Tesfayes nye enhed arbejder i krydsfeltet mellem udlændingedebat og velfærdsstat

Den nye enhed i Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har en tidligere Venstre-rådgiver i spidsen, skal både styrke regeringen i værdidebatten og håndtere sager, der breder sig til andre politiske områder

I slutningen af januar blev der sået et job op som souschef til en nyoprettet ”værdipolitisk enhed”, hvor opgaven er at ”koordinere, udvikle og udmønte værdipolitiske markører på udlændinge- og integrationsområdet", som Mattias Tesfaye er minister for.
I slutningen af januar blev der sået et job op som souschef til en nyoprettet ”værdipolitisk enhed”, hvor opgaven er at ”koordinere, udvikle og udmønte værdipolitiske markører på udlændinge- og integrationsområdet", som Mattias Tesfaye er minister for. . Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Der blev løftet mere end et enkelt øjenbryn på Christiansborg, da Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor socialdemokraten Mattias Tesfaye residerer, i slutningen af januar slog et job op som souschef til en nyoprettet ”værdipolitisk enhed”, hvor opgaven er at ”koordinere, udvikle og udmønte værdipolitiske markører på udlændinge- og integrationsområdet”.

Meldingen var først og fremmest opsigtsvækkende, fordi den nye enhed skriver sig ind i den udvikling, embedsværket har gennemgået i Mette Frederiksens (S) regeringsperiode, hvor der er blevet oprettet eller udbygget på 14 lignende politiske sekretariater – de skal styrke politik-udviklingen og ministrenes muligheder for at gøre deres mærkesager til virkelighed.

Men nyhedsværdien blev bestemt ikke mindre, da det i starten af februar kom frem, at manden i spidsen for den nye enhed i Udlændinge- og Integrationsministeriet har en lang fortid som dreven rådgiver og politikudvikler hos socialdemokraternes hovedfjende Venstre – senest som særlig rådgiver for formand Jakob Ellemann-Jensen. Jesper Kraft, som manden hedder, er desuden kendt som en erklæret borgerlig værdikriger.

Ansættelsen i almindelighed – og navnet i særdeleshed – blev derfor fortolket som en markant oprustning for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og Socialdemokratiet, der øjensynligt forsøger at foretage yderligere landvindinger i det værdipolitiske terræn, der traditionelt har tilhørt Venstre og de andre borgerlige partier, men som for længst er blevet politisk allemandseje.

”Det er et signal om, at man vil opruste den stramme udlændingepolitiske dagsorden,” lød det blandt andet fra politisk kommentator Jarl Cordua i Kristeligt Dagblad, da nyheden om Jesper Krafts ansættelse blev officiel.

Det er dog langtfra den opfattelse, der hersker internt i ministeriet, hvor enheden, der hører under ministersekretariatet, snart har tre måneder på bagen.

Her ser man først og fremmest enheden som en, der tager sig af den slags politiske sager, der havner i den værdipolitiske rodekasse.

Ministeriet har ikke udarbejdet en ”udtømmende liste” over ”værdipolitiske emner”. Der foretages i stedet en ”løbende vurdering” af, ”hvor sager og opgaver placeres mest hensigtsmæssigt”. Det skriver Mattias Tesfaye i et svar til Folketinget fra den 22. marts.

Bønnekald i det offentlige rum, moské-byggerier, muslimske tørklæder, svinekød i institutioner, halalkød og kønsopdelt svømmeundervisning bliver dog internt fremhævet som emner, der kan risikere at havne på Jesper Krafts skrivebord, hvis nogle af Folketingets partier vælger at rejse den slags sager over for ministeren.

For regeringen er pointen, at problematikker som disse ofte spænder over flere forskellige ressortområder og myndigheder, der ikke hører under ministeriets egen portefølje. For eksempel kan værdipolitiske sager hurtigt forgrene sig til boligområdet, sundhedsområdet, fødevareområdet, retsområdet, kulturområdet og skoleområdet. Nogle gange kan der endda være tale om sager, der stammer fra bestemte kommuner, byer og kvarterer.

Derfor har der i ministeriet været efterspørgsel efter en enhed, der kan håndtere og koordinere behandlingen af sager, som bevæger sig i grænselandet mellem udlændingedebat, velfærdsstat og værdipolitik.

Ifølge Mattias Tesfaye opstår der jævnligt ”værdipolitisk debat med tilknytning til udlændinge- og integrationsområdet”. Det skriver han i et svar til Folketinget den 8. februar.

Derfor har ministeriet ”imidlertid konstateret, at den slags debatter i stigende grad – uanset om det foregår med tilknytning til ministeriets eget eller andre ministeriers ressortområder – lægger beslag på ressourcer”.

Af folketingssvaret fremgår det videre, at en stor del af arbejdet konkret handler om at håndtere beslutningsforslag og udvalgs- og samrådsspørgsmål fra Folketingets medlemmer – altså ganske normal ministerbetjening.

På Christiansborg bliver det dog bemærket, at chefen for enheden – Jesper Kraft – har en stærk politisk sans, der er langt mere veludviklet, end det er tilfældet for de af hans kolleger, der har trådt deres barnesko i centraladministrationen. Det kan især komme ministeren til gavn, hvis han bliver udfordret af de borgerlige partier i værdipolitiske spørgsmål.

Lars Trier Mogensen, politisk kommentator på Altinget og Information, ser også ansættelsen af Jesper Kraft som en yderligere forstærkning af det politiske lag i ministeriet. Det taler ind i en overordnet tendens, hvor regeringens ministre i stigende grad efterspørger embedsmænd, der kan tænke politisk og dermed hjælpe ministrene med at stå stærkere – både over for vælgerne og internt i ministeriet.

”Han er ansat i en klassisk embedsmandsrolle, men vi ser, at der i stigende grad bliver ansat folk, der har specielle strategiske opgaver og en veludviklet politisk fingerspidsfornemmelse.”

Lars Trier Mogensen mener dog ikke, at man kan skrive personen Jesper Kraft ud af ligningen, når man skal vurdere enhedens funktion og interne status i ministeriet.

”Han er et trofæ og en medvirkende årsag til, at vi for tiden ser en lang række borgerlige og nationalkonservative debattører, der er begyndt at omfavne Socialdemokratiet. Han er ikke kendt som én, der går på kompromis med sine politiske holdninger, så i og med, at han har accepteret rammerne, der er, når man arbejder for en socialdemokratisk regering, så tilføjer han troværdighed til strammerlinjen i udlændingepolitikken ved sin blotte tilstedeværelse.”

Jesper Kraft er ikke vendt tilbage på Kristeligt Dagblads henvendelser.