Missionen var klar. Dansk Folkeparti ledte i febervildelse efter sin sjæl oven på en af danmarkshistoriens største politiske vælgerlussinger ved folketingsvalget sommeren 2019. Nogen måtte genfinde den. Famlende undskyldninger om klimatosser og en lidt for ivrig flirt med Socialdemokratiet kunne ikke alene forklare det. Det var for nogle, som om folketingsvalget var mere end tab af 21 ud af 37 mandater. Det var et tab af identitet.
”For at sige det lidt firkantet vurderer jeg det sådan, at velfærdspolitikerne i DF har vundet, og værdikrigerne er væk,” sagde DF-præsten Christian Langballe, der samme aften var røget ud af Folketinget og fulgte op med det helt store spørgsmål:
”Hvad er det så, partiet vil?”
Det spurgte ledelsen tilsyneladende også sig selv om, og til at hjælpe med at besvare spørgsmålet nedsatte den en arbejdsgruppe på fem DF’ere – Morten Messerschmidt, Martin Henriksen, Katrine Winkel Holm og to administrative medarbejdere – der brugte måneder på at gruble over nationalkonservative idéer i det ellers så topstyrede parti. I dag, et år og utallige timer med politisk idéudvikling senere, står det klart, at den nationalkonservative strømning har været med til at præge DF i en markant større grad, end de fleste kunne have forestillet sig.
Morten Messerschmidt blev i mandags ny næstformand på ryggen af en udmelding om kristen kulturkamp og ligner ifølge mange iagttagere nu en kommende formand for partiet. En række centrale udmeldinger fra Kristian Thulesen Dahl – et opgør med islamiseringen af Danmark og et ønske om et EU-exit – har peget i retning af et mere nationalkonservativt DF, end man har kendt i mange år. Flere af arbejdsgruppens anbefalinger er dertil blevet til decideret DF-politik, mens en enkelt udmelding førte til en åben magtkamp mellem to af partiets store profiler.
Historien om DF’s genfundne nationalkonservatisme begyndte forholdsvis blødt. Sommeren over brugte den nationalkonservative arbejdsgruppe det historiske firestjernede hotel Phoenix i indre København som mødested. Reel politik blev der talt en masse om, men de konkrete udmeldinger lod vente på sig. I stedet udlagde sognepræsten Katrine Winkel Holm, datter af DF-senioren Søren Krarup og medlem af partiets bestyrelse, målet med den nationalkonservative drejning i en kronik i Kristeligt Dagblad.
”Der er behov for i højere grad at lægge afstand til socialdemokratismen og tone blåt flag,” skrev hun og fortsatte:
”Det gøres ikke uden igen at placere sig solidt på øretævernes holdeplads.”
Som sagt, så gjort. Kontroversielt var det i al fald for mange, da arbejdsgruppen den 13. september sidste år gik til Berlingske med sine første politikforslag. Vilkårene for børnepasning i eget hjem skal være markant bedre, lød forslaget fra DF, der ville belønne hjemmepassende forældre med en løn svarende til dagpengesatsen. Dele af venstrefløjen så det som et tilbageslag for ligestillingen, og S-børneordfører Jens Joel mente endda, at det kunne sende kvinderne hjem ”bag kødgryderne”.
Arbejdsgruppen har også medvirket til, at partiet har ændret syn på SU’en. Kandidatstuderende skal ikke længere have SU, men tage den sidste del af uddannelsesstøtten som et lån, mener Dansk Folkeparti nu. Et decideret blåt og borgerligt forslag fra et parti, der i Kristian Thulesen Dahls tid som formand ellers havde bevæget sig mod midten af dansk politik. I alt udformede de fem idéudviklere omkring 40 forslag og afleverede dem i et dokument til Dansk Folkepartis ledelse. Ingen i partiet har villet røbe det præcise indhold, men ifølge Martin Henriksen er der blevet leveret på ”en god håndfuld” af idéerne.
Selvom både børnepasnings- og SU-forslagene i dag er officiel DF-politik, er langt fra alle af arbejdsgruppens idéer gledet gelinde ned hos partiets top.
Sidste efterår blev det til et sjældent offentligt skænderi mellem to af partiets topfigurer; den til dansk politik hjemvendte Morten Messerschmidt og Martin Henriksen, den førhen så prominente udlændingeordfører, der røg ud af Folketinget ved valgnederlaget.
Det skete, da Dansk Folkeparti i oktober kom med den vel nok mest kontroversielle udmelding, partiet har haft i mange år – at Danmark som det eneste EU-land skal ud af Europarådet. Hvilket også betyder, at Danmark ikke længere er forpligtet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
”Det her er et skridt til højre,” sagde Martin Henriksen til Danmarks Radio, mens Justitsministeriet i et svar til Folketinget vurderede, at et exit fra Europarådet ”vil blive mødt med alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og muligvis krav om udtræden af EU”.
Men alt imens Martin Henriksen gav den fuld skrue i medierne, blev han undsagt af partitoppen.
”Det er ikke et forslag, vi er kommet med,” sagde gruppeformand Peter Skaarup til Berlingske og satte åbenlyst Martin Henriksen på plads.
Det samme gjorde Morten Messerschmidt, der offentligt undsagde Martin Henriksen, som den dag i dag står fast ved, at udmeldingen var aftalt og klappet af med partiledelsen.
”Jeg synes, at det stod klart. Men jeg kan konstatere, at nogen havde en anden opfattelse,” siger han.
Siden da har der været relativt stille om arbejdsgruppen, og når man spørger Morten Messerschmidt om dens arbejde, konstaterer han i et sms-svar, at den har gjort sit arbejde og ikke eksisterer længere. Martin Henriksen så gerne, at arbejdsgruppens cirka 40 forslag havde fyldt endnu mere.
”Man burde have taget det hele. Men jeg respekterer, at jeg sidder i hovedbestyrelsen og ikke i folketingsgruppen. Jeg er glad for, at familiedelen har fyldt mere, og jeg håber, at den kommer til at fylde endnu mere i fremtiden. Det er noget, Dansk Folkeparti burde lægge mere vægt på,” siger han.
Katrine Winkel Holm, arbejdsgruppens sidste politikudvikler, konstaterer, at DF i dag er mere nationalkonservativt, end partiet var for et år siden.
”Man har markeret meget tydeligere, hvor man står i forhold til EU, som Danmark skal ud af. Og så har man sat gang i en kristen kulturkamp, som Morten Messerschmidt har gjort glimrende rede for,” siger Katrine Winkel Holm.
Hun mener, at Kristian Thulesen Dahl trods sit mere dæmpede gemyt godt kan lede et nationalkonservativt værdikrigerparti. Det vigtige er ifølge Katrine Winkel Holm, at Dansk Folkeparti fortsætter ad det spor, som partiet har sat kursen mod siden sidste sommer:
”Vi skal have den mest gennemtænkte kritik at islamiseringen – så kan Nye Borgerlige få den mest højtråbende. Jeg tror aldrig, at DF bliver lige så stort igen. Men det er heller ikke succeskriteriet. Vi skal ikke bare tale islam ned, vi skal også tale vores egen kultur op, ellers bliver det et destruktivt og plat religionshad. Det er et meget vigtigt næste skridt.”