Prøv avisen

Vindmøller og solceller skaber stort set altid lokal uenighed

Det er netop her på marken foran Steen Knarbergs hus ved Dybsø Fjord nær Næstved, at Gavnø Gods har ønske om at opstille et stort solcelleanlæg. Ønsket har ført til store lokale protester fra beboere i området. – Foto: Emil Kastrup Andersen

Et forslag om et solcelleanlæg på Sydsjælland har skabt lokale spændinger. Det er blevet reglen snarere end undtagelsen, at bæredygtig energi skaber lokal splittelse. Vi brokker os efterhånden over enhver forandring, mener Næstveds borgmester

Steen Knarberg har altid nydt udsigten over markerne ved familiens landsted uden for Næstved.

De havde set på 32 landejendomme, før de besluttede sig for huset nær Dybsø Fjord i 1999. Naturen og roen var helt afgørende for, at de valgte netop dette sted.

Derfor var det også noget af et chok, da han blev ringet op af en nabo i maj. Havde han læst avisen, spurgte naboen. Steen Knarberg havde ikke åbnet Sjællandske den dag, men blev hurtigt klar over, at Gavnø Gods havde et ønske om at opføre et 120 hektar stort solcelleanlæg i området – svarende til 150 fodboldbaner. Ja, faktisk skulle der opføres solceller på den mark, som Steen og familien ellers nød at kunne se ud over fra langbordet i spisestuen.

I månedsvis har Steen Knarberg og ”Interessegruppen til omplacering af solcelleparken i Basnæs/Vejlø/Rettestrup” kæmpet imod anlægget, som ifølge godset vil berøre 10 grundejeres udsigt. I interessegruppen er man dog ikke helt sikker på det tal.

”Og det er heller ikke kun det, som det drejer sig om. Vores primære indvending er, at solcelleanlægget vil have en væsentlig negativ betydning for landskabet. Der er tale om varieret og rig natur, og det er også derfor, at kommunen har beskrevet landskabet her som en af kommunens unikke naturressourcer, som også er udpeget som bevaringsværdigt landskab.”

”Rent personligt skal jeg da heller ikke lægge skjul på, at vi, ligesom mange andre her i området, har valgt stedet på grund af dets herlighedsværdi, midt i naturen og tæt på Dybsø Fjord. Vi har fået børn her, fordi vi synes, at det har en værdi, at de vokser op sådan et sted,” siger Steen Knarberg, som også henviser til, at området er en del af Margueritruten, og at man har både naturskole og vandreruten Sjællandsleden.

Omvendt henviser baronesse på Gavnø Slot Helle Reedtz-Thott til, at placeringen af det måske kommende solcelleanlæg er sket efter dialog med Næsved Kommune. Hun ønsker ikke at stille op til interview med Kristeligt Dagblad, men skriver i en e-mail, at anlægget ”vil blive indpasset naturligt i omgivelserne ved etablering af levende hegn, således at panelerne ikke er synlige for naboer og forbipasserende. På arealerne imellem og under solcellepanelerne vil der blive sået græs, der skal afgræsses af får,” skriver baronessen.

Sagen fra Gavnø Slot er langt fra enestående, siger seniorforsker Kristian Borch, der på Danmarks Tekniske Universitet forsker i sociale konflikter i forbindelse med ny teknologi. For 10 år siden resulterede vindmølle- og solcelleopførsler sjældent i konflikt.

”Nu er det stort set alle sager, der ender i konflikt. Pressen har måske haft en rolle i det, fordi det er interessant med den slags lokale konflikter. Derfor er der kommet et narrativ om, at der er problemer med vedvarende energi. Men selvfølgelig kommer konflikter også af noget. Der går sjældent røg af en brand, uden at der er ild i den,” siger Kristian Borch.

Solcellesagen fra Gavnø har på flere måder det samme udtryk som andre energikonflikter. De lokale borgere føler, at processen er kørt hen over hovedet på dem, og tilliden til både kommunen og den private aktør, der ønsker at opstille solcellerne, kan ofte ligge på et lille sted.

