Torsten Gejl, politisk ordfører for Alternativet, hvad er den mest oversete sag i politik siden coronakrisen begyndte?
Det er, at vi har glemt og gemt alle de positive erfaringer, coronakrisen har givet os. Vi har næsten 10 konkrete eksempler på nye måder at gøre tingene på i fritidslivet og arbejdslivet, ja, alle steder. Det er en lærebog i, hvordan vi kan forbedre mange ting fra skoler og arbejdspladser til rejsevaner og sådan noget.
Den lærebog bliver klappet i igen nu. Jeg har ikke hørt én minister tale om, at vi skal tage positive erfaringer med os fra coronakrisen.
Hvad er det, vi kan lære?
For eksempel er antallet af for tidlige fødsler ifølge Statens Serum Institut faldet med 90 procent. Det burde vi være utroligt opmærksomme på, for vi kan muligvis redde mange børns liv, eller i hvert fald give børn en meget bedre start på livet, hvis vi ikke bare tager for givet, at gravide kvinder skal arbejde så lang tid, de kan.
I beskæftigelsessystemet har de ledige sat utrolig stor pris på, at de har kunnet mødes med beskæftigelsesvejlederne digitalt. Mange ledige har fobier, og for nogle har turen op til jobcentret været fuldstændig uoverstigelig. Både socialchefer og de ledige har haft rigtig gode erfaringer med at bruge nye metoder under coronakrisen, men så vidt jeg kan se, bliver det slet ikke videreført af beskæftigelsesministeren på nogen måde. Vi skal bare tilbage i hamsterhjulet, tilbage til verdens dyreste, tvangsbaserede beskæftigelsessystem.
Med hensyn til rejsevaner har vi sparet rigtig meget CO2. Vi er gået på opdagelse i vores eget land, og vi skal flyve meget mindre, hvis vi skal nå målet om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030. Det kunne jeg også godt tænke mig, at vi holdt fast i.
Er det økonomisk holdbart i længden, hvis vi skulle fortsætte med at gøre alle de ting, vi har gjort under coronakrisen for at holde fast i de positive erfaringer?
De ting, jeg har nævnt om virtuelle møder på jobcenteret, koster jo ikke noget, og gratis færger til danske øer er jeg sikker på meget hurtigt vil have tjent sig hjem. Det er en super investering.
At lade folk arbejde hjemme, når de bliver mere kreative og produktive af det, og måske får lejlighed til at tage sig af syge børn og spare transport, koster jo heller ikke noget. Jeg ved godt, at coronakrisen har været dyr, men der er mange fuldstændig gratis forbedringer, som er blevet ignoreret.
Der er også mørke sider ved for eksempel hjemmearbejdet. Det har vist sig at give mere vold i hjemmet. Er det ikke en for høj pris at betale? Man kan vel ikke isolere de positive effekter fra de negative?
Det er jeg fuldstændig enig i. Mit budskab er, at vi skal lære af det hele. Med hensyn til vold i hjemmet giver det os et utrolig godt billede af udsatte familier, som vi skal støtte op om og bruge flere kræfter på. Vi skal undgå, at de får tvangsfjernet deres børn, for det er langt dyrere, når en uopdaget social deroute fører til, at man senere skal tage en masse initiativer.