Prøv avisen

77-årige Lotte er frivillig i genbrugsbutik: Mig skal de i hvert fald bære ud

I Kirkens Korshær i Roskilde står Lotte Jørgensen blandt andet for nips. Arbejdet kan være hårdt, men det er meningsfuldt, siger hun. – Foto: Jens Welding Øllgaard

Lotte Jørgensen er pensionist og frivillig i Kirkens Korshær. Dermed er hun den typiske ildsjæl, man kan møde i landets genbrugsbutikker, og hun kan ikke forestille sig at undvære det meningsfulde arbejde

Flokken af kvinder sidder omkring ét af de store borde, der er til salg i butikken. De spiser en bid brød sammen og drikker en kop kaffe, inden dagen går i gang. Snakken går livligt om bordet.

Én af stemmerne tilhører Annie Jørgensen – eller Lotte, som hun kaldes af de fleste. Hun er prototypen på én af de tusinder af frivillige, man kan møde i landets genbrugsbutikker: kvinde, pensionist og drevet af det gode formål og de sociale samvær.

Efter et helt arbejdsliv på kontor gik Lotte Jørgensen på pension som 70-årig. Eller det vil sige, at hun blev tvunget på pension, fordi hendes deltidsstilling blev nedlagt. Egentlig havde hun ikke noget ønske om at forlade arbejdsmarkedet, så det tog lidt tid at omstille sig til det nye liv som pensionist, fortæller hun.

I nogle år overvejede hun, om hun skulle få sig et frivilligt arbejde, men det var først, da hendes samlever så en annonce i lokalavisen, at hun fandt ud af, præcist hvilket arbejde det skulle være. Kirkens Korshær åbnede en ny, stor butik i Roskilde, hvor Lotte Jørgensen og hendes samlever bor, og de søgte frivillige til den daglige drift.

Hendes samlever ville selv ud og se, hvad det handlede om, så Lotte Jørgensen tænkte, at hun lige så vel kunne tage med. Det endte med, at de begge begyndte som frivillige i butikken, og det overraskede Lotte Jørgensen, hvor hurtigt hun blev glad for sin nye beskæftigelse.

“Det var egentlig meningen, at jeg bare skulle være her i tre-treogenhalv timer én dag om ugen, men jeg gik hurtigt op i tid. Nu er jeg her både mandag og onsdag klokken 10 til 17 og en lørdag i ny og næ. De andre pjatter altid med, at jeg burde have en seng herovre,” griner Lotte Jørgensen.

I dag kan Lotte Jørgensen ikke forestille sig at skulle undvære det frivillige arbejde, for kvinder som hende, der har arbejdet hele deres liv, kan ikke bare sidde stille derhjemme dag ud og dag ind, fortæller hun. Men efter et helt arbejdsliv, hvor levebrødet har været éns motivation til at gå på arbejde, hvad motiverer da til at have et arbejde, hvor man ikke får løn?

”Ja det er i hvert fald ikke kun for at stå på lageret og pakke beskidte ting og sager ud,” siger Lotte Jørgensen.

”Det er jo et godt formål, og så er der det sociale. Vi hygger os sammen hernede, og jeg møder også mange nye mennesker. Men det er ikke bare kaffe og sludder det hele. Det er også hårdt arbejde, men det er meningsfuldt,” lyder det fra Lotte Jørgensen.

Hun begynder at forklare, at hun i Kirkens Korshær i Darupvang i Roskilde er ansvarlig for glas, porcelæn, nips og køkkenting, men stopper så midt i sin sætning. Der står en kunde ved skranken.

”Sig mig, er der ikke nogen til at betjene dig?” spørger hun manden og kalder derefter på én af butikkens andre frivillige, der tager sig af ekspeditionen.

Lotte Jørgensen er med sine snart 78 år alderspræsidenten i butikken, og hun lader sig ikke uden videre pensionere fra dette job. Hvis helbredet ellers tillader det, vil hun fortsætte længe endnu, og hun opfordrer andre til det samme.

”Man tror det ikke, før man har prøvet det, men det giver så meget. Til andre og til én selv. Mig skal de i hvert fald bære ud,” griner hun.

Foto: Jens Welding Øllgaard