Prøv avisen

Klimafrygt presser huse i værdi

Huse udsat for klimaforandringer kan være vurderet alt for højt. Her er et nedstyrtningstruet hus truet ved Løkken strand i oktober 2015. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Klimaændringerne kan mærkes på boligmarkedet. Klimaekspert venter, at interessen for kystnære boliger vil falme og siger, at kommuner bygger ved vandet med bind for øjnene, fordi der er penge i det

Da familien Dannenberg fra Kalundborg i sidste måned fik sat deres grund- og ejendomsværdi ned med 35 procent af den offentlige vurdering, var det en sag af principiel art.

Tvisten kørte i Landsskatteretten, og ejendommen endte med en vurdering på 2,4 millioner kroner fra de oprindelige 3,7 millioner, fordi hus og have udsættes for oversvømmelser, når vandet i Kalundborg Fjord ved stormflod presses op på det meste af Venstre Havnevej. Grundværdien blev også sat ned – fra lidt over en million kroner til 585.000 kroner.

Og den slags retskrav kommer vi til at se flere af, forudser seniorprojektleder Søren Gram, der i Teknologirådet arbejder med klima- og samfundsudfordringer.

”Det er en udvikling, der vil komme fart på, for vandet kommer, og visse ejendomme er ikke værdisat derefter,” siger han.

Lige så populært det er at bo i vandkanten, lige så skræmmende er det, når havudsigten ender i kælderen, mener Søren Gram, som forventer, at interessen for kystnære boliger vil falme.

”Det bliver rigtig interessant at se, hvad der sker i de kommuner, som tænker kortsigtet på guld og mammon, når de tillader nye byggerier meget tæt på vandet – også selvom folk, der har forstand på det, tager sig til hovedet. Der findes stadig kommuner, der bygger med bind for øjnene, fordi der er penge i det,” siger Søren Gram.

På grund af systemomlægning er der ikke kommet nye offentlige vurderinger af ejendomme i Danmark siden 2012. Derfor lægges der i disse år blot et beløb oveni hvert år – med mindre der er behov for en fundamental omvurdering. Derfor kan huse udsat for klimaforandringer være vurderet alt for højt.

Den nye lovgivning, som skulle være klar i efteråret 2020, tager bedre højde for vurderinger i risikoområder. Men indtil den er klar, kan flere boligejere altså tænkes at prøve deres ejendomsværdier i retssystemet, mener altså Søren Gram.

Også Jacob Høst-Madsen, der er direktør for den internationale vand-rådgivningsorganisation DHI, peger på risikoen ved at bo ved kyster og vandløb. Han pointerer yderligere, at det kan være svært for almindelige mennesker at finde oplysninger om klimabaserede forhold.

”Såfremt myndighederne valgte at publicere den reelle oversvømmelsesrisiko for alle ejendomme i Danmark, ville det have store konsekvenser for huspriser og ejendomsvurderinger,” siger han.

Og direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening Ole Hækkerup hæfter sig ved, at langt flere huskøbere end tidligere spørger ind til klimasikring og fremtidsudsigter for det område, de overvejer at købe ejendom i.

”Folk vil naturligvis gerne beskytte deres investering, og hvis stedet oversvømmes, ændrer det jo grundlaget for prisen og vurderingen.” siger Ole Hækkerup.

Landsskatteretten kan ikkeoplyse, om der er flere sager i lighed med familien Dannenbergs på vej igennem retssystemet, og i Vurderingsstyrelsen har man ikke ”umiddelbart viden om”, at klagesager afledt af ændrede klimaforhold stiger, oplyser kontorchef Lone Holm Munk.

”Det nye vurderingssystem tager blandt andet højde for geografiske forhold som afstande til kyst, natur og motorveje,” siger hun og tilføjer, at beregningsmodellerne i forbindelse med klimaændringer desuden gør brug af data fra Stormrådet.

”Samtidig har boligejere mulighed for at supplere datagrundlaget for deres ejendomsvurdering med særlige forhold, når de nye vurderinger sendes ud,” siger hun.

I Kalundborg Kommune har man i hele 10 områder problemer med for meget vand. Også på Vestre Havnevej, hvor familien Dannenberg bor, oplyser plan-, bygge og miljøchef i kommunen Christian Saaber.

”Vi ved godt, at vi har en udfordring, og jeg tror ikke, man som kommunalbestyrelse vil lade Vestre Havnevej skylle væk. Vi skal have lavet klimasikring dér på et tidspunkt, men vi har ikke budgetlagte midler til det lige nu, fordi vi har mange andre kommunale opgaver at prioritere,” siger Christian Saaber, der dog også peger på den enkeltes ansvar og muligheden for at indgå i eksempelvis digelav.