg kan levere socialdemokratiske resultater. Min erfaring ændrer sig måske med alderen, men det gør mine værdier og socialdemokratiske politik ikke,” siger hun.
Med sin unge alder håber hun også at blive en rollemodel for den yngre generation.
”Jeg møder mange unge mennesker, specielt unge piger, der godt nok går op i samfundet og har politiske holdninger. Men for mange tænker, om de nu lige er dygtige eller gamle nok. Der mangler rollemodeller i dansk politik,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.
Måske kunne hun tydeliggøre sig selv som rollemodel i endnu højere grad, hvis hun søgte længere mod øst. Mod Christiansborg. For når man knap nok er fyldt 25, når man får en borgmesterkæde hængt om halsen, fordrer det naturligvis spørgsmålet: Har Christina Krzyrosiak Hansen folketingsambitioner?
”Én ting er for mig afgørende: Jeg vil ikke være eller blive karrierepolitiker. Og med den kærlighed til min kommune, jeg har, er der ikke noget større for mig end at være borgmester. Jeg tror, rigtig mange politikere vil gøre klogt i ikke hele tiden at tænke på den næste post, de skal have. Jeg vil gøre en forskel der, hvor jeg er,” siger hun.
”Men mit liv kan også ændre sig. Jeg går ikke med en plan om, hvad jeg skal om 10, 20 eller 30 år. Mit hoved er i Holbæk Kommune, for det er det, Holbæk Kommune har brug for. De har ikke brug for en politiker, der er på vej videre.”