Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Hvem bliver vi, hvis vi lader os styre af likes?

Illustration: Rasmus Juul

Det har altid været værdifuldt for mennesker at være i verden med og for andre, men i vor tid glemmer mange at søge ind i deres eget individs kerne på grund af konstante digitale forbindelser, forstyrrelser og forførelser, erklærer filosofiprofessor Vincent F. Hendricks i bogen ”Vend verden – genvind autonomien i en digital tidsalder”

Der findes forskning, som viser, at den gennemsnitlige ejer af en smartphone berører apparatet 2600 gange hver dag.

”Så mange gange rører du ikke engang ved din kone eller kæreste,” siger Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

Der findes også forskning, som viser, at de såkaldt sociale medier på internettet ganske vist kan bringe mennesker i øjeblikkelig forbindelse med hinanden over kæmpeafstande med et enkelt klik. Til gengæld gør denne form for kontakt intet som helst for at mindske disse menneskers ensomhedsfølelse.

”Hvis du sætter dig og skriver en lang, personlig tekst til et andet menneske og sender den på e-mail, betyder det noget for, hvor relationelt forbundet, I føler jer. Men et like, en upload eller en kommentar på Facebook er uden nævneværdig betydning, hvis folk i udgangspunktet føler sig ensomme,” påpeger professoren og tilføjer:

”Det er også bemærkelsesværdigt, at det digitale rum er meget effektivt til at skabe opmærksomhed, men hvis du skal forpligte folk til at gøre noget sammen, er det fysiske rum langt det bedste. Det, som man traditionelt har kunnet i menigheder, forsamlingshuse eller andre fysiske forsamlinger af mennesker, har netop været at skabe en gensidig forpligtelse. I dag har vi fået et andet fælles rum, som er præget af en lavere grad af forpligtelse og tillid, og dette offentlige rum er ikke alene blevet mere og mere virtuelt, det er også kommet på private hænder hos for eksempel Facebook.”

Engang var det definitionen på et samfund og et fællesskab, at mennesker var nødt til at bevæge sig ud i øjenhøjde med hinanden – når altså ikke lige verden er ramt af en lammende virus-pandemi.

Med digitaliseringen kan vi være forbundet og fremmedgjort over for hinanden på én og samme gang. At blive ustandseligt påvirket og afkrævet en stillingtagen og alligevel føle sig magtesløs. Selvom sociale medier har gjort næsten alle til medier, der offentliggør information, kræver det stor selvkontrol og bevidste strategier for det enkelte menneske overhovedet at have et rum til at tænke personlige tanker. Det er ofte blevet sagt om det moderne samfund, at det er blevet mere individualiseret, men den diagnose er Vincent Hendricks lodret uenig i.

”Vi har ikke en individualisering, vi har en konstant relationalisering af individet. Det er ikke individets syn på sig selv, men andres syn på individet, der styrer, blandt andet fordi det er der, pengene ligger, og vi bliver interessante som produkter på et informationsmarked. Men hvis vi allesammen lader os styre af alt det, vi hele tiden bliver opfordret til hurtigt at tilkendegive mening om, af hvor mange der liker og uploader vores informationer på sociale medier, så trænges individets egen subjektive kerne i baggrunden,” siger han og tilføjer:

”Det er derfor, jeg i min bog citerer Søren Kierkegaard: ’Du er nemlig ingenting, og er bestandig blot i forhold til andre, og hvad du er, er du ved dette forhold.’”

Sådan ligger landet. Journalistens smartphone ligger mellem de to talende og optager hvert et ord af samtalen. Professorens smartphone ligger i jakkelommen og har forstyrret én gang, inden han undskyldte og oplyste, at han ellers altid husker at sætte den på lydløs og flytilstand, når han skal noget vigtigt eller skal have fred:

”Man skal hele tiden spørge sig selv: Er det fordelagtigt for mig at blive forstyrret hele tiden – eller potentielt at kunne blive forstyrret?”.

Digitaliseringen af vores liv og vores forbindelse til andre menneskers liv er gennemgribende. Det, som også er et smart kommunikationsmiddel, er blevet en dårlig vane grænsende til et alvorligt misbrug – ikke kun for nogle få mennesker uden selvkontrol, men for langt de fleste. Og det er ikke kun vores pengepung, vores nattesøvn, vores arbejdsro og vores intime relationer, vi risikerer at slå i stykker ved at være konstant koblet på verden, ved hele tiden at være parat til at lade os forbinde, forstyrre og forføre på nettet. Det er intet mindre end vores eget individ.

Det er netop denne udvikling, Vincent Hendricks’ ”boblecenter” på universitetet gennem fem år har filosoferet over og udgivet stribevis af bøger om. Nu er han på vej med endnu en bog, der følger op på dette arbejde og giver en række konkrete råd til alle, der gerne vil beholde en rest af deres egen individualitet. ”Vend verden – genvind autonomien i en digital tidsalder” er titlen.