Samtidig henviser kommunerne som regel til, at de har kørt sagen helt efter bogen, hvilket måske ikke er godt nok, fordi ”efter bogen” kan virke fremmedgørende for borgerne og deres indflydelse.

”Det er naturligt, at borgerne forsøger at råbe politikerne op, når der kommer en forandring som opstilling af vindmøller, biogasanlæg eller solceller i hverdagen. De laver grupper på Facebook, og så går det virkelig hurtigt, og det er kommunerne slet ikke gearet til. Problemet er også, at loven, som den er i dag, er meget top-down og henvender sig til stærke investorer frem for eksempelvis vindmøllelaug,” siger Kristian Borch.

”På den måde bliver vedvarende energi et kommercielt anliggende fremfor et offentligt gode. Dermed er den danske top-down-måde at gøre det på stødt på et loft. Den måde, vi gør det på i dag, duer bare ikke. Der kommer flere og større vindmøller, og samtidig stadig flere konflikter,” siger Kristian Borch.

Et af paradokserne ved de lokale stridigheder om den grønne energi er, at langt de fleste er tilhængere af den bæredygtige energi.

”Men den kobling er der ikke i forhold til de lokale værdier og interesser. Hvis man ikke føler, at man bliver involveret, eller at lokalsamfundet får noget ud af det, ender det bare med, at man synes, at projektet er åndssvagt, fordi det ikke passer ind i den kultur, man har på stedet, eller man er bange for, at det støjer,” siger Kristian Borch.

Borgmester i Næstved Kommune Carsten Rasmussen (S) kan nemt genkende, hvordan vindmølle- og solcelleprojekter giver anledning til lokale sværdslag.

”Vi har sat en del kæmpevindmøller op i Næstved, og naboer er altid utilfredse. Alle er enige om, at de vil have vedvarende energi, men de vil have en anden placering. Og nu er vi efterhånden blevet et samfund, der brokker sig over næsten hver en forandring,” siger Carsten Rasmussen.

Borgmesteren ser det dog ikke som løsningen, at kommunen skal ind over endnu flere nye energiprojekter.

”Komunen kan ikke drive alle anlæg i Danmark, og jeg har det fint med, at private også tager den risiko, som der er ved de nye energiformer,” siger Carsten Rasmussen.

På Gavnø Gods er baronesse Helle Reedtz-Thott da heller ikke overrasket over den debat, som den foreslåede nye solcellepark har forårsaget.

”Der vil altid være bekymringer, når der sker forandringer. I dette tilfælde vil cirka 10 grundejere få en udsigt til grønne, levende hegn i stedet for Gavnøs åbne marker. En påstand om, at en solcellepark vil ødelægge naturen, er usaglig. Solceller hverken forurener, støjer eller ryger, og de kan fjernes igen uden at efterlade sig spor i landskabet.”

”Det kan godt forandre oplevelsen af at kigge ud i horisonten for omkring 10 grundejere, men det er en smagssag, om man foretrækker at kigge ind i en skov/levende hegn eller åbne marker,” skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad og henviser til, at ønsket om et solcelleanlæg også er et ønske om en sikre en fortsat grøn omstilling.

Steen Knarberg har intet imod vedvarende energi eller solceller. Tværtimod, fortæller han. Han undrer sig bare over, at anlægget skal placeres i et naturområde frem for steder som på hustage, langs motorveje eller det kommunale rensningsanlæg.

”Vi er vilde med vedvarende energi i interessegruppen. Men spørgsmålet er, hvor det giver mening at placere den. Vi har været meget fokuserede på at undgå hovsa-løsninger og at få en god og saglig dialog med kommunen. Vi synes, man i kommunen bør lytte til dem, der har forsket i det her, blandt andet Teknologirådet og Aalborg Universitet. Men Gavnø kunne jo også sætte solcellerne op på jorden ude på øen ved Gavnø Slot, der er rigeligt med plads, og der kan det ligge afskærmet og isoleret. Men de gider jo nok heller ikke kigge på dem,” siger Steen Knarberg.

Foto: Emil Kastrup Andersen

Alle er enige om, at de vil have vedvarende energi, men de vil have en anden placering. Og nu er vi efterhånden blevet et samfund, der brokker sig over næsten hver en forandring

Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune