Hvedebrødsdagene er ovre for liste Ø

Uenigheden ulmer i Enhedslisten. Kritiske stemmer i baglandet forlanger, at partiet stopper den pragmatiske tilgang til regeringen og står fast på idealerne, selvom det kan betyde nyvalg

Enhedslistens Årsmøde 2012. Enhedslistens formand Johanne Schmidt-Nielsen på talerstolen under partiets årsmøde fredag d.4.maj 2012 i Korsgadehallen på Nørrebro i København.
Enhedslistens Årsmøde 2012. Enhedslistens formand Johanne Schmidt-Nielsen på talerstolen under partiets årsmøde fredag d.4.maj 2012 i Korsgadehallen på Nørrebro i København. Foto: Camilla Rønde Denmark.

Lykkerusen oven på Enhedslistens kanonvalg og nyvundne indflydelse er ved at lægge sig.

Ved partiets årsmøde, som begyndte i går på Nørrebro i København, ventes et opgør om Enhedslistens tilgang til årets centrale forlig - finansloven. Dilemmaet består i, om man skal forholde sig pragmatisk til regeringens finanslovsforslag, eller om man på forhånd skal afvise det, hvis det indeholder sociale forringelser.Striden udspringer af partiets årsmøde i 2010, hvor landsorganisationen besluttede, at man ikke ville stemme for en finanslov med sociale forringelser. Samtidig har Enhedslistens vælgere svært ved at skjule deres skuffelse over, at regeringen kigger mod højre forud for efterårets centrale forhandlinger om finansloven.

LÆS OGSÅ: DF står klar til at afløse Enhedslisten

Kandidat til hovedbestyrelsen Jacob Lindblom er for eksempel frustreret over, at partitoppen sælger ud af principperne ved ikke allerede nu at afvise finansloven. Efter al sandsynlighed venter der nemlig store besparelser. Også Enhedslistens tidligere pressechef Mikkel Skov Petersen peger på en afvisning af finansloven.

Enhedslisten skal presse regeringen til det yderste og gøre det helt klart nu, at forringelser bliver uden Enhedslisten. Så må man lade dem sejle i deres egen sø, om det så udløser et valg, siger han.

Han frygter, at Enhedslisten er ved at sætte sin integritet og fremtid over styr i bestræbelserne på at fastholde SF-vælgerne på kort sigt, som er sivet over til Enhedslisten.

Den nuværende splid i partiet er som forventet, mener Rune Stubager, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Enhedslisten har nemlig indtil nu kunnet stå sammen om idealerne, fordi partiet ikke tidligere har haft den store indflydelse.

Man står over for en akut udfordring, hvor man skal vælge en realistisk vej med indflydelse eller en idealistisk vej, hvor man afviser alt, som strider mod partiets kerneværdier. Og uanset hvad vej partiet ender med at gå, vil det sandsynligvis koste stemmer, siger han.

Og her står de idealistiske kræfter stærkt i Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse, mener Rune Stubager. Enhedslisten er på grund af sin demokratiske opbygning det parti i Danmark, hvor baglandet har den største magt.

Her kan partitoppen næppe lukke munden på kritikkerne på samme måde, som SF kunne på deres årsmøde. Så Enhedslistens manglende topstyring, som indtil nu har været et stort potentiale, kan ende som et alvorligt problem.

Hvis hovedbestyrelsen beslutter at afvise regeringen, skal regeringen ud og finde et andet flertal for finansloven. Og her vil blå blok sandsynligvis afvise regeringen, som så vil være tvunget til at udskrive valg. Blå blok er langt foran i meningsmålingerne, så Enhedslisten kan reelt spille regeringsmagten over på blå banehalvdel, vurderer Rune Stubager.

Men i partitoppen afviser man, at Enhedslisten er splittet. Ifølge gruppeformand Per Clausen er der ikke uenighed mellem folketingsgruppen og baglandet.

Folketingsgruppen skal rette sig efter beslutningerne fra årsmødet i 2010. Så det gør vi. Derfor er vores krav til regeringen om nul forringelser helt fast. Vi vil dog vente og se, hvad regeringens forslag indeholder, før vi afviser det, siger han.