Arbejdsudbud
Selvom vi lige nu står med en inflations- og energikrise, er det ikke mindst arbejdsudbuddet, som skaber panderynker hos industrien, simpelthen fordi arbejdsudbuddet ikke er stort nok. Det betyder helt konkret, at virksomhederne gerne vil ansætte flere folk, men der er bare ikke nok folk, der er klar til at tage arbejdet.
Bureaukrati
Der findes ikke rigtigt nogen politikere, der vil forsvare det forhadte bureaukrati, som der synes at komme mere og mere af. Borgerlige partier har længe villet skære det administrative fedtlag i den offentlige sektor, og Mette Frederiksen gik også til angreb på bureaukratiet i sin nytårstale. Dilemmaet er, at bureaukratiet ikke kommer ud af det blå. Bureaukrati er en regelstyring, og hvis man vil sikre, at frugterne i den offentlige sektor fordeles fair, ligeligt og efter reglerne, skal der også nogle gange krydses skemaer af og skrives rapporter.
Demografisk træk
Nydansk udtryk, der betyder det samme som ældrebyrde, dog uden at stemple ældre mennesker som en byrde. Vi lever længere og længere, og dermed bliver gruppen af ældre større og større – det skaber et "træk" i befolkningens sammensætning, hvorfor en større andel af befolkningen gradvist vil have trukket sig tilbage på pension, og flere vil have brug for pleje.
Frit valg
Ønsket, som en blå blok, der lider af store interne uenigheder, kan samles omkring. Som regel betyder frit valg, at private virksomheder også skal kunne byde på velfærdsopgaver såsom ældrepleje, og hvis man hellere vil bo på det private plejehjem, kan man tage de offentlige velfærdskroner med derover.
Inflation
Med priser, der ikke er vokset så hurtigt siden 1980’erne, er inflation blevet et af valgkampens centrale temaer. Inflation dækker over, hvor meget priserne i gennemsnit er steget siden samme tidspunkt sidste år. Normalt stiger priserne typisk med cirka 2 procent om året, men siden september sidste år er priserne steget med 10 procent. Men stigningerne rammer ikke ligeligt, og for nogle er prisstigningerne langt højere, fordi de er afhængige af eksempelvis olie og gas, der også sparker den gennemsnitlige prisstigning opad.
Klimakrise
Sidste valg blev kaldt et klimavalg, fordi det viste sig at rykke langt højere op på vælgernes dagsorden, end klimaet kunne varme sig op til tidligere. Forskning peger på, at klimaspørgsmålet flyttede kryds fra blå blok til rød blok – klimaet blev kampafgørende, som man vil sige i sportens verden. Klimakrisen er et af de emner, som mange danskere stadig er allermest optaget af ved det her valg. Ikke mindst blandt yngre vælgere.
Københavnske saloner
Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg har måttet lægge øre til mange komiske bemærkninger om, hvor de fine københavnske saloner ligger. Men salonerne er ikke som sådan et sted. I sin franske oprindelse beskriver ordet en kreds af aristokrater, der mødtes omkring højkulturelle oplæsninger, politiske diskussioner eller musikalsk underholdning. Det er nok den betydning, som Støjbergs københavnske saloner refererer til, fordi de illustrerer en stemning af, at i hovedstaden taler man om ting, som den jævne befolkning ikke går op i – til gengæld kan de jævne sagtens genkende billedet af de københavnske snakkeklubber. Som Støjberg siger: "Hvis man ikke kan se salonerne, er det, fordi man selv sidder inde i dem”.
Magtfuldkommen
Et ord, der har været klæbet på den socialdemokratiske etpartisregering stort set siden, at regeringens 20 ministre stillede op til sit første holdbillede i juni 2019. Socialdemokrater har det bedst med at klappe tingene af med sig selv, lyder kritikken. Kritikken tog til, da regeringen styrkede det politiske embedsapparat under ledelse af daværende stabschef i Statsministeriet Martin Rossen. Under coronakrisen blev regeringen kritiseret for ikke at involvere Folketingets øvrige partier nok i de politiske beslutninger, og efter minksagen har ordet magtfuldkommen klistret til Mette Frederiksen. I et interview med Radio 4 har statsministeren svaret, at det for hende at se er bedre at være magtfuldkommen end magtesløs.
