Hvad er vi optaget af i fremtiden?

Mange vil flytte fra storbyen til landet. Flere vil være en del af digitale fællesskaber. Produktionen af grøn energi bliver demokratiseret i en andelsbevægelse. Sådan lyder det fra debattører, samfunds- og fremtidsforskere, når de skal sætte ord på, hvilke værdier, der vil være dagsordensættende om 5 til 10 år

Foto: Henning Bagger/Bax Lindhardt/Nikolaj Linares/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Bax Lindhardt/Nikolaj Linares/Ritzau Scanpix.

Befolkningen bliver ældre, den digitale udvikling synes ustoppelig, og der er en overhængende klimakrise. Oven i det står verdenssamfundet netop nu midt i en sundhedskrise.

Derfor har Kristeligt Dagblad bedt forskere og iagttagere af nutidens store debatter om at give et bud på, hvor samfundet er om 5-10 år.

Johannes Andersen, der er samfundsforsker ved Aalborg Universitet, peger på to temaer, som han tror vil udgøre de store debatter i 2025-2030. Det er ikke mere end en uges tid siden, at man kunne høre, at 7 ud af 10 ministres kodeord lå offentligt tilgængelige på internettet. Diskussionen af it-sikkerheden vil kun forstærkes i takt med, at det digitale vil gennemsyre nærmest alle aspekter af livet – det gælder alt fra at organisere familiens hverdag, arbejds- og fritidsliv til sociale netværk. Samtidig vil der også ske flere forsøg på at ødelægge, undergrave og udnytte dem, der er afhængige af systemerne, forudser Johannes Andersen.

Den anden tendens, han ser, er befolkningens forandrede syn på arbejdsliv. Arbejdet vil ikke i lige så høj grad være en del af menneskets identitet, og arbejdslivet vil til den tid ikke anses for at have det samme udviklende potentiale, som en stor del af middelklassen ellers forbinder med det at arbejde i nutidens Danmark.

”Der er en ny generation på vej, der adskiller arbejde og fritid, hvor fritid bliver det nye centrale element i livet,” siger Johannes Andersen.

Samfundsforskeren tror ikke, at klima vil fylde lige så meget i fremtidens dagsordener. Samfundet vil nemlig have taget store og radikale beslutninger, hvilket får den nuværende diskussion til at aftage. Det er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra firmaet Universal Futurist dog ikke enig i.

Når hun ser 5 til 10 år ud i fremtiden, ser hun både diskussioner om kunstig intelligens, spiritualitet og digitaliseret økonomi udspille sig. Men helt overordnet nævner hun klimaet og naturen. Anne Skare Nielsen forudser, at en af de store debatter vil være, hvordan den grønne energi kan blive en ny andelsbevægelse:

”Den sorte energi har skabt ulighed, ufred og forurening. Som energiselskaberne bliver bedre til at producere grøn energi, er der et gyldent vindue for at gentænke systemet. En demokratisering af den grønne energi vil vende op og ned på den magtbalance, som vi ser i dag,” siger hun.

Spørger man sognepræst, debattør og forfatter Sørine Gotfredsen, er fremtiden hverken feminin, grøn eller i storbyen.

”Om 5 til 10 år tror jeg, at vi vil opleve mange forvirrede skæbner, der er præget af tankegangen om kønnet som konstruktion. Derfor tror jeg, at der vil blive en større accept af, der kun findes to køn, og idéen om køn som konstruktion vil derfor møde stor modsigelse. Vi ser allerede nu sammenstød mellem de to modsatrettede positioner, og den debat tror jeg kun vil blive stærkere, som der sker en mandlig mobilisering mod den moderne feminisme,” siger Sørine Gotfredsen.

Hun ser også et opgør med storbylivet. Tendensen til, at småbørnsfamilier i højere grad søger ud af byerne, vil kun vokse, mener hun.

”Flere vil opdage, at det er udmattende og hårdt for sjælen at leve i et meget højt tempo og i konstant og klaustrofobisk gensidig sammenligning,” siger Sørine Gotfredsen.

Det sidste store emne, der ifølge Sørine Gotfredsen vil være at finde på avisernes forsider i 2030, vil være kirkens udvikling. Det er ifølge hende uundgåeligt, at kirke og stat vil blive mere adskilt som konsekvens af den multikulturelle virkelighed – en virkelighed, der ikke kan bremses, og som vil bringe de religiøse modsætninger endnu mere i centrum. Hun ser derfor en bevægelse i retning af kirken som stedet, hvor man genfinder et ståsted. Dermed er det realistisk at tro, at der om 10 år er flere, der tilbringer søndag formiddag på kirkebænken.