Hurtig førstehjælp redder flere

Stadig flere danskere formår at yde førstehjælp, og siden 2001 er andelen af overlevende fra hjertestop tredoblet. Men der er stadig plads til forbedring, lyder det fra Hjerteforeningen

3500 danskere rammes hvert år af hjertestop uden for et hospital, og i to ud af tre tilfælde griber et vidne ind og udfører førstehjælp.
3500 danskere rammes hvert år af hjertestop uden for et hospital, og i to ud af tre tilfælde griber et vidne ind og udfører førstehjælp. Foto: Jeppe Bj.

Da Rasmus Gruhns mor falder om med hjertestop, tror han først, at hun er besvimet. Det går dog hurtigt op for ham, at noget er helt galt. Derfor ringer han 1-1-2 og bliver via telefonen guidet til at give sin mor førstehjælp. Moderen overlever, måske netop fordi hendes søn trådte til. Chancen for at overleve et hjertestop forøges nemlig markant, hvis vidner giver førstehjælp. Og Ramus Gruhn er langtfra alene om at handle, når det gælder. Faktisk er Danmark et af de lande i verden, hvor flest træder til og yder førstehjælp, når et andet menneske rammes af hjertestop.

3500 danskere rammes hvert år af hjertestop uden for hospital. I to ud af tre tilfælde griber et vidne ind og udfører førstehjælp. Det viser de nyeste tal fra Dansk Hjertestopregister. Der er sket mere end en tredobling fra 2001, hvor der blev givet førstehjælp i 20 procent af tilfældene, til 2013, hvor 65 procent af de hjertestopramte fik førstehjælp. Det har betydet, at også overlevelsesraten er tredoblet fra 4 procent til 12 procent. Og det gør Danmark til et af de lande, der har de højeste procenter, siger Gurli Martinussen, der er direktør i TrygFonden, som i en kampagne netop nu sætter fokus på betydningen af hurtig førstehjælp:

”Områder som Stavanger i Norge og Seattle i USA har meget høje procenter for vidner, der giver førstehjælp, men at et helt land har så stor en andel, det er helt usædvanligt,” siger hun og uddyber, at Danmark formentlig er højest placeret i verden, men at det er svært at afgøre præcist, fordi andre lande ikke har lige så detaljerede registre.

I Hjerteforeningen er man begejstret for udviklingen og peger på enklere retningslinjer som én af årsagerne:

”Førhen fik folk at vide, at de skulle trykke i en bestemt rytme, men ikke for hårdt. Nu handler det bare om at gøre noget og gerne hurtigt,” siger Hanne Balle, rådgivningsleder og ansvarlig for førstehjælp i Hjerteforeningen.

Én ud af otte overlever hjertestop, hvis de får førstehjælp, mens kun én ud af 30 overlever uden. Gurli Martinussen mener, at øget viden om emnet er én af grundene til, at flere tør kaste sig ud i livsreddende førstehjælp:

”Når vi taler om hjertestop, så er personen faktisk allerede død, så man kan ikke gøre noget forkert ved at træde til. Den viden er blevet spredt, og det har gjort, at vi har fået mobiliseret en masse almindelige mennesker, og der er blevet skabt en politisk forståelse for emnet,” siger direktøren og peger på, at man i indførte 2006 obligatorisk førstehjælpsundervisning for alle syvendeklasser i folkeskolen og som en lovpligtig del af at tage kørekort.

Men selvom flere hjerte- stopramte får hjælp, er vi ikke helt i mål endnu, mener Hanne Balle fra Hjerteforeningen:

”Det går helt klart fremad, men der er plads til forbedringer. Hjertestarterne bliver ikke brugt nok, og de er ikke alle sammen tilgængelige hele døgnet rundt,” siger hun og tilføjer, at der bør være mere fokus på de hjertestop, der sker i hjemmene samt på de barrierer, såsom uvidenhed og tøven, der stadig forhindrer nogle i at udøve førstehjælp.

I TrygFonden er det nye mål, at vidner skal give førstehjælp i 85 procent af hjertestoptilfælde uden for hospital.

”Det er et meget ambitiøst mål, men vi samarbejder lige nu med forskellige fagfolk på at udvikle forskellige idéer. Blandt andet vil vi gerne have skabt et netværk af lokale hjerteløbere, der kan træde til med hjertestarter og førstehjælp, når der er brug for hjælp i nærheden af dem,” siger Gurli Martinussen.