Hvad er meningen med livet? Det skal 150.000 danskere nu tænke over

Ny forskning vil kortlægge, hvad der giver danskerne mening i livet, så sundhedsvæsenet kan støtte dem bedre ved alvorlig sygdom

Er det familie, venner eller naturoplevelser, der gør os lykkelige - og som giver mening? Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne har undersøger.
Er det familie, venner eller naturoplevelser, der gør os lykkelige - og som giver mening? Det er nogle af de spørgsmål, som forskerne har undersøger. Foto: Jessica Rockowitz/Unsplash

"Har du den seneste måned haft behov for at fordybe dig i naturens skønhed?".

"Tror du på et liv efter døden?".

Og gælder det for eksempel for dig, at "jeg ofte føler mig forbundet med andre".

Sådan lyder tre spørgsmål fra en stor spørgeskemaundersøgelse, der lige nu udføres af Syddansk Universitet blandt 150.000 danskere.

Undersøgelsen er den hidtil største her i landet, og hensigten er at forstå, hvad der giver danskere mening i livet, og hvad der derfor potentielt kan støtte dem under alvorlig sygdom.

"Vi ved fra udenlandsk forskning, at det spiller en rolle for helbredet og håndtering af livskriser, hvis folk tænker over, hvad der giver livet værdi for netop dem. Målet med vores undersøgelse er at blive klogere på danskernes eksistentielle og åndelige liv, og hvordan det påvirker dem under sygdom, så vi kan få indblik i, hvordan vi bedst kan tilrettelægge eksistentiel og åndelig omsorg i sundhedsvæsenet," siger Tobias Kvist Stripp, læge, ph.d.-studerende og projektleder på undersøgelsen.

Spørgeskemaet blev sendt den 1. november til et tilfældigt udsnit af befolkningen samt til personer med diagnoser som kræft og lungesygdommen kol.

I undersøgelsen spørger forskerne bredt til, hvad mening i livet er for den enkelte. Mening kan være at finde i naturoplevelser, litteratur, tid med venner og familie, i religion og flere andre ting – og undersøgelsen kortlægger også, om det overhovedet har betydning for den enkelte at tænke over mening i livet.

"Hvis vi bedre forstår, hvilke behov der er, så kan vi bedre designe støttemuligheder for dem, der har behov, hvilket alle jo ikke har," siger Tobias Kvist Stripp.

I sundhedsvæsenet i dag er tilværelsens åndelige og eksistentielle dimensioner stort set kun systematisk varetaget inden for såkaldt palliation, det vil sige lindrende behandling til personer med uhelbredelig sygdom, siger Tobias Kvist Stripp.

Han ønsker, at den type faglighed kan anvendes af læger og sygeplejersker i hele sundhedsvæsenet.

"Åndelige og eksistentielle temaer er til stede over alt i behandlingssystemet, fordi vi er dødelige, og nogle mennesker dør af deres sygdom, uanset hvad man gør for at redde dem. Jeg ønsker, vi kan oparbejde kompetencer blandt i hvert fald dele af personalet til at identificere og skelne patienternes åndelige og eksistentielle behov. Jeg tror også, der kan være en konkret sundhedsøkonomisk gevinst at hente, fordi folk får det bedre," siger han og giver som eksempel, at en patient, som også får varetaget sine eksistentielle behov, måske vil føle mindre angst og have mindre behov for medicin.

Herdis Hansen, hospicechef på Anker Fjord Hospice, mener, at projektet er tiltrængt.

"I det almindelige liv og i sundhedsvæsenet har vi i høj grad brug for mere samtale om livsindhold og eksistens. Mange mennesker stopper sjældent op og reflekterer over deres liv. Mange fortryder den måde, de har levet på, når de kommer her på hospicet," siger hun.

Det har betydning i et sygdomsforløb, hvis mennesker undervejs i livet har tænkt over, hvad der giver det værdi for dem personligt, siger Herdis Hansen.

"Luther sagde: 'Døden skal man tale om, når den er langt væk. Når den er tæt på, skal man have fokus på livet.' Hvis man ved, hvad der er vigtigt for én, kan man muligvis minimere udsigtsløs behandling og turde have fokus på livskvalitet. Man har måske også en mere klar ide om, hvor man gerne vil ende sit liv. Men det kræver, at man har et sprog for at tale om eksistens og mening, og at man har haft de refleksioner."

Speciallæge og formand for Lungeforeningen Torben Mogensen siger, at det allerede i dag er ”helt almindelig lægegerning”, at lægen forsøger at forstå patientens livsverden og i behandlingen tage hensyn til, hvad der er vigtigt for den enkelte.

"Men det er der ikke meget fokus på i dag, så det er godt, at der kommer fokus. For kol-patienter er det meget vigtigt, at man i behandlingen husker forhold, der ikke vedrører selve sygdommen. Det kan være ensomhed, der er et stort problem for mange, fordi sygdommen gør det svært for dem at komme ud," siger han.

Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman har dog svært ved at se, at åndelig og eksistentiel omsorg kan indarbejdes rutinemæssigt i behandlingen af hans patienter.

"Fra min stol i Kræftens Bekæmpelse mener jeg, at det er værdifuldt at identificere og udnytte alle de steder, hvor patienter kan hente energi og mentale kræfter. Men som læge har jeg svært ved at forstille mig det fokus i den daglige, kliniske praksis. Det er min erfaring, at det ikke bliver efterspurgt af patienterne," siger han.