Prøv avisen

Hvad skal man med en rigsforstander i 2019?

Kronprinsesse Mary overværer Folketingets åbning i tirsdags. Med titlen som rigsforstander kan hun fremover være med til at aflaste dronning Margrethe og optræde i regentens sted, hvis Dronningen for eksempel er bortrejst. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ved et statsråd tidligere på ugen blev kronprinsesse Maryudnævnt til rigsforstander. Men hvad ligger der egentlig i en rolle, der i takt med Kongehusets udvikling har mistet al den politiske indflydelse, den engang havde?

Følger man sporadisk med i det danske mediebillede, er det næppe gået ens næse forbi, at kronprinsesse Mary ved et statsråd i onsdags blev udnævnt til rigsforstander. Er man dykket mere ned i sagen, har man måske også hørt, hvad udnævnelsen siger om kronprinsesse Marys rolle og anseelse i Kongehuset. I det uvisse står dog, hvad man i 2019 egentlig skal med en rigsforstander – en titel, hun kommer til at dele med både prins Joachim og dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte, mens kronprins Frederik officielt er regent, når han i dronning Margrethes fravær varetager hendes forpligtelser.

Sebastian Olden-Jørgensen, lektor i historie ved Københavns Universitet, har forsket i den danske hofhistorie og forklarer, at funktionen på nogle måder er et levn fra en anden tid. Lovgivningen stammer fra 1870’erne, hvor regenten havde en anderledes vigtig betydning for statsapparatet. En rigsforstander var, som det fortsat er i dag, en person, der varetager monarkens forpligtelser og beføjelser, hvis regenten enten er bortrejst, langvarigt syg eller umyndig.

”Dengang var en stand-in for regenten af helt central betydning, da kongemagten i slutningen af 1800-tallet spillede en større politisk rolle. Der skulle være en regent til stede i landet, for at statsmaskineriet kunne fungere,” forklarer han.

Sebastian Olden-Jørgensen fortæller videre, at rollen som rigsforstander derfor var forbundet med en helt anderledes politisk rolle. Men i takt med, at den danske monark har mistet sin tyngde i det politiske system, er rollen som rigsforstander helt naturligt også blevet tømt for politisk betydning.

I dag er funktionen mere tiltænkt som en aflastning for Dronningen. I tilfælde af at Dronningen er bortrejst, kan rigsforstanderen optræde i regentens sted i officielle sammenhænge, hvilket eksempelvis kan være i statsrådet, hvor alle nye love officielt underskrives, ved modtagelse af udenlandske statsoverhoveder og klipning af snore.

Sebastian Olden-Jørgensen understreger, at Kronprinsen igennem hele historien såvel som i dag er den naturlige overtager, når regenten er væk fra posten. Han har dog ikke titel af rigsforstander, da han blot vil optræde som regent, når Dronningen ikke er i landet. Derfor kræver det også, at kronprins Frederik er ude af landet, før kronprinsesse Mary skal træde til som rigsforstander.

Det til trods mener Sebastian Olden-Jørgensen alligevel, at udnævnelsen af kronprinsesse Mary sender nogle interessante signaler. For historisk set er titlen af rigsforstander gået til helt centrale medlemmer af Kongehuset. Sebastian Olden-Jørgensen er derfor overbevist om, at man skal se kronprinsesse Marys nye titel som en stor anerkendelse.

”Først og fremmest er der nogle praktiske årsager til, at man har set et behov for en rigsforstander mere at kunne trække på, da prins Joachim for tiden er bosat i Paris, og prinsesse Benedikte ikke bliver yngre. Men derudover tror jeg også helt klart, at det er en anerkendelse af Kronprinsessen som en ressource. Hun er værdsat i offentligheden og ekstremt dygtig. Derfor har man nok vurderet, at hun er for stor en ressource at have liggende brak,” mener han.

Sebastian Olden-Jørgensen fortæller, at det også kan være et udtryk for, at man vil signalere, at kongehuset er moderne og går ind for ligestilling – at kronprinsesse Mary kan varetage de samme forpligtelser som sin mand, hvis han skulle være ude af stand til det.

Mange har også noteret sig, at det er interessant, at kronprinsesse Mary nu har fået tildelt titlen, mens prins Henrik aldrig fik samme funktion. Sebastian Olden-Jørgensen mener, at traditionen tidligere har været imod ham, da kronprinsesse Mary også her repræsenterer et nybrud. Tidligere har det kun været enkedronninger som dronning Ingrid, der fik titlen af rigsforstander. Derudover henviser han til, at vi ved, at prins Henrik også var dybt utilfreds med aldrig at blive ligestillet som konge. Derfor forestiller han sig, at prins Henrik ville have betragtet en titel som rigsforstander som utilstrækkelig.