Prøv avisen

Finanskrisen gjorde genbrug populært

I de seneste 10-15 år er der sket en radikal udvikling inden for danskernes genbrugsforbrug. Folk er i højere grad blevet bevidste om, at andre kan få brug af deres brugte ting Foto: Jens Welding Øllgaard

Forleden fyldte Danmarks første genbrugsbutik 45 år. Aldrig har organisationernes butikker haft det bedre, og det skyldes et værdiskred, udløst af finanskrise og voksende miljøbevidsthed, vurderer eksperter

I en lysegrå hjørnebygning på Gammel Munkegade 8 i Aarhus ligger Danmarks ældste genbrugsbutik, der med rette også kan kaldes landets første. På facaden står der Folkekirkens Nødhjælp, og den 1. september havde det været tilfældet i 45 år.

Samtidig med, at butikken kunne fejre sin fødselsdag, kan landets genbrugsorganisationer fejre, at der aldrig har været flere butikker, og at de aldrig før har tjent så mange penge.

Som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad driver landets 12 mest fremtrædende organisationer tilsammen godt 950 genbrugsbutikker, en markant stigning i løbet af de seneste år. Og det er ikke så overraskende, lyder det fra Frederik Larsen, der har skrevet ph.d. om genbrug, og som i dag forsker i selvsamme emne på Kolding Designskole.

”I de seneste 10-15 år har vi set en radikal udvikling inden for danskernes genbrugsforbrug. Folk er i højere grad blevet bevidste om, at andre kan få brug af deres brugte ting, ligesom de selv kan sætte pris på at købe ting, der har en alder og en historie.”

Ifølge Frederik Larsen har især finanskrisen for godt og vel 10 år siden skubbet til denne udvikling. Ikke kun, fordi mange oplevede et større pres på både samfunds- og privatøkonomien, men også fordi krisen indledte en tid med en større folkebevidsthed omkring pris, kvalitet og ressourceknaphed.

Stigningen i antallet af genbrugsbutikker kan ses på bundlinjen. Således har både Kræftens Bekæmpelse og Red Barnet fordoblet deres indtægter fra genbrugsbutikkerne inden for de seneste 10 år.

Røde Kors har siden 2006 oplevet mere end en tredobling af overskuddet fra 18,3 millioner kroner til 63,1 millioner kroner i 2016, og Kirkens Korshær, der med flest butikker også har det højeste overskud med hele 77 millioner kroner i 2015, melder om en ”markant stigning” inden for de seneste 10 år. Således havde organisationerne sidste år en samlet årsomsætning på 578 millioner kroner.

Ann Lehmann Erichsen er forbrugerøkonom i Nordea og har af flere omgange undersøgt danskernes genbrugsforbrug. Ifølge hende er genbrug blevet en regulær folkebevægelse.

”Flere års klimadiskussioner har fået vores øjne op for det brugte marked. Der er et økonomisk incitament, men der er samtidig sket et værdiskred. Genbrug anskues som værdi- og meningsfuldt, og som forbrug er det bredt anerkendt. Det er dermed hverken båret af geografi, økonomi, uddannelse eller sociale lag. Det er noget, flere og flere gør på tværs af alle skel,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Den markant stigende forbrugerinteresse på genbrugsområdet er derfor ikke blot efterdønninger fra finanskrisen, og ser man yderligere 10 år ud i fremtiden, er der formentlig stadig udvikling og fremgang at spore, lyder det fra Frederik Larsen.

”Genbrug er ved at udvikle sig til en reel og selvstændig økonomi, og det vil nok fortsætte. Jeg tror, at vi vil se, at genbrugsbutikkerne i stigende grad vil blive professionaliserede for at være i øjenhøjde med de konventionelle brancher, og den øgede bevidsthed om ressourceknaphed kan meget vel gøre, at brugte ting får en højere værdi,” siger Frederik Larsen.