Prøv avisen

Hvad er omprioriteringsbidraget?

* Der tegner sig nu et flertal for at afskaffe omprioriteringsbidraget på ungdomsuddannelserne.

* Da statsminister Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering tiltrådte i 2015, vurderede den, at der var brug for at spare på statsbudgettet.

* Derfor blev en række offentlige områder og institutioner - herunder uddannelsesområdet - af et borgerligt flertal pålagt at finde besparelser for to procent på driftsbudgetterne de kommende fire år.

* Når det kaldes omprioriteringsbidrag, er det et udtryk for, at pengene skal bruges på områder, som regeringen gerne vil prioritere.

* Senere er omprioriteringsbidraget blevet lempet på en række udvalgte områder.

* I forbindelse med finansloven for i år blev det aftalt, at erhvervsuddannelserne skulle slippe for sparekravene.

* Og står det til Dansk Folkeparti, skal alle ungdomsuddannelser også slippe for at skære ned fra og med næste år.

* Det betyder, at der med meget stor sandsynlighed er flertal for den beslutning efter et valg.

/ritzau/