Udlændinge på ubestemt tid presser kommuner

Flere steder i landet møder asylcentre så stor lokal modstand, at borgmesteren må gribe ind. Det gælder blandt andet i Bording og Hørsholm. Særligt udlændinge i usikker position presser lokalsamfund

Udrejsecentret Kærshovedgård har længe været et politisk tema i Ikast-Brande Kommune, og borgmester Ib Lauritsen (V) er nu kommet dertil, hvor han ønsker centret lukket.
Udrejsecentret Kærshovedgård har længe været et politisk tema i Ikast-Brande Kommune, og borgmester Ib Lauritsen (V) er nu kommet dertil, hvor han ønsker centret lukket. Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

Mens internationale politiske aktører leder efter et svar på flygtningeudfordringen, er presset på to udrejsecentre for afviste asylansøgere blevet så stort, at borgmestre siger stop. Udrejsecentret Kærshovedgård har længe været et politisk tema i Ikast-Brande Kommune, og borgmester Ib Lauritsen (V) er nu kommet dertil, hvor han ønsker centret lukket.

”Hvis jeg nu skal være helt ærlig, har vi aldrig ønsket centret. Så hvis det kom frem, at centret skulle lukke, ville vi hilse det velkomment. Jeg så egentlig helst, at udrejsecentret ikke var der,” siger Ib Lauritsen.

Hans holdning skyldes den lokale utilfredshed med centret i Bording. Særligt blandt de folk, som bor tæt på udrejsecentret. Flere har sat hegn op, og inde i Bording by føler folk sig utrygge på grund af flokke af asylansøgere, som tager længere ophold på torvet eller den lokale benzinstation.

”Der skal ikke mange situationer til, før man føler sig utryg. Det kan være asylansøgere, som taler højt i en butik. Den slags fylder forholdsvis meget i et lille lokalsamfund,” siger Ib Lauritsen, der finder situationen særligt svær, fordi asylansøgerne ikke må integreres og opholder sig på centret på ubestemt tid.

”Jeg forstår dem, som har ondt af dem, og som vil hjælpe. Men jeg forstår også de naboer, som ikke vil have dem der. Det er en ikke en sort-hvid situation. Det er komplekst, og det er svært at rumme i et lille samfund,” siger Ib Lauritsen.

Danmarks eneste anden institution for afviste asylansøgere ligger i Hørsholm. Her har der også været en del blæst om Udrejsecenter Sjælsmark. Særligt fordi det ligger ganske tæt på asylcentret Center Sandholm. I alt er der mere end 1000 asylansøgere i en radius af to kilometer. Men interne slagsmål på centret, en tidligere gidselsituation på Udrejsecenter Sjælsmark og andre episoder har ifølge den lokale borgmester gjort de lokale borgere utrygge. Derfor så borgmester i Hørsholm, Morten Slotved (K), ligesom Ib Lauritsen gerne, at udrejsecentret lukkede:

”Det fylder rigtig meget hos os, og det er mere, end hvad vores lille lokalsamfund kan klare. Derfor kæmper vi hårdt for at få det lukket,” siger Morten Slotved.

Tilsvarende har der været underskriftsindsamlinger mod asylcentre i en lang række kommuner de seneste år. Blandt andet i Bolderslev ved Aabenraa, i Svendborg på Fyn, i Tullebølle på Langeland, i Sønderborg og flere andre steder. Utilfredsheden afspejler ifølge lektor Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet den splittelse om udlændingepolitikken, som ses i Danmark som helhed.

”Når du får et asylcenter tæt på, bliver problemerne bare mere nærværende,” siger Jens Peter Frølund Thomsen, som blandt andet forsker i konflikter mellem danskere og indvandrere.

Han fortæller, at de lokale spændinger også ses i mindre samfund i Grækenland og Italien og i andre europæiske lande.

”Men det interessante er, at hovedstæderne har lettere ved at affinde sig med de problemer, der kan opstå med andre kulturer og subkulturer, mens de små lokalsamfund reagerer ret negativt,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Grundlæggende er indvandreres indtog i de små lokalsamfund også ”en god forretning”, mener lektor Pia Heike Johansen ved Syddansk Universitet, der blandt andet forsker i land-by-relationer og indvandrere.

”Det giver flere børn i skoler, flere medlemmer i foreninger og flere kunder hos købmanden,” siger Pia Heike Johansen.

Der, hvor problemerne opstår, er når asylansøgerne eller udenlandske arbejdere er i området i en begrænset periode.

”Tolerancen er simpelthen mindre, hvis udlændingene ikke bliver der. Man opbygger ikke netværk eller relationer. Hvis folk kun er i der seks måneder og rejser videre, eller sidder på et udrejsecenter på ubestemt tid, er tolerancetærsklen bare en helt anden,” siger Pia Heike Johansen.