Dooooong. Dooooong. Dooooong.
En purung embedsmand fra Ældreministeriet holder sig for ørerne, da en klokke højlydt ringer igen og igen. Og igen. Den massive messingklokke hænger i forhallen hos friplejehjemmet Himmelev Gl. Præstegård, der ligger i Roskilde. Den nye ældreminister Mette Kierkgaards (M) forbavsede øjne er rettet mod en stolt beboer, der med rank ryg svinger klokkerebet foran sin rollator.
Plejehjem skal være hjem og ikke "institutioner". Sådan lyder en af Mette Kierkgaards credoer, og Himmelev Gl. Præstegård er efter sigende god til at skabe hjemlige rammer. Frisættelsen af den offentlige sektor, som regeringen har varslet, begynder ifølge regeringen på ældreområdet. Forud for den kommende ældrelov har Ældreministeriet udgivet en rapport, der undersøger, hvordan et plejehjem kan sikre både smitteforebyggelse og beboernes trivsel, og Mette Kierkgaard er taget på inspirationstur til landets velansete plejehjem.
Klokkeren er den 90-årige beboer, Johannes Juhl Larsen, der i sine selebukser demonstrerer, hvad den nye klokke dur til. Klokken var hans idé og blev doneret af organisationen Rotary Roskilde sidste år. På en gård ved siden af en landsbykirke i Midtjylland lagde kirkeklokkens bedeslag kimen til hans opvækst. Derfor foreslog han at installere en bedeklokke i plejehjemmet, som kunne ringe ind til plejehjemmets gudstjenester. Og Himmelev Gl. Præstegård lytter til sine beboere, så nu må beboere og ansatte også lytte til messingklokkens insisterende bedeslag. Det er de fleste glade for, siger Johannes Juhl Larsen, som dog tilføjer, at nogle synes, at det er noget af et spektakel.
"Men vi har fået klokken for, at den skal bruges," fastslår han på syngende jysk.
Beboerne skal definere plejehjemmene
Himmelev Gl. Præstegård er et populært plejehjem, der to gange har været nomineret til Danmarks bedste. Det koster ikke mere end et kommunalt plejehjem, og man kan blive skrevet op, så snart ens kommune vurderer, at man er berettiget til et plejehjem. Men ventelisten er lang, og i modsætning til de kommunale plejehjem understøttes Himmelev Gl. Præstegård af den erhvervsdrivende non-profit organisation OK-Fonden.
På en lille, botaniseret plads foran indgangen står en af keramikeren Peter Brandes' berømte krukker i blegorange glasur påmalet nogle krumryggede, stokkebærende figurer. Fra den rummelige forhal vælger man selv, om man vil tage trappen eller den lyserøde elevator op til anden sal, hvor huskatten, Julle, bor i et paphus ved siden af plejehjemmets frisørsalon. I den anden ende af salen er indgangen til plejehjemmets wellness-rum, hvor beboerne kan tilkøbe spa-ophold. Ud til forhallen finder man spisesalen, der omtales som "restauranten". Det er beboerne, der vælger menuen, de kan selv foreslå en opskrift, og fødselarerne har førsteret.
"Det er et fantastisk eksempel på, at det er et hjem, hvor beboernes egne ønsker påvirker stedet," siger ældreministeren over en kop kaffe fra et hjørne i forhallen.
"Hele den måde, vi styrer tingene på, skal ændres radikalt fra at følge detaljeret visitation og timeskemaer til at sige: Hvad er det, der gør beboerne glade? Blandt andet ved at rykke beslutningskompetencen væk fra en central administration og ud til de lokale plejehjem".
Social slagside?
Udover at give de enkelte plejehjem mere selvstyring, skal private tilbud bidrage til, at de ældre har flere valgmuligheder, når de skal vælge plejehjem, mener regeringen. Ikke alle er begejstrede for regeringens strategi. For det er ikke alle plejehjem, der har en fond til at hjælpe med at skabe en god arbejdsplads og tiltrække de gode ansatte. Mange kommunale plejehjem kæmper eksempelvis med at skaffe personale.
Vil man tilbyde borgerne flere valgmuligheder, kræver det et overskud i blandt andet personalekapaciteten, og det har man ikke nu, påpeger blandt andet tænketanken Ceveas direktør, Asbjørn Sonne Nørgaard, i et debatindlæg i Berlingske Tidende. En øget privatisering af plejehjemmene kan skabe et a- og b-hold i velfærdssektoren, når man ikke kan sikre et tilfredsstillende bundniveau, lyder en typisk kritik fra venstrefløjen. Så bør man ikke bruge landets sparsomme "varme hænder" til at højne bundniveauet på de offentlige plejehjem?
"Der er ingen tvivl om, at rekruttering er en kæmpe udfordring. Det er der flere tiltag i regeringsgrundlaget, der fokuserer på. Noget af det, der ligger på mit bord, handler om at skabe gode arbejdsplader i ældreplejen for at gøre det attraktivt," svarer ældreminister Mette Kierkgaard, og hun peger på mere selvstyring på plejehjemmene som en vej dertil.
"Mit store ærinde er, at de ældre skal have et ældreliv med livsglæde. Ældre er forskellige. Derfor har de forskellige behov. For at imødekomme de behov skal vi styrke det frie valg," siger hun.
Det er som regel de velstillede borgere, der er bedst til at bruge det fire valg til eksempelvis at benytte muligheden for at komme på friplejehjem. Og langt de fleste ældre har allerede en alderdom med livsglæde og er tilfredse med den hjælp, de får. Burde din primære opgave ikke være at øge indsatsen over for det mindre velstillede mindretal?
"Nej, og jeg kommer ikke til at blive mere konkret nu. Jeg er stadigvæk dér, hvor jeg lige har sat mig i stolen som ældreminister. Det mål, vi har, er, at man skal mødes lige uagtet, hvilken samfundsklasse man befinder sig i. Så det er et spørgsmål om, at man mødes lige i sine behov og er oplyst om sine valgmuligheder. Deri ligger en kæmpe oplysningsopgave," svarer Mette Kierkgaard.
Efter ældreministerens visit, tager hun videre til et frivilligcenter i Roskilde. Frivillige skorter det heller ikke på i Himmelev Gl. Præstegård. En håndfuld af dem kommer hen på eftermiddagen for at spille banko med beboerne.
"Goddag-goddag," siger en hvidhåret kvinde i kørestol ud i rummet, idet en hjælper kører hende ind ad døren, efter de første bankocifre er læst op.
Hjælperen spotter hendes navneskilt i den anden ende af rummet, hvor en frivillig kan hjælpe med at holde styr på bankopladen. Hun er blevet kørt ind ad den forkerte dør, så chaufføren trækker langsomt kørestolen tilbage.
Kvinden kigger lidt perpleks rundt og opdager, at kørestolen bakker.
"Farvel-farvel," siger hun godmodigt.