Thomas og Lene Winterberg fik tårer i øjnene, da de så regeringens pressemøde i torsdags. Her præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke sin strategi for, hvordan danskerne skal vaccineres, når coronavaccinen er klar, i det mest optimistiske scenarie allerede inden årets udgang.
”Vi har været så meget igennem, det har været et mareridt, så vaccinen betyder alt for os,” siger Thomas Winterberg, 45 år.
Hustruen Lene Winterberg, 43 år, er levertransplanteret og får medicin, der undertrykker hendes immunforsvar. Hun har haft mange komplikationer og været stort set isoleret siden marts, hvor pandemien ramte Danmark.
”Lene er i en særlig udsat gruppe. Vi håber, hun er blandt dem, som får tilbudt vaccinen først, men vi kan ikke rigtig læse det ud af det, som er kommunikeret,” siger han og sætter dermed fingeren på den store etiske diskussion, der vil følge i kølvandet på regeringens strategi.
For hvem har mest behov for at blive vaccineret først?
Ifølge regeringens vaccinestrategi skal borgere i risikogrupper samt sundheds- og omsorgspersonale først have vaccinen. Ifølge Sundhedsstyrelsen er op mod 1,4 millioner danskere i risikogruppe, og hertil kommer 300.000-400.000 ansatte i sundheds- og plejesektoren.
Alle kan næppe få vaccinen ”først”:
”Det må forventes, at de første covid-19-vacciner vil komme i flere mindre leverancer, og der er derfor behov for at prioritere den eller de grupper af befolkningen, som først skal tilbydes vaccination,” skriver Sundhedsstyrelsen om udrulningen af vaccinen.
”Det er et spørgsmål, vi kommer til at diskutere nu, og som der ikke er et entydigt svar på. Er en levertransplanteret kvinde i svær immunsupprimerende behandling højere på listen end patienter med svær leddegigt,” tegner Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, dilemmaet op.
Selv mener han, at vaccineindsatsen bør begynde blandt beboerne på landets plejehjem.
”Vi har et stort etisk efterslæb, hvad angår plejehjemsbeboerne. Der sidder mange ældre i en form for frihedsberøvelse, som også gælder de pårørende,” siger han med henvisning til de besøgsrestriktioner, der er indført på landets plejehjem.
”Det er den svageste gruppe, som har høj risiko for et alvorligt forløb med covid-19, og de er helt afhængige af, hvad vi andre gør,” begrunder han og støtter i øvrigt regeringens strategi om hurtig vaccination af frontlinjepersonalet i sundheds- og ældresektorerne.
”For det nytter ikke noget, at vi har personale, som vi ikke uden videre kan sende ud i forreste linje,” siger han.
Christian Wejse, der er afdelingslæge i infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og lektor i global sundhed ved Aarhus Universitet, mener også, at regeringen har valgt den rigtige strategi.
”Først og fremmest skal vi beskytte dem, der er i størst risiko for at få et særligt hårdt forløb eller dø, hvis de bliver ramt af covid-19. Kan de tages ud af ligningen af, er det pludselig en lidt anden situation, vi står i med pandemien, for så kan vi måske slække på de generelle restriktioner, fordi den mest sårbare gruppe ikke længere er i fare,” siger han.
Der kan sagtens prioriteres inden for den store gruppe af mennesker, som Sundhedsstyrelsen har kategoriseret som værende i risikogruppe, mener Christian Wejse. Eksempelvis er det især borgere over 80 år, som er døde med covid-19. 481 personer ud af i alt 811 døde i Danmark var over 80 år, og 25 personer har været under 60 år, viser tal fra Statens Serum Institut.
”De plus-80-årige er en rimelig afgrænset gruppe. Dem kunne man begynde med. Derudover er patienter med svære lungesygdomme, hjertelidelser og alvorlige kræftforløb en særlig risikogruppe blandt de i forvejen udsatte,” siger Christian Wejse.
Det har været foreslået i den offentlige debat, at man i stedet begynder med at vaccinere børn og unge og folk på arbejdsmarkedet, der har mange kontakter med andre mennesker, for at stoppe smittespredning. Det kan man også godt, fortæller Christian Wejse, men så vil målet med vaccineprogrammet være et andet.
”Det er muligt, at man på den måde kunne lægge pandemien hurtigere ned, men det ville sandsynligvis også koste flere dødsfald, mens de unge vaccineres. Jeg er på det hold, hvor vi i stedet forsøger at redde så mange som muligt,” siger han.
Også professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er positiv over for den plan, der blev fremlagt torsdag. Samtidig påpeger han dog, at der kan være en ”lille ubekendt” i forhold til at vaccinere de ældre.
”Ældres immunforsvar er skruet lidt anderledes sammen end yngre menneskers og vil ikke nødvendigvis være lige så modtageligt over for en vaccine. Der er kun én af vaccineproducenterne, jeg har hørt sige, at de specifikt har testet deres vaccine på ældre mennesker. Men myndighederne har taget højde for, at man henad vejen vil være nødt til modificere og præcisere planen,” siger Allan Randrup Thomsen:
”Det ville dog overraske mig, hvis de øvrige producenter ikke også har afprøvet deres vaccine på ældre mennesker.”