”Jeg er ikke en maskinstormer, der drømmer mig tilbage til gåsefjerens og pergamentrullens tid. Dels er det ikke muligt. Dels har digitaliseringen også bragt mange fordele med sig. Vi har fået øgede muligheder for at udveksle viden, at kigge magthavere i kortene og at påvirke de politiske processer. Jeg er her ikke for at sige, at vi skal modarbejde digitaliseringen, men for at påpege, at den har nogle børnesygdomme, vi skal være opmærksomme på,” siger Vincent Hendricks, som mener, at tiden kalder på en revision af de grundlæggende dannelsesforestillinger.

Ikke fordi det moderne menneske nødvendigvis er mindre dannet end tidligere tiders mennesker, men fordi forudsætningerne har ændret sig markant:

”Hvis man skal kunne sige, at man er et dannet menneske, indebærer det, at man formår at leve som et menneske, der forstår det almenmenneskelige i den kulturelle, sociale, økonomiske og teknologiske kontekst, vi nu engang lever i. Og vi har en ny kontekst, som vi skal lære at mestre. Det er et vilkår ved hver teknologisk revolution. Da industrialiseringen kom, kaldte det også på nogle nye dannelsesbegreber.”

Her er nogle hovedlinjer i, hvad Vincent Hendricks mener, vi som borgere skal være bevidste om, så det bliver os mennesker, der styrer alle den digitale tidsalders avancerede mekanismer og ikke omvendt.

Vi lever i en tid med mange meninger og mange opfordringer til, at vi skal tilslutte os en bestemt mening og tage afstand fra dem med den modsatte mening, men vi skal anstrenge os for ikke at tænke så meget på, hvad vi mener sammen med dem, vi er enige med, men hvorfor vi hver især mener det, vi gør, og hvorfor andre kunne mene noget andet. Argumenter er meget vigtigere end meninger, og kvalificeret uenighed er meget bedre end mennesker, der uden personlig omtanke hopper med på flertalsmisforståelser, hvor ingen har forstået tingenes rette sammenhæng.

”Der er lavet forsøg, som viser, at den drukkultur, som findes i mange ungemiljøer, faktisk ikke er noget, det enkelte individ bryder sig om. Den opstår i gruppen, fordi den enkelte fejlagtigt tror, at alle de andre synes, det skal være på den måde,” fortæller Vincent Hendricks.

Samtidig skal vi forstå, at i en tid, hvor alt og alle er blevet kommunikationsmedier, er mængden af information, vi har til rådighed, blevet voldsomt forøget, men det er mængden af fælles viden ikke. Og hver gang vi får information stillet gratis til rådighed, bør vi overveje, om det skyldes, at den vare, som handles, ikke er informationen selv, men den opmærksomhed, den tager fra os og for eksempel giver til en annoncør.

”Enhver god borger må gøre sig klart, at vores opmærksomhed er et aktiv, som nogle kan finde på at gribe med det formål at vække følelser som vrede, forargelse, harme og indignation. Fake news går konstant efter de ting. Derfor skal man vogte på sine følelser og tænke sig om en ekstra gang, om tingene virkelig forholder sig på den måde,” mener professoren.

Grundlæggende har mennesker til alle tider narret hinanden. Mennesker kommer til at betale for noget, de ikke har brug for, stole på noget, der er fup og svindel, eller fordømme nogle mennesker, de er blevet bragt til at tro, mener noget uhyrligt:

”Men det, vi skal være opmærksomme på i den digitale tidsalder, er, at disse processer kan brede sig langt hurtigere end før. Derfor er et vigtigt råd at skrue ned for hastigheden på meningstilkendegivelser. At tage sig den tid, det kræver at formulere en kvalificeret selvstændig mening.”

Med andre ord: Skær ned på alle meningerne, informationerne og relationerne, som digitaliseringen producerer et kolossalt overload af. Som tilsyneladende forbinder os med andre, men på en forstyrrende, forvirrende og forførende måde, som ofte narrer vores hjerne. Tag dig god tid og megen energi til at finde ud af, hvad du selv mener – og lad dog være med 2600 gange om dagen at fingerere ved et tåbeligt kommunikationsredskab, som om det var vigtigere end den, du elsker.

Vincent Hendricks gør samtlige ejere af en smartphone opmærksomme på, at enhver afhængighed kan afvænnes igen af den, som er villig til at vende verden:

”Folkene, der designer smartphones – og deres tilhørende apps – kan alle de smarte casinotricks, der er udviklet over lang tid til at give os varierende belønninger, så vi hele tiden får et lille skud dopamin i hjernen og derfor bliver ved og ved med at trykke på apparatet, men det spørgsmål, vi skal stille os selv, er: Er det, der sker på vores smartphone, virkelig vigtigt for os?”.

Foto: Jens Welding Øllgaard