Værdikampe giver ilt til demokratiet, men kan splitte små samfund

Stridigheder om ulve, vindmøller og udlændinge splitter lokalsamfund, men vi har undervurderet, hvor væsentlige debatterne er for demokratiet, siger eksperter. Andelsbevægelsen har været katalysator for de lokale værdikampe

Vestjyske Ulfborg er blevet centrum i en heftig og splittende debat om, hvorvidt Danmark er stor nok til ulve. I midtjyske Bording er lokalsamfundet delt om et udrejsecenter for afviste asylansøgere, og på Sydsjælland diskuterer man vindmøller.
Vestjyske Ulfborg er blevet centrum i en heftig og splittende debat om, hvorvidt Danmark er stor nok til ulve. I midtjyske Bording er lokalsamfundet delt om et udrejsecenter for afviste asylansøgere, og på Sydsjælland diskuterer man vindmøller. Foto: Henning Bagger, Bax Lindhardt og Morten Juhl/Ritzau Scanpix.

I fynske Nyborg diskuterer de, om slottet skal moderniseres eller bevares, som det er. Vestjyske Ulfborg er blevet centrum i en heftig og splittende debat om, hvorvidt Danmark er stor nok til ulve, og i midtjyske Bording er lokalsamfundet delt om et udrejsecenter for afviste asylansøgere. På Sydsjælland diskuterer man vindmøller, i Silkeborg mobilmaster. På Bornholm har et nyt kunstmuseum rejst en principiel debat om, hvordan moderne byggeri skal se ud.

Over hele landet slås man om helt centrale spørgsmål: Hvad er smukt, hvad er grimt, skal naturværdier vige for lokalområders udvikling, og hvordan rummer man 200 asylansøgere i en lille midtjysk by, hvor der kun bor lidt over 2000 mennesker?

Men selvom værdikampene fylder godt op i avisspalterne lokalt og ofte giver anledning til, at kommunalpolitikerne drøfter sagerne i byrådssalen, er der alligevel en udbredt forestilling om, at værdipolitik er et anliggende for Folketinget, og at lokalpolitik er langt mere konsensuspræget. Det undrer professor Ulrik Kjær, som forsker i kommunalpolitik ved Syddansk Universitet.

”I den brede offentlighed er der en forestilling om, at værdikampene foregår på Christiansborg, og at lokalpolitik er blottet for ideologi. Men den forestilling er ikke nødvendigvis rigtig. I virkeligheden sniger værdikampene sig ofte ind lokalt, fordi det er ude i virkeligheden, man skal tage stilling til, om der eksempelvis skal spises svinekød i børnehaven. På Christiansborg kan man godt have en mere eller mindre højpandet holdning til den slags, men lokalt er borgmesteren og de øvrige partier nødt til at tage stilling,” siger Ulrik Kjær og uddyber:

”Det er ude lokalt, at debatterne får kød og blod. Og det er ude lokalt, at man skal se på vindmøllerne og de bygninger, der bliver diskuteret. Derfor er der virkelig noget på spil, fordi det er her, at beslutningerne har egentlige konsekvenser. På den måde har vi måske undervurderet værdipolitikken i kommunerne,” siger Ulrik Kjær.

Lektor Annika Agger fra Roskilde Universitet kan godt genkende, at værdikampene fylder mere lokalt. Lokale borgere engagerer sig i inter-essegrupper om alt fra bevarelse af historiske bygninger til kamp mod vindmøller og asylcentre.

”Inden for de seneste par år er der kommet flere emner op lokalt, som giver kant. Skal vi satse på vindmøller i vores kommune, og skal vi forbyde halalmad? Der er kommet flere kontroversielle emner på den almene politiske dagsorden, og de bliver i høj grad diskuteret lokalt,” siger Annika Agger, som forsker i borgerdeltagelse.

I nogle debatter kammer det dog over, og retorikken mellem meningsmodstandere bliver perfid. Særligt på de sociale medier. Men som udgangspunkt mener Annika Agger, at de lokale værdikampe er udtryk for, at vi har et sundt og levende demokrati.

”Folk ytrer sig frem og tilbage, og det skal vi være glade for. Er der tale om mudderkastning, bliver det drænende, men det er enormt vigtigt, at vi har et levende demokrati, hvor man engagerer sig, og det gør man kun, hvis man også føler, at man bliver hørt af myndighederne,” siger Annika Agger.

Ifølge Annika Agger kan man takke andelsbevægelsen og den danske højskoletradition for, at folk også engagerer sig i de lokale værdikampe.

”Vi har i de nordiske lande en tradition for, at folk er engageret i foreninger, og det ser man ikke på samme måde i for eksempel Sydeuropa. Samtidig har vi en høj grad af tillid til det offentlige system. Det er med til at skabe et lokalt engagement, og det skal vi være taknemmelige for. I mange andre lande føler man nemlig ikke, at det nytter noget, hvis man ytrer sig,” siger Annika Agger.