Unge skal have rabat på licensen. DR skal tilbage til de gamle public service-dyder om oplysning til folket. Licenskroner skal ikke sponsere underholdning og madprogrammer, men styrke dækningen af den danske og kristne kulturarv.
De første uger af det nye år har budt på en række medie-forslag fra Christiansborg, og det er ikke tilfældigt. For i løbet af foråret skal Folketingets partier en tur forbi Kulturministeriet for at forhandle om en ny medieaftale, som skal være på plads inden nytår. Men hvad skal der forhandles om? På baggrund af den hidtidige debat og et interview med Lars Kabel, lektor og medieforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, spørger og svarer Kristeligt Dagblad.
LÆS OGSÅ: DRs forkyndende tv-programmer i frit fald
Hvad går forhandlingerne ud på?
De handler om medielicensen og dermed om milliarder af kroner. I alt 4,4 milliarder skal fordeles, hvor Danmarks Radio i øjeblikket sidder på langt størstedelen af licensflæsket med omkring 3,7 milliarder kroner. Forhandlingerne skal afgøre, om så mange kroner fortsat skal lande i DR-kassen, eller om TV 2-regionerne og lokale radio/tv-stationer i højere grad skal tilgodeses. Derudover skal det afgøres, om licensen fortsat skal ligge på et fast niveau. Men forhandlingerne er også et tovtrækkeri om de værdier, der binder sig til DRs forpligtelse til folkeoplysning. Særligt Dansk Folkeparti har slået til lyd for mere oplysning og kultur på DR-fladen og mindre Hollywood og underholdning. Også den del af DR-fladen, som udspiller sig på nettet, kan komme til forhandling. For skal public service-kroner gå til nye tiltag på nettet eller bibeholdes radio og tv for folket?
Er dagbladene ikke en del af de kommende forhandlinger?
Nej. For et år siden indgik regeringen sammen med Enhedslisten en treårig aftale for mediestøtten til dagblade og internetmedier. Støtten er på 403,6 millioner kroner om året, og aftalen var et nybrud i den forstand, at internet-medier nu kan få støtte.
Hvorfor markerer de politiske partier sig allerede nu i medieaftale-debatten?
Fordi det er et godt sted at diskutere værdipolitik. Værdidebatten er de seneste år druknet i diskussioner om økonomisk krise, hvor begyndelsen af 2000erne var fyldt med værdipolitiske slagsmål, særligt om multikultur og muslimsk indvandring. Når partierne nu får mulighed for at rulle værdiskytset ud, tøver de ikke, fordi værdi-spørgsmål er velegnede til at markere partiets profil.
Er mediernes fokus på medieaftalen ikke bare navlepilleri fra en selvoptaget branche?
Kun til en vis grad. Den foreløbige omtale af forhandlingerne er trods alt ikke forside-ryddende, men en historie om reduktion i licensbetalingen for unge bliver blæst ud af proportioner i den forstand, at kun en marginal andel af de unge rent faktisk betaler licens. Til gengæld rækker diskussionen om public service langt ud over mediernes egeninteresser. Public service er et dansk kulturfænomen, og fordi public service er ment som oplysning til den brede befolkning, bør den brede befolkning også have en mening om, hvad licenskronerne skal gå til. Det, der kan virke som internt medie-fnidder og mit medie skal have flere penge end dit medie, handler i sidste ende om, hvorvidt danskerne får det medieudbud, de ønsker.
Er der lagt op til overraskelser i den nye medieaftale?
Nej. Intet peger på en afgørende omfordeling af licenskronerne, ligesom intet indikerer, at licensen enten beskæres eller hæves dramatisk. DR vil altså også efter nytår sidde på licensflæsket. På trods af udbredt brok over at skulle betale licens, hvis man ikke benytter DRs udbud, er der i befolkningen som helhed opbakning til DR som dansk kulturinstitution. Måske endda den vigtigste kulturinstitution, mener nogle.