Prøv avisen
Reportage

Hvad googler en kvinde, der muligvis har snydt samfundets svageste for millioner?

De fremmødte i Københavns Byret havde håbet at høre Britta Nielsens egen forklaring om den omfattende svindelsag. Men hendes forsvarer, Nima Nabipour, som her ses ankomme til byretten, anbefalede hende at tie. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

iPhone-data fra tirsdagens retsmøde tyder på, at det formentlig ikke var anger og skam, der plagede den svindeltiltalte Britta Nielsen, da hun for et år siden blev anholdt i Sydafrika

Britta Nielsen bøjede hovedet og kiggede forstenet ned i sin computerskærm uden at sige et pip dagen igennem.

Så hvis man mødte op tirsdag morgen i Københavns Byrets lokale 60 med en forhåbning om at få sagen forklaret fra hovedpersonens egen mund, blev man slemt skuffet.

Den 65-årige hovedperson er anklaget for grov svindel med millioner kroner af skatteborgernes kroner under sin tid som ansat i Socialstyrelsen, og på retssagens dag fire var det forventet, at hun ville give lyd fra sig. Hvorfor, hvordan? Måske endda udvise anger.

Men nej. Britta Nielsens forsvarer, Nima Nabipour, anbefalede hende at tie, og offentligheden har stadig til gode at høre hendes udlægning af virkeligheden.

Her stoppede skuffelserne i retssalen til gengæld også. For mens Britta Nielsen tav, brugte anklager Kia Reumert fra politiet dagen igennem timer på at fremføre en række hårdtslående beviser mod den svindelmistænkte.

På sindrig vis har Britta Nielsen tilsyneladende udtænkt et afsindigt spindelvæv af svindel, som kun hun har kunnet agere edderkop i. Gennem 25 år – fra 1993 og til 2018 – har hun med forskellige metoder franarret Socialstyrelsen 111 millioner kroner, som gennem hundredevis af overførsler er endt på hendes egne konti og er blevet brugt på dyre biler, endnu dyrere heste samt luksusrejser i Sydafrika. Dertil kommer 25 millioner kroner, som Britta Nielsen har hævet i kontanter, og hvis endelige destination politiet ikke kender til.

Vi begynder ved begyndelsen. Dét, der gør hele Britta Nielsen-sagen så speget, er ikke kun beløbets karakter; mindst 111 millioner kroner. Det er i lige så høj grad dem, pengene retmæssigt burde være tilfaldet.

Som mangeårig og betroet ansat i Socialstyrelsen var Britta Nielsen ansvarlig for at udbetale penge fra den såkaldte satspulje. En pulje med midler til samfundets absolut svageste – hjemløse, stofmisbrugere, handicappede med store plejebehov og flere til.

I 1993 begyndte Britta Nielsen ifølge anklageren sin svindel, og den fulgte en løbebane, der kendetegner megen kriminalitet: De spæde skridt tages først. Først nogle hundredetusinder om året, siden langt mere. I 2010 toppede svindlen med 17,1 millioner kroner, der blev overført til Britta Nielsen fra Socialstyrelsen.

Metoden var længe simpel. Anklageren viste på skærmbilleder i byretten, hvordan Britta Nielsen ganske enkelt oprettede falske og fiktive projekter, som hun overførte store beløb til. Navnene på projekterne emmede af godhed – ”Hjælp til selvhjælp” og ”Velfærdsministeriet” – men beløbene havnede i den anklagedes egne lommer.

Senere strammede Socialstyrelsen sine systemer op, og Britta Nielsen blev som modtræk mere opfindsom.

I 2016 snød hun Københavns Kommune for penge, der skulle gå til at forbedre forholdene for stofmisbrugere. Også handicapforeningen Cystisk Fibrose i Taastrup blev franarret 36.322 kroner. Foreningen ville i 2017 bruge netop det beløb på et familiekursus et år senere end oprindelig planlagt, men fik afslag fra Britta Nielsen. Kort efter røg de 36.322 kroner ind på hendes egen konto. Den slags finter blev ifølge anklageren brugt gang på gang frem til 2018, hvor Britta Nielsen blev arresteret i Sydafrika.

På retssagens første dag i slutningen af oktober tilstod Britta Nielsen gennem sin forsvarsadvokat, at hun fra 1997 og frem til sidste år uberettiget havde overført tilskudsmidler til sig selv 298 gange. Kort før hun selv skulle afgive forklaring, fik Britta Nielsen et ildebefindende og måtte hentes i ambulance.

Denne tirsdag fortrak hovedpersonen ikke mange miner. Hun bar et sort jakkesæt og en mørkeblå trøje med V-udskæring, mens et mørkt brillestel hang i en sort snor om hendes hals. Af og til blev brillerne løftet op på næseryggen, og Britta Nielsen spidsede øjne og øren.

Hvad tænkte hun mon på, den 65-årige kvinde, da anklagerne om massiv svindel blev fremsat?

Det kan der kun gættes på. Men en af dagens mest fascinerende seancer fandt sted, da anklageren gav retten et indblik i Britta Nielsens verdensbillede kort før hendes anholdelse sidste år. At dømme ud fra de Google-søgninger, hun foretog på sin iPhone, var Britta Nielsens naturlige reaktion nemlig ikke anger, da hun fandt ud af, at enden var nær.

”Hvor længe skal man afsone en straf på seks år?”, ”Hvor mange penge kan man have med ind i Sydafrika?”, “Where to keep your jewelry safe in Sandton City” og ”How fast to make a trust in South Africa”, spurgte hun Google. Også ”Horserød Fængsel” og ”Nyborg Statsfængsel” blev googlet.

Samtidig viste anklageren adskillige eksempler på Britta Nielsens eksorbitante forbrug i årene op til anholdelsen. Over 30 millioner blev brugt på stutterier og hestesport. En af hendes døtre fik en Land Rover med 20 tommer aluminiumfælge til en værdi af 611.000 kroner. 25 millioner kroner blev hævet i kontanter, og store beløb brugt på smykker og på huset hjemme i Hvidovre.

Måske tænkte Britta Nielsen i dagene op til anholdelsen på, at de midler kunne have hjulpet eksempelvis stofmisbrugerne i København til et bedre liv. Men Google-søgninger viser, at hendes tanker formentlig kredsede om noget helt andet: At redde sig selv og de penge, hun står anklaget for at have franarret samfundets allersvageste.