Mink
I 2019 havde få formentlig forudset, at et pelsdyr på omkring 1 kilo skulle blive et af valgperiodens mest definerende ord. Men da det viste sig i efteråret 2020, at coronavirussen havde særdeles gode kår for at sprede sig og mutere blandt de millioner af dyr, der var på landets minkfarme, blev de første kapitler skrevet i, hvad der endte med at blive en skandale, der klæbede sig til resten af Mette Frederiksens regeringsperiode. Alle mink skulle slås ned, men regeringen havde ikke lovhjemmel til at udstede den omfattende instruks. Sagen er to år senere stadig ikke død, og minksagen står stadig centralt i den politiske debat. For minksagen er blevet de frustrede vælgeres konkrete billede på en generel mistillid over for Mette Frederiksen, som professor i politisk psykologi Michael Bang Petersen for nyligt sagde til Kristeligt Dagblad.
Mistrivsel
Mange unge trives så dårligt i deres hverdag, at de har dårligt mentalt helbred, føler sig stressede og oplever tegn på ensomhed. Det var den dystre konklusion på Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom i foråret. Årsagerne til mistrivslen er ikke entydige, og løsningerne er ikke lette, men problemet er en central del af flere partiers valgoplæg.
Profit-plejehjem
Hvis private virksomheder skal kunne byde ind på at tage del i den offentlige velfærd, som blå blok ønsker, kommer staten også til at betale nogle penge til disse virksomheder. Blå blok mener, at det vil give bedre velfærd, mens rød blok frygter, at det vil skabe såkaldte profit-plejehjem, hvor aktionærerne ender med at tjene penge på at drive plejehjem for offentlige kroner.
Protest
Foreløbige meningsmålingerne peger på, at rekordmange danskere vil stemme på noget andet end ved seneste folketingsvalg. Inger Støjberg (Ddem) står til at brage tilbage i Folketinget med hendes protest mod storbyeliterne, blå blok mobiliserer en stor del af valgkampen i protest mod Mette Frederiksen (S), Lars Løkke Rasmussen (Mod) går til protest mod fløjene, og klimaprotesten er også hørbar i de stor byer i denne valgkamp. Spørgsmålet er, hvilken protest der ender med at stå tilbage som den mest tydelige efter valget.
Recession
Økonomisk fagterm for en periode med økonomisk tilbagegang, hvor arbejdsløsheden stiger, mens aktiekurserne og væksten daler vedvarende. På trods af energikrise og inflation, står vi ikke i en recession lige nu, men flere økonomer forventer, at verdensøkonomien er på vej ind i en recession.
Skattelettelser
Intet folketingsvalg uden debat om skattelettelser. Flere blå partier mener, at det vil hjælpe danskerne med at betale deres stigende energiregninger, hvis man lettede på skatten. Skattediskussionen er dog blevet mere forsigtig i denne valgkamp, fordi skattelettelser risikerer at kaste yderligere brænde på inflationsbålet.
Stationsbyer
En by, som historisk er vokset op omkring en jernbanestation. Den er for stor til at være landsby, men for lille til at være en købstad. Med gradvis fraflytning og større mobilitet som følge af privatbilismens udbredelse, er det lokale byliv blevet udfordret siden den sidste halvdel af den 20. århundrede. Stationsbyerne er blevet centrale i land/by-diskussionen, fordi de ofte er hjemsted for de vælgere, som føler sig oversete i en centraliseringsbølge, der har flyttet mennesker og ressourcer ind mod byerne.
Tillid
Undersøgelser viser, at vælgerne har en stigende mistillid til politikerne, og særligt statsminister Mette Frederiksen (S) har tabt på tillidskontoen i kølvandet på minksagen. Derfor er tillid, eller manglen på samme, blevet en central dagsorden i valget.
Tryghed
Midt i en økonomisk krise kommer valgkampen ofte til at handle mindre om udvikling af samfundet og mere om at sikre, at det ikke bliver afviklet. I usikre tider efterspørger folk tryghed. Det er i hvert fald grundlaget for Socialdemokratiets valgslogan: “Trygt igennem usikre tider,” som er den ramme, især Mette Frederiksen og Socialdemokratiet gerne vil sætte om valget.