Prøv avisen

Hustruvold handler også om kultur

-- Hvis vi vil hjælpe kvinden, er vi også nødt til at hjælpe manden. Men for at kunne gøre det, er vi først nødt til at finde ud af, hvem han er, og hvad han tænker om volden, siger Henriette Højberg. - Foto: colourbox.com

Voldelige mænd med anden etnisk baggrund end dansk fortæller om deres syn på volden i nyt studie. Alle har slået deres koner eller oplevet hustruvold. Studiet viser, at den kulturelle baggrund spiller ind

Lad os kalde ham Ali.

Ali slog sin kone. Ikke bare en enkelt gang. Han gjorde fysisk vold på hende gennem fem år. Mindst en gang så alvorligt, at hun endte på hospitalet.

På den måde adskiller Ali sig ikke fra en del danske mænd. Partnervold er på ingen måde et fænomen, som alene optræder blandt etniske minoriteter. Men der er forskel på, hvordan de ser på volden. Og her spiller den kulturelle baggrund ind.

Det påpeger et nyt pilotstudie, som Als Research har gennemført for kvinde- og krisecentret Danners videnscenter.

Danner har over de seneste år oplevet samme tendens som resten af landets kvindekrisecentre: Halvdelen af de kvinder, der søger hjælp, er født i udlandet. 80 procent af dem er familiesammenførte, flygtninge, indvandrere eller asylsøgere. Men relativt få af de voldelige mænd med etnisk minoritetsbaggrund er i behandling for deres adfærd.

– Hvis vi vil hjælpe kvinden, er vi også nødt til at hjælpe manden. Men for at kunne gøre det, er vi først nødt til at finde ud af, hvem han er, og hvad han tænker om volden. Så pilotstudiet er et forsøg på at få det første spæde indblik i, hvordan de etniske minoritetsmænd forholder sig til det at udøve vold. Det er simpelthen noget, som vi ikke har undersøgelser af i Danmark, forklarer seniorkonsulent i Dannerhuset Henriette Højberg og understreger, at pilotstudiet ikke er sat i værk for at stigmatisere de voldelige mænd med etnisk minoritetsbaggrund:

– Det er for at fremskaffe en nødvendig viden, så vi bedre kan få fat på disse mænd og hjælpe dem til at slippe ud af voldsmønstret.

Den lille pilotundersøgelse bygger på dybdegående interview med i alt fire mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Et lavere antal, end Danner og Als Research havde håbet på. Men flere ønskede ikke at medvirke. Derfor kan undersøgelsen heller ikke bruges til endegyldige konklusioner, understreger Henriette Højberg.

– Men den giver alligevel et fingerpeg om, hvordan de etniske minoritetsmænd ser på volden. Det har vi indtil nu kun haft nogle formodninger og antagelser om. Nu har vi fået nogle af dem til selv at fortælle. Og det interessante er, at de selv italesætter volden som et kulturelt fænomen, påpeger hun.

De fire medvirkende mænd har alle haft volden tæt inde på livet: Ali og to andre som udøvere, mens den sidste, en 14-årig dreng, gennem længere tid har været vidne til vold mod sin mor. Fælles for dem er også, at de normaliserer volden – de betragter den som noget, der er normalt.

De tre voldelige mænd fortæller for eksempel samstemmende, at hverken familie eller venner har fordømt eller udtryk misbilligelse af, at de slog deres koner. Og alle peger på, at de kender andre etniske minoritetsmænd, som også slår deres koner eller børn. Ali siger for eksempel i undersøgelsen:

– Der er mange, der gør det. Det er magt, de skal bestemme over konen. For eksempel hvis konen bliver lidt integreret, så gider de hende ikke. Det er generelt udlændinge, der er sådan.

Også i børneopdragelsen ser mændene på volden som noget normalt. Alle fire blev slået som børn. Og alle – bortset fra Ali, der decideret blev mishandlet af sin egen far – anser det som en helt naturlig del af opdragelsen, omend ingen af dem vil slå deres egne børn.

– Så det ser ud som om, at kulturen også spiller en rolle i forhold til opdragelsen. Vold fylder for disse fire mænd mere i opvæksten, end vi er vant til i dansk velfærds-kontekst. Og det bliver vi nødt til at turde tale om, påpeger Jakob Als Thomsen, direktør for Als Research og en af forfatterne til undersøgelsen.

Fælles for voldelige mænd uanset etnisk oprindelse er, at volden ofte udløses af en følelse af afmagt. Og den afmagt er hos de etniske minoritetsmænd i undersøgelsen forstærket af deres kulturelle baggrund. Især fordi de har en anden opfattelse af kvinder og kønsroller.

De fleste af mændene i undersøgelsen er vokset op med, at kvinder passer hjemmet, mens mændene tager sig af forsørgelse og opgaver uden for hjemmet.

– Her bliver de så konfronteret med kvinder, der har en anden forståelse, kvinder som i større eller mindre grad har adopteret den danske forståelse af kønsrollerne. De fleste af de mænd, vi talte med, sagde: "Kvinder har godt nok meget magt i Danmark. Måske for meget magt." Det er et kultursammenstøds-problem, siger Jakob Als Thomsen.

Pilotstudiet viser også, at de interviewede mænd generelt befinder sig i en sårbar position, som øger deres følelse af afmagt.

– De er kommet til et fremmed land, hvor de ikke forstår samfundsstrukturen, hvor de ikke har noget netværk, og hvor de ikke kender og forstår kønsrollemønstret. De vil gerne leve op til en selvforståelse af, hvad det vil sige at være mænd, men de er slet ikke i stand til det her, fordi de ikke kan finde arbejde, forsørge familien og så videre. På den måde bidrager deres position som migranter til deres følelse af afmagt, påpeger Jakob Als Thomsen og tilføjer:

– Det er sådan set mange af de samme ting, der gør sig gældende for de etniske minoritetskvinder, som kommer til Danmark. Men ingen har set, at mændene faktisk ender i samme situation – i social isolation og afmagt. Så vi skal nok overveje, om ikke vi har glemt mændene i det her.

Helle Øbo er direktør for Dialog Mod Vold, der tilbyder behandling til mænd, som er voldelige over for de nærmeste. Hun genkender flere af pointerne fra undersøgelsen.

– Ligesom det i Danmark først blev forbudt at slå sin partner i 1921, så er der måske en tendens til, at især i mellemøstlige kulturer er det ikke så uvant at bruge vold. Og det er klart, at kvindesynet også er en faktor, uanset om man vil det eller ej. Det er bare ikke så udtalt, som vi måske går og forestiller os. Det er ikke sådan, at de bare har et helt andet kvindesyn. Vi møder faktisk mange danske mænd med et helt forkvaklet kvindesyn. Så man skal være varsom med at generalisere for meget på baggrund af pilotundersøgelsen, siger hun.

Danners videnscenter er nu ved at søge penge til en større undersøgelse, der skal kortlægge, hvad der afholder de etniske minoritetsmænd fra at gå i behandling.

Mændene i pilotundersøgelsen er anonymiserede, og Ali er derfor et opdigtet navn. Han har ikke slået sin kone de seneste tre år.

agger@kristeligt-dagblad.dk