Små samfund kan blive ofre for værdikamp

Lokale stridigheder om alt fra vindmøller til kulturarv og natur kan udvikle sig sådan, at det splitter små samfund. Ofte er folkekirken også involveret i de lokale værdikampe, og sidste år var det tæt på at få store konsekvenser

En lokal strid kan for eksempel stå om, hvorvidt man kan se en solnedgang uden at blive forstyrret af vindmøller. –
En lokal strid kan for eksempel stå om, hvorvidt man kan se en solnedgang uden at blive forstyrret af vindmøller. – . Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Inden for de senere år har Niels Erik Mortensen fra Hemmet i Vestjylland mistet 10 trofaste kunder.

Ikke fordi han er en dårlig automekaniker, eller fordi det er blevet dyrere at få repareret sin bil hos Hemmet Autoservice, som han bestyrer. Når en række kunder har fundet et andet sted at få ordnet stenslag eller udskiftet gearkasse, skyldes det, at Niels Erik Mortensen har kastet sig ind i en tilspidset debat om vindmøller i området. Han er på møllernes – og udviklingens – side, fortæller han selv.

”Det koster, når man stikker næsen frem,” siger Niels Erik Mortensen, som ikke fortryder sit standpunkt. For lokalområdet har fået millioner af kroner i kompensation på grund af møllerne, og det betyder, at de har fået et soltag til det kulturhus, de bruger til friluftskoncerter, ligesom der er blevet råd til et nyt depotrum samme sted.

”Det er noget, som hjælper rigtig godt til i de små lokalsamfund. Men der er selvfølgelig også mange, som er negative, og Sønder Vium blev virkelig splittet på grund af møllerne,” siger Niels Erik Mortensen.

I en af de mest omdiskuterede værdidebatter i nyere tid, diskussionen om ulven i Midt- og Vestjylland, har man ligeledes oplevet, hvordan de mindre byer er blevet delt i to:

De, som frygter for husdyr og børn, og de folk, som maner til besindighed og hylder den nye mangfoldighed i naturen. Samfundsforsker Michael Böss fra Aarhus Universitet har fulgt diskussionerne på tætteste hold, da han deltog i et debatarrangement om ulven hos TV Midtvest.

”Lokalsamfundene er i virkeligheden bare et mikrokosmos af den nationale verden og rummer tit de samme interessemodsætninger, som vi også kender fra den nationale politiske debat. Det er klart, at diskussionerne kan splitte de små samfund, fordi man møder hinanden i Brugsen eller i håndboldhallen. Det er helt tydeligt i ulvedebatten, hvor folk bliver sure på hinanden. Der bliver det faktisk personligt,” siger Michael Böss.

Det gjorde det altså også i Hemmet, hvor Niels Erik Mortensen pludselig tabte omsætning på grund af sin indsats i vindmølledebatten. Vindmøller er en klassisk anledning til en lokal værdikamp, siger Michael Böss.

”Der kan være grupper, hvis interesse det er, at lokalsamfundet er naturskønt, og at de eksempelvis kan sidde og se solnedgangen ved Vesterhavet uden at blive forstyrret, og så er der andre, som ønsker økonomisk udvikling i lokalområdet,” siger Michael Böss.

Ofte er der helt grundlæggende spørgsmål på spil i de lokale værdikampe, siger professor Ulrik Kjær, som forsker i lokalpolitik ved Syddansk Universitet. Han henviser selv til debatten om renoveringen af Nyborg Slot, som har været genstand for et borgermøde og livlig debat i både fynske og nationale medier.

”Du kommer næsten ikke højere op end med Nyborg Slot. Det handler grundlæggende om æstetik, og hvad man synes er flot eller grimt. De debatter fylder ikke kun i Weekendavisen, men i særdeleshed lokalt, fordi det er her, man går forbi slottet hver dag,” siger Ulrik Kjær.

En flittig deltager i lokale værdikampe er folkekirken. I en lang række tilfælde har stiftsøvrighederne landet over været medvirkende til at få bremset vindmølleprojekter nær kirkerne. Som statslig myndighed har stiftsøvrighederne en særlig vetoret i forbindelse med vedtagelser af lokalplaner, og den er der mange eksempler på, at kirken har benyttet sig af.

Lolland-Falster Stift gjorde for ikke længe siden indsigelse mod en række 150 meter høje vindmøller, der ifølge stiftet ville skærme udsynet fra Landet Kirke og Græshave Kirke.

Endnu mere opmærksomhed fik det, da stiftsøvrigheden i Viborg var med til at bremse opførelsen af to højhuse oven på et nyt storcenter i Holstebro. Årsagen til kirkens indblanding var, at Holstebro Kirke ifølge stiftsøvrigheden ville miste ”sit historiske præg af at være et synligt vartegn i byen”.

Men den folkekirkelige protest var ilde set blandt Holstebros erhvervsfolk og kommunalpolitikere. Kritikken derfra fik så stor genklang, at regeringen med sit forslag til en ny planlov lagde op til at fratage kirken sin særlige vetoret. En beslutning, man dog senere omstødte.

Den polemik fulgte Michael Böss også.

”Det var et sammenstød mellem to forskellige visioner om, hvordan Holstebro skal fremstå. Skal Holstebro være kendt og satse på at styrke sit renommé som en handelsby, eller skal Holstebro værne om at være en kulturby. Det var to fortællinger, som stødte sammen, og det er generelt for værdikampene, at man har forskellige visioner for sit lokalområde,” siger Michael Böss, som dog ikke mener, at der behøver at være nogen modsætninger mellem de to fortællinger.

Selvom de lokale stridigheder altså kan få konsekvenser, både politisk og i forhold til sammenhængskraften, er Viborg-biskop Henrik Stubkjær ikke blevet mere varsom med at gøre indsigelse efter Holstebro-sagen. Han nævner i øvrigt, at der var lige så mange i Holstebro, som var enige med stiftsøvrigheden, som der var modstandere.

”Jeg har et fint forhold til Holstebro,” siger han og påpeger, at stiftet har en pligt til at varetage hensynene til kulturarven i sager som denne.

”Vi skal stå fast i forhold til kulturarven, og det er en opgave, jeg tager seriøst. Men det betyder ikke, at man ikke kan kæmpe for udviklingen i vores byer og landsbyer. Vi har brug for den udvikling, men vi skal også kæmpe for og opfylde de krav, der bliver stillet til os som kirke. Og jeg vil også sige, at jeg ikke har fået en eneste negativ reaktion efterfølgende,” siger Henrik Stubkjær